- Tandpleje.dk - http://www.tandpleje.dk -

Vi er klar til at bekæmpe fedme

Tandlægeforeningen blander sig i den aktuelle debat om, hvorvidt tandlæger bør måle og veje børn for at forebygge fedme.

”I Tandlægeforeningens hovedbestyrelse finder vi det naturligt, at tandlæger er med til at forebygge problemer med overvægt blandt børn og unge. Tandlæger er i nogle kommuner allerede involveret i tværfaglig rådgivning om kost og sund levevis. Dette skal dog ske i overensstemmelse med sundhedsplejerske, læger, diætister. Tandlægeforeningen ønsker ikke at påtage sig opgave som andre synes, de har et bedre uddannelsesmæssigt grundlag for at løfte,” siger medlem af Tandlægeforeningens hovedbestyrelse Inge Marie Behrndtz, i bladets leder.

Danske tandlæger gladere end svenske
Offentligt ansatte tandlæger i Danmark har større jobtilfredshed end kollegerne i Sverige. Det peger de foreløbige resultater af det svenske forskningsprojekt ”Det goda arbetet”, som er undervejs, på. Til trods for stress og andre negative faktorer på arbejdet viser de foreløbige tal således, at 69 procent af de svenske og 77 procent af de danske tandlæger oplever arbejdsglæde i høj eller meget høj grad.

Er rødhårede mere tandlægeangste? … og andre forskningsresultater, Tandlægebladet ikke bragte
Hvis man er født med et langt og et kort ben – får man så oftere krydsbid? Er ægte rødhårede mere tandlægeforskrækkede end andre? Udgør urtete en særlig risiko for patienter med bøjle?


Læs mere i Tandlægebladet nr. 10 2009 eller på www.tandlaegebladet.dk