Fået tænderne ødelagt af Hortons hovedpine

Spørgsmål:

Jeg har siden 1997 haft Hortons migræne, det vil sige det tog nogle år inden nogle fandt helt ud a hva jeg fejlede.. i de perioder jeg har anfald, er det meget voldsomt, smerterne er ikk til at holde ud og man hammer hoved i væggen for at få en anden smerte.. Jeg har så inden for de sidste 4-5 år begyndt at knase mine tænder og kan under et anfald pille tænder ud med mine finger.. Jeg har fået meget medicin og megt stærkt medicin når jeg har Hortons. det betyder nu for mig jeg er gået fra at være en meget ud anvent pige, til at lukke mig inde i min lejlighed, jeg er flov usikker og ikk glad mere. Jeg har fået førtidspension, og gemmer mig for nu er det begyndt at gå ud over mine fortænder kan ikk spise normal mad må ikk være hård mad, ville ønske jeg kunne bide i et æble igen… Hva skal jeg gøre, kan nogle hjælpe mig?????

Venlig hilsen Tina

Svar:

Kære Tina,

Din situation lyder ikke særligt rar. Tandlæger kender godt til Hortons hovedpine, og den har ved lejligheder givet anledning til tandudtrækning, hvor den er fejldiagnosticeret som tandpine. Dette er typisk tænderne i overkæbens sideregion, samme side som hovedpinen opstår. Nogle patienter med Hortons, får ren ilt på flaske for at hjælpe på smerterne.

Jeg synes du skal henvende dig til din egen tandlæge. Evt. selv henvende dig på en af de to tandlægeskoler i landet.

Tandlægeskolen i Århus
Tandlægeskolen i København

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Tandlæge Joan Olsen

www.tandpleje.dk/brevkassen

Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder

Vigtigt!

Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.

Brugerbetingelser:
https://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser

Århus nedlægger 70 procent af skoletandklinikkerne

28. august 2009  
Arkiveret i Nyheder

Den store mangel på tandlæger, og børnenes forbedrede tandsundhed,  får nu Århus kommune til at ændre den nuværende struktur på tandplejeområdet. Skoletandklinikkerne reduceres med ca. 70 procent og tandlægerne skal samles i storklinikker.

Byrådet i Århus kommune besluttede onsdag aften at samle skoletandlægerne på 10-16 storklinikker, i stedet for de nuværende 43 mindre skoleklinikker fordelt på byens 49 folkeskoler, skriver jyllands-posten. På de skoler der i fremtiden vil være uden tandlæge, vil der i stedet for være klinikker med tandplejere og klinikassistenter, som skal sørge for forebyggende tandpleje.

Den nye struktur på tandplejeområdet skal gennemføres over de næste 10 år, og begrundelsen er, ud over at det er svært at skaffe tandlæger til kommunen, at, børnene i Århus får færre og færre huller.

Den hidtidige struktur er helt tilbage fra 1970’erne, hvor en tandlæge kun behandlede 400 børn og unge, hvor de i dag må tage sig af omkring 1.500 børn og unge. I 1970’erne fik børn og unge i Århus i gennemsnit boret i fem tænder om året. I dag ligger gennemsnittet på små 0,7 boringer om året. Forventningen er, at der i fremtiden kun bliver brug for 30 tandlæger i den kommunale tandpleje i Århus.

Den nye udviklingen på tandplejeområdet i Århus kommune er også en konsekvens af den stigende tandlægemangel. Og at tendensen går mod færre og større klinikker hvor der er flere tandlæger der arbejder i teams. Mange unge tandlæger foretrækker det fællesskab, de finder på en klinik med flere tandlæger.

Socialdemokraterne og SF er skeptiske over for strukturændringerne
“Vi går ind for indstillingen, men vi vil have en sikkerhed for, at man placerer en del af de fremtidige tandklinikker, hvor der er behov. De skal ikke lægges efter en spredekam, men hvor behovet er størst”, sagde Steen B. Andersen (S), til jyllands-posten. Steen var så bekymret for den nye model, at han også ønskede en evaluering efter det første år.

En af de største udfordringer i den nye model på tandplejeområdet er de såkaldte socialt udsatte grupper, der typisk får flere huller i tænderne end jævnaldrende. De skal have en positiv særbehandling i forhold til hvor de fremtidige storklinikker skal placeres i kommunen.

Claus Thomasbjerg (SF), udtaler til jyllands-posten, at han er bekymret over, at børnene i fremtiden skal bruge tid på transport for at komme til tandlægen.

“Mange forældre er nødt til at tage fri på arbejde for at få deres børn til tandlæge. Det kan betyde, at de trækker tandlægebehandlingen ud, indtil det passer med deres arbejde”, argumenterede Claus Thomasbjerg videre.

SF foreslog at bløde ændringen op, således at de større enheder skal suppleres med fire mobile tandlægeenheder, som kan køre rundt til klinikkerne.

Gert Bjerregaard fra partiet Venstre påpegede, ligesom Socialdemokraten Steen B. Andersen, at klinikkerne skal ligge i de områder hvor der er størst behov, samt at der også skal være let adgang til offentlig transport i områderne.

“Så vi undgår, at børn bruger for meget tid på transport, og det tager tid fra undervisningen”, udtalte Gert Bjerregaard til jyllands-posten, og fremhævede at hovedformålet med den nye struktur er, at tandlæger skal arbejde i større enheder for at lære af hinanden og på den måde opnå erfaring.

Placering og omkostninger af de store klinikker
Der er endnu ikke sat navn på, hvilke skoler som skal huse de nye storklinikker. Men i Århus kommunes rapport om den nye struktur er følgende skoler nævnt som bud på skoler, der i fremtiden skal huse de store klinikker, Møllevangskolen, Vejlby Skole, Lystrup Skole, Tovshøjskolen, Kragelundskolen og Vestergårdskolen.

De store tandklinikker skal have tre til fem tandlægehold, og etableringsomkostningerne af en enkelt storklinik forventes at ligge på omkring 8,5 mio. kr. De samlede omkostninger for den nye tandlægestruktur forventes at løbe op i 100 mio. kr. samt et ukendt beløb i transportomkostninger af særligt udsatte børn.

Danskernes tandlægeskræk stresser tandlægerne

12. juni 2009  
Arkiveret i Nyheder

Det vurderes at 10-20 procent af danskerne er så bange for tandlægen, at de helt har droppet de regelmæssige tandlægebesøg. Og at ca. 4 ud af 10 voksne danskere lider af tandlægeskræk i en eller anden grad.

Ud over at have store konsekvenser for den enkelte har de høje tal for tandlægeskræk også store samfundsmæssige konsekvenser. Det koster samfundet dyrt i sygedagpenge og i tilskud til dyre behandlinger, som kan være nødvendige efter mange års misrøgt og manglende eftersyn hos tandlægen.

Angsten for tandlæger rammer alle grupper i samfundet, og altså ikke kun folk med begrænsede ressourcer og overskud. “Der er en lille overrepræsentation af arbejdsløse, men alle grupper bliver ramt, også chefer og bankdirektører”, udtaler Rod Moore, forsker ved Århus universitet, til Viborg Folkeblad.

Den manglende sammenhæng mellem uddannelsesniveau og hyppigheden af tandlægeskræk, kan hænge sammen med, at årsagen til tandlægeskrækken skal findes i barndommen.

Nu vil Tandlægerne af med skrækken
En gruppe århusianske tandlæger og psykologer har fået tildelt 190.000 kroner fra Region Midtjylland til et projekt, der skal helbrede tandlægeskræk. Et af formålene med projektet er at få en større del af befolkningen til at gå regelmæssigt til tandlæge. Og det er de praktiserende tandlæger der skal blive bedre til at hjælpe patienterne af med tandlægeskrækken.

“Det handler om at møde patienten på et menneskeligt plan. Det er vigtigt, at tandlægen sætter sig ned og tager en snak med patienten om denne frygt og lytter til de oplevelser, patienten har haft med tandlæger. Oplevelser, som ofte er skyld i tandlægeskrækken. Og så er det meget vigtigt, at snakken ikke foregår i den tandlægestol, som patienten frygter så meget, for det handler om at skabe tryghed”, siger Rod Moore, som er projektleder ved Forsknings og BehandlingsCenter for tandlægeskræk ved Tandlægeskolen i Århus.

“70 procent af alle med tandlægeskræk har haft en traumatisk oplevelse ved en tandlæge, inden de fyldte 12 år, og det skaber problemer for dem den dag i dag. Men jeg håber, at projektet vil kunne hjælpe en del af dem”, siger Rod Moore videre.

Tandlægerne rammes også af tandlægeskrækken
I beskrivelsen af projektet hedder det også, at tandlæger kan få stress over at skulle forholde sig til den modstand, de møder fra patienten, når de skal behandle angste patienter. Det kan være både psykisk og fysisk udmattende og betyde risiko for dårligere behandling af patienten eller symptomer på udbrændthed hos tandlægerne.


Tandlæge, ph.d., dr. odont. Rod Moore har blandt andet i 2006 forsvaret en doktorafhandling om tandlægeskræk og smerte ved Århus Universitet med titlen “Psychosocial aspects of dental anxiety and clinical pain phenomena“. Han har desuden været tilknyttet Århus Tandlægeskole i over 20 år, været privat tandlæge i 20 år og været ansat på to universiteter i USA, blandt andet på Ohio State University, hvor han også har erhvervet sin kandidatgrad. Rod Moore har en lang række publikationer bag sig og har forelæst på adskillige universiteter i både Europa og USA.

Aarhus kommunes tandpleje

15. maj 2009  
Arkiveret i Den Kommunale Tandpleje, Vejviser

Kontakt:

Kontakt Tandplejen lokalt, hvis du har spørgsmål om dit barns tandpleje:
Info om tandplejen i dit lokalområde

Om tandplejen:

Mere info på:
Aarhus kommunale tandpleje

Kommunale klinikker:

Tandplejen Aarhus består af mange kommunale tandklinikker.

Info om hver enkelt klinik findes på www.tandplejenaarhus.dk