Er mundslimhinden god til at rekonstruere sig?

14. oktober 2009  
Arkiveret i Mund

Spørgsmål:

Hej!

jeg fik fjernet et mucosele for omkring 3 måneder siden. Da tandlægen havde mistanke om at der stadig var noget af mucoselet tilbage fik jeg fjernet lidt mere 2 måneder senere, som viste sig at være arvæv der lå tilbage (var ganske få  millimeter). Nu er det en måned siden og det er helet fint men der er et hak ned i det øverste hudlag som giver en rynke hele vejen på ydersiden af læben. det er jeg selvfølgelig meget ked af.
Derfor vil jeg spørge om det nogensinde løsner sig eller “vokser op” så hakket/rynken forsvinder? er mundslimhinden normalt god til at “rekonstruere” sig?
Mange tak for jeres hjælp!

hilsen Anne

Svar:

Kære Anne,

Normalt er mundslimhinden god til at rekonstruere sig, men når der er tale om arvæv, så tyder det på at den ikke vil gøre det. Jeg synes at hvis du har gener ved dette, så skal du tale med din tandlæge. Find ud af om han/hun kan hjælpe dig, eller vil henvise dig til en specialist.

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Tandlæge Joan Olsen

www.tandpleje.dk/brevkassen

Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder

Vigtigt!
Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.

Brugerbetingelser:
http://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser