To-årig dreng kan ikke lide at få børstet tænder

25. november 2009  
Arkiveret i Børn

Spørgsmål:

Hej med jer
Vores dreng på 2 år har aldrig rigtig kunne lide at få børstet tænder og nu hvor han er blevet mere selvstændig er det næsten helt umuligt uden at vi føler at vi laver overgreb på ham. Vi prøver at synge, læse bøger, veksle ml alm tandbørste og elektrisk men han skriger og hyler og vrider sig. Til sidst holder jeg hans hoved ml mine ben og får det overstået. Men jeg vil så gerne have at det bliver en god daglig hyggestund og ikke en kamp.

Venlig hilsen Pernille

Svar:

Kære Pernille,

Jeg synes I griber det rigtigt an. Det ville være meget værre hvis din søn fik huller i tænderne fordi I ikke børster dem. Han vil med tiden give op og godtage at få børstet tænder. Der er flere forældre i samme situation som jer. Det er meget frustrerende, men hold ud fordi det giver pote i sidste ende.

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Tandlæge Joan Olsen

www.tandpleje.dk/brevkassen

Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder

Vigtigt!

Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.

Brugerbetingelser:
http://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser

Meget følsom tand når jeg børster tænder

25. november 2009  
Arkiveret i Tænder

Spørgsmål:

Min 3. tand fra midten i overmund er meget følsom når jeg børster tænder, tager creme eller føler med tungen men ikke når jeg tygger. Går regelmæssigt til tandlæge og har fået taget flere billeder, der alle viser en sund tand, så ingen behand-ling tilbydes. Nogen fortilfælde?

v.h. Carsten

Svar:

Kære Carsten,

Det tyder på du har følsomme tandhalse. Det sker når du benytter forkert tandbørsteteknik og roden bliver blottet. Det mest skånsomme er at bruge små cirkelbevægelser med din tandbørste mod tænderne. Din tandlæge kan evt. prøve at behandle din tand med Fluor for at se om det hjælper på dine symptomer.

Spørgsmål 2:

Hi Joan
Tak for dit svar. Fluorbehandling har jeg fået tidligere og det virker.
Undrer mig så over at symptomerne kun er ved den ene tand.
v.h. Carsten

Svar 2:

Kære Carsten,

Hjørnetanden er oftest den der er mest udsat pga. dens placering og kraftige rod.

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Tandlæge Joan Olsen

www.tandpleje.dk/brevkassen

Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder

Vigtigt!

Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.

Brugerbetingelser:
http://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser