Ældre tandpleje – Tandpleje.dk http://www.tandpleje.dk Vejen til sunde tænder Fri, 11 Dec 2015 14:45:31 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=4.8.5 Ældre kender ikke til hjemmetandpleje ordningen http://www.tandpleje.dk/nyheder/aeldre-kender-ikke-til-hjemmetandpleje-ordningen.html http://www.tandpleje.dk/nyheder/aeldre-kender-ikke-til-hjemmetandpleje-ordningen.html#respond Fri, 18 Dec 2009 12:46:07 +0000 http://www.tandpleje.dk/?p=1832 Hjemmetandplejen er et tilbud til ældre og svært gangbesværede, som har svært ved selv at aflægge tandplejen et besøg. Men flere hundrede ældre i Aalborg kommune går glip af tilbuddet om tandpleje i hjemmet, fordi de ikke kender til ordningen, skriver tv2/nord.

Udstyret med en lille tandlægekuffert kan tandlægen løse de fleste opgaver i hjemmet, hvilket skåner ældre og svært gangbesværede patienter for en besværlig tur ud af hjemmet. Men ifølge Aalborg Kommunes tandpleje er der for få der gør brug af muligheden for at få tandlægen til at give tænderne et tjek i deres eget hjem.

“Vi formoder at vi kunne have næsten dobbelt så mange brugere i ordningen, hvis alle, som er berettiget, benyttede tilbuddet”, siger tandlæge Birgit Krabsen fra tandplejen i Aalborg kommune.

Plejecentre kan også benytte sig af ordningen, således at personalet på plejecentrene kan koncentrere sig om at yde pleje og omsorg, i stedet for at skulle afsætte tid til at ledsage beboerne enkeltvis til tandlægen.

]]>
http://www.tandpleje.dk/nyheder/aeldre-kender-ikke-til-hjemmetandpleje-ordningen.html/feed 0
Omsorgstandplejen http://www.tandpleje.dk/vejviser/omsorgstandplejen.html http://www.tandpleje.dk/vejviser/omsorgstandplejen.html#respond Wed, 15 Apr 2009 11:15:36 +0000 http://www.tandpleje.dk/?p=675 Omsorgstandplejen er en kommunal ordning, hvor kommunerne er forpligtigede ved lov at tilbyde forebyggende og behandlende tandpleje til voksne personer, der på grund af deres helbred kun vanskeligt kan gøre brug af de almindelige etablerede tandplejetilbud. Kommunerne kan opkræve et gebyr for ordningen, og i 2009 er dette gebyr omkring 400 kroner årligt, alt efter hvilken sats den enkelte kommune har valgt at benytte.

Berettigelse til omsorgstandpleje
Omsorgstandplejen er for personer over 18 år, som på grund af kronisk nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap vil have svært ved at benytte det etablerede tandplejesystem.

Den primære målgruppe for omsorgstandplejen er oprindeligt defineret som personer, der enten bor på plejehjem, eller i eget hjem/ældrebolig eller lignende med mange hjælpeforanstaltninger, hvis selvhjulpne kapacitet og egenomsorg er så begrænset, at de har behov for hjælp i almindelige daglige funktioner eller egentlig pleje, og reelt kan sidestilles med plejehjemsbeboere.

I dag består målgruppen også af de udviklingshæmmede og sindslidende patienter, hos hvem der ikke er særlige odontologiske problemer, der kræver tandlægefaglig specialbehandling i specialtandplejen, men hvor personen ikke i tilstrækkeligt omfang på eget initiativ er i stand til at benytte de eksisterende tandplejetilbud hos praktiserende tandlæge.

Det er altså ikke tanken, at en bredere kreds af svagelige ældre eller handicappede, der ellers kan behandles på almindelige handicapvenligt indrettede tandklinikker, skal være omfattet af omsorgstandplejetilbudet. Omsorgstandplejen er heller ikke rettet mod personer, som principielt kan benytte de eksisterende tandplejetilbud, men som af sociale eller andre grunde har fravalgt dette. Størstedelen af omsorgstandplejens personkreds bor allerede i ældrebolig / plejehjem og modtager alderspension.

Omfanget af tandplejetilbuddet
Omsorgstandpleje omfatter både forebyggelse, undersøgelse, tilrettelæggelse og behandling.

Det forebyggende omfatter alle aktiviteter, der tager sigte på at forhindre sygdomssymptomer og -tilstande i tænder, mund og kæber i at opstå, herunder oplysningsvirksomhed til såvel patient som omsorgspersonale om betydningen af en sund, funktionsdygtig tand-, mund- og kæberegion.

Undersøgelser af tand-, mund- og kæberegionen foretages med intervaller tilrettelagt på grundlag af faglig betragtning.

Nødvendige behandlinger omfatter behandling af symptomer, sygdomme og funktionsforstyrrelser i tænder, mund og kæber, herunder de nødvendige tandprotetiske behandlinger.

Sådan får du omsorgstandpleje
Du skal visiteres til omsorgstandpleje. Hvis du bor på plejehjem, foregår det via personalet. Hvis du bor i dit eget hjem, henvender du dig til hjemmeplejen eller dit lokalcenter.

Valgmuligheder indenfor omsorgstandplejen
Kommunerne kan tilbyde omsorgstandpleje både ved offentlige klinikker og i privat tandlægepraksis / klinisk tandteknikerpraksis. Og brugeren kan selv vælge mellem tandplejetilbud ved en kommunal klinik eller om det skal være i privat regi, uanset om kommunen som udgangspunkt tilbyder pleje på en offentlig klinik. Ønsker man som berettiget til ordningen ikke at modtage dette tilbud, bevarer man retten til tilskud til tandpleje efter de gældende regler.

Brugerne af omsorgstandplejeordningen har således tre valgmuligheder, nemlig at modtage omsorgstandpleje ved a) offentlig klinik, b) i privat praksis eller c) at fravælge et tilbud om omsorgstandpleje, hvorved retten til det almindelige tandplejetilbud hos praktiserende tandlæge bevares.

Det bemærkes dog at man ikke kan bruge omsorgstandplejen i andre kommuner end tilhørskommunen.

Økonomi
Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune beslutter om omsorgstandplejen skal være vederlagsfri for modtagerne, eller om der skal afkræves betaling for ordningen. Brugernes egenbetaling i omsorgstandplejen er dog reguleret ved lov, og var i 2006 på maksimalt 400 kr. årligt.

Påbegyndelse af særligt kostbare behandlinger kan dog først ske, når kommunen har godkendt iværksættelsen af det af tandlægen eller den kliniske tandtekniker afgivne tilbud. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte, hvilke ydelser der skal være omfattet af kommunens forhåndsgodkendelse.

Omsorgstandplejen i din kommune
Oplysninger om, hvordan tilbudet om tandpleje er i din kommune, kan til enhver tid findes på kommunens hjemmmeside. Den nemmeste vej til din kommunes hjemmeside er via regions hjemmesiderne, som der findes en oversigt over på www.regioner.dk

]]>
http://www.tandpleje.dk/vejviser/omsorgstandplejen.html/feed 0
Ældre benytter sig ikke af omsorgstandplejen http://www.tandpleje.dk/nyheder/aeldre-benytter-sig-ikke-af-omsorgstandplejen.html http://www.tandpleje.dk/nyheder/aeldre-benytter-sig-ikke-af-omsorgstandplejen.html#respond Wed, 15 Apr 2009 08:39:41 +0000 http://www.tandpleje.dk/?p=666 Imens ældre borgere i nogle af landets kommuner ikke får tilbud om den lovpligtige omsorgstandpleje, beklager andre kommuner sig over manglende tilslutning til ordningen.

I stedet for at bruge tiden på transport og ventetid hos tandlægen, kan ældre og handicappede i mange tilfælde modtage både undersøgelser, forebyggele af skader og behandling af tænder og gebis siddende hjemme i deres egen lænestol, hvis de gør brug af tilbuddet om omsorgstandpleje.

Omsorgstandplejen
For omkring 400 kr. om året kan borgere, som er berettigede til tilbuddet, modtage forebyggende og behandlende tandpleje i trygge omgivelser hjemme hos dem selv. Omsorgstandplejen er et tilbud til alle borgere, hvis selvhjulpne kapacitet er så begrænset, at de reelt kan sidestilles med plejehjemsbeboere, og som derved har det svært ved at komme til en tandlæge. Og i følge tandlæge Birgit Krabsen fra Aalborg Kommunes tandpleje, måtte ordningen om tandpleje i hjemmet også være en god hjælp til personalet i ældrecentrene i landets kommuner, som kunne undgå at bruge tid og kræfter på at følge beboerne til private tandlæger for at få den nødvendige tandpleje.

Det er dog ikke tanken, at en bredere kreds af svagelige ældre eller handicappede, der kan behandles på almindelige handicapvenligt indrettede tandklinikker, skal være omfattet af omsorgstandplejetilbudet. Størstedelen af omsorgstandplejens personkreds bor allerede i ældrebolig / plejehjem og modtager også alderspension.

Den oprindeligt definerede målgruppe for omsorgstandplejen, var defineret som personer, der bor på plejehjem samt personer, der bor i eget hjem / ældrebolig eller lignende med mange hjælpeforanstaltninger, og hvis egenomsorg er så begrænset, at de reelt kan ligestilles med plejehjemsbeboere.

Læs mere om omsorgstandplejen

Kun halvdelen benytter sig af tilbuddet
I Aalborg er der tilsyneladende mange der ikke kender til ordningen med omsorgstandpleje. Knapt 900 borgere benytter sig af tilbuddet om omsorgstandpleje, så de kan få hjælp til at pleje deres tænder og proteser i hjemmet. Men i Aalborg kommune formoder man at omkring dobbelt så mange ældre og handicappede borgere er berettigede til tilbuddet om omsorgstandpleje i hjemmet, og nu vil kommunen forsøge at få plejepersonalet til at blive bedre til at informere om ordningen.

]]>
http://www.tandpleje.dk/nyheder/aeldre-benytter-sig-ikke-af-omsorgstandplejen.html/feed 0
Ældre får ikke den tandpleje de har krav på http://www.tandpleje.dk/nyheder/aeldre-faar-ikke-den-tandpleje-de-har-krav-paa.html http://www.tandpleje.dk/nyheder/aeldre-faar-ikke-den-tandpleje-de-har-krav-paa.html#respond Wed, 25 Mar 2009 14:54:53 +0000 http://www.tandpleje.dk/cms/?p=299 En undersøgelse Ældre Sagen har lavet viser at tandløshed er en af de ikke-livstruende sygdomme, som de ældre borgere frygter mest.

Det kommer vel ikke bag på nogen, at de ældre medborgere også vil have sunde tænder. At de har et ønske om at kunne tygge deres mad. At de vil være fri for tandpine. Og at de har et ønske om at kunne smile til omverdenen uden at skamme sig over tænderne.

I Danmark er det den kommunale omsorgstandpleje, der skal sikre tandpleje til ældre, der ikke har mulighed for at benytte den almindelige voksentandpleje. Ifølge Sundhedsstyrelsen modtager 30-35.000 borgere omsorgstandpleje.

Store forskelle fra kommune til kommune

Susanne Andersen, Formand for Tandlægeforeningen

Susanne Andersen, Formand for Tandlægeforeningen

Ifølge Kristeligt Dagblad har Tandlægeforeningen taget sagen op, og har søgt om såkaldte satspuljemidler til et projekt, der skal sikre et ensartet tilbud om omsorgstandpleje over hele landet. Årsagen er at der er meget store forskelle på muligheden for at få omsorgstandpleje fra kommune til kommune. Susanne Andersen, formand for Tandlægeforeningen, udtaler, at de ældre medborgere skal kunne stole på, at de bliver tilbudt omsorgstandpleje, hvis de falder ind under de kriterier, der er fastsat i lovgivningen.

]]>
http://www.tandpleje.dk/nyheder/aeldre-faar-ikke-den-tandpleje-de-har-krav-paa.html/feed 0