Bange for at miste mine tænder når midlertidig krone skal af

10. april 2010  
Arkiveret i Kosmetisk tandpleje

Spørgsmål:

Kære Tandlæge.

Jeg har for 2 måneder siden fået kroner på fortænderne af kosmetiske grunde. Disse er ifølge tandlægen midlertidigt sat fast, da jeg skulle vænne mig til dem først. Den ene er skæv og går 3mm ud over den anden. Denne skal nu laves om, og vi er blevet enige om, at lave begge om til fuldkeramiske kroner i stedet for de metalkeramiske som tandlægen først havde valgt. Jeg er bare så forfærdelig nervøs for, at mine egne tænder går løs, når kronerne lirkes af. Det virker som om de sidder meget fast.Jeg ved ikke hvilken lim tandlægen har brugt. Men mit største mareridt er, at pludselig miste mine fortænder helt. Kan du hjælpe med din erfaring på dette område.

Venlig hilsen B

Svar:

Kære B,

Der er vel ingen grund til at være så nervøs. Tit kan kronerne sidde meget godt fast når man har sat dem midlertidigt på. Men der er ingen grund til at dine egne tænder skulle gå løs. Hvis det var tilfældet, så ville din tandlæge næppe foreslå denne behandling.

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Tandlæge Joan Olsen

www.tandpleje.dk/brevkassen

Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder

Vigtigt!

Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.

Brugerbetingelser:
https://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser

Kan man fjerne en midlertidig krone?

Spørgsmål:

kære Tandlæge

Jeg har fået lavet kroner til mine fortænder af kosmetiske grunde. Da den ene desværre er skæv og står 3 mm længere fremme end den anden skal jeg have lavet dem om. Da jeg fik dem monteret for ca. 5 uger siden aftalte vi, at de skulle cementeres midlertidigt, så jeg kunne vænne mig til dem, og man kune korrigere hvis det blev nødvendigt.Dette viste sig a være en god idé, da de nu skal laves om, men jeg er noget bekymret for, om man overhovedet kan fjerne dem igen uden at det går ud over mine egne tænder der sidder inden i. Kronerne føles nemlig som om de sidder meget fast føler jeg. Måske er det fjollet at bekymre sig om, men det plager mig alligvel en del. Jeg aner ikke hvad tandlægen har brugt til at cementere med.På forhånd tak.

Den nervøse

Svar:

Kære nervøse,

Jeg synes ikke at du behøver at være nervøs. Det er umuligt for mig at vide hvad din tandlæge har brugt som midlertidig cement, men kroner der midlertidigt er sat på, er som regel til at få af uden problemer.

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Tandlæge Joan Olsen

www.tandpleje.dk/brevkassen

Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder

Vigtigt!

Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.

Brugerbetingelser:
https://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser