Bøjler til tandregulering

27. november 2019  
Arkiveret i Artikler

Før i tiden var tandregulering noget der var forbeholdt børn, og man mente at det var for sent at få rettet tænder, når man blev lidt ældre. Men det har den teknologiske udvikling og nye bøjletyper lavet om på. I dag kan man få rettet tænder uanset alder.

Behandling
Behandlingstiden afhænger af hvor meget der skal rettes op på tænderne, og de fleste må regne med en behandlingstid på ca. 12 til 18 måneder. I perioden skal man regelmæssigt til kontrol hos tandlægen, hvor tandstillingen kontrolleres og bøjlen strammes op. Man må regne med et kontrolbesøg hos tandlægen hver måned.

Efter endt behandling med bøjle, må man regne med at skulle gøre brug af en skinne til natbrug, for at fastholde tænderne i den nye stilling. Nogle får også monteret en tynd tråd på bagsiden af fortænderne.

Priser
Prisen for en behandling med fast stålbøjle afhænger af hvor meget arbejde der skal laves og vil typisk ligge mellem 25.000 og 40.000 kroner hos en praktiserende specialtandlæge i ortodonti. Ønskes der særlige kosmetiske bøjler, må man påregne en ekstra udgift. En gennemsigtig keramisk bøjle vil typisk koste mellem 4.000 og 5.000 kroner ekstra pr. kæbe, og en indvendig bøjle koster ca. 20.000 kroner ekstra pr. kæbe.

Bøjletyper
De almindelige metal/stålbøjler, ofte kaldet “togskinner” i folkemunde, er stadigvæk de mest effektive bøjler. Og dermed kan man regne med at skulle døjes med bøjlerne i kortere tid, end hvis man vælger en af de mere kosmetisk acceptable bøjler. Og det er også den billigste behandlingsmulighed.

Der findes både faste bøjletyper, som stålbøjlen er et godt eksempel på. Og så findes der også skinnere, som ikke bliver monteret faste i tænderne. De fleste voksne må dog forvente, at det bliver nødvendigt med en fastsiddende bøjle.

Metal-/Stålbøjlen

Metal-/Stålbøjlen

Metal- eller stålbøjler
Dette er den traditionelle bøjle, som de fleste af os kender til, som måske ikke altid er specielt køn at se på. Men den er stadigvæk den mest effektive bøjle. Og med den opnår man den hurtigste og typisk også billigste behandling.

Guldbøjlen

Guldbøjlen

Guldbøjler
Guldbøjlen adskiller sig ikke væsentligt fra de almindelige stålbøjler, ud over at farven naturligvis er anderledes. Det er nok en smagssag for den enkelte, om man vil gøre brug af en guldbøjle i stedet for en almindelig stålbøjle.

Damon og Damon 3

Damon bøjlen

Damon bøjler
Damon er navnet på en producent af bøjler, som har videreudviklet den traditionelle stålbøjle, således at der kan udføres flere behandlingsmuligheder. En af de væsentligste fordele for patienten er, at de har udviklet en låsemekanisme, så patienten ikke generes så meget af elastikker eller ståltråde, som skal holde den gennemgående ståltråd på plads.

Den nye Damon 3 bøjle er delvist gennemsigtig, og kan ses i højre side af billedet.

Gennemsigtig bøjle

Gennemsigtig bøjle

Gennemsigtige keramiske bøjler
Man kan også få helt gennemsigtige keramiske bøjler, som ikke er så synlig som stålbøjlerne. Der må dog påregnes lidt længere behandlingstid.

Indvendig bøjle

Indvendig bøjle

Indvendig bøjle
En anden mulighed er at placere stålbøjlen på bagsiden af tænderne. Men det er en dyr og teknisk vanskelig løsning.

Invisalign bøjlen

Invisalign bøjlen

Gennemsigtig skinne
Man kan også få gennemsigtige plastskinnere, som man så bærer på tænderne det meste af døgnets 24 timer. Disse skinnere skal så udskiftes med jævne mellemrum. Dette er en meget dyr løsning, og prisen må forventes at ligge på omkring 50.000 kroner hos en praktiserende specialtandlæge.

Du kan læse mere om de gennemsigtige plastskinnere her: invisalign

Læs mere om Invisalign behandling og priser her

Tandregulering – stort overbid

1. maj 2012  
Arkiveret i Behandling

Spørgsmål:

Min datter har megaoverbid/skæve tænder i overmund, er blevet røntget til bøjler men der sker ikke noget, ja bliver holdt hen med de ældre børn ska først, ka det være rigtigt,andre for bøjler på for en enkelt tand i hendes klasse,medens hun genres af hendes og tillige har bøvl med at ku børste dem rigtigt. ???

Svar:

Kære anne-grethe,

Hvis din datter har så store problemer og har meget der skal rettes på. Er hun i en helt anden situation end sine klassekammerater.

Der er forskel hvornår man går ind og retter tænder. Hvis hun har store afvigelser, er det en større behandling og kræver at man involverer hendes vækst. Men jeg synes du skal spørge hendes tandlæge hvis du er i tvivl.

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Tandlæge Joan Olsen

www.tandpleje.dk/brevkassen

Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder

Vigtigt!

Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.

Brugerbetingelser:
https://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser

Tilskud til keramisk bøjle

19. september 2011  
Arkiveret i Tilskud og Økonomi

Spørgsmål:

Hej Tandlægen!

Jeg er ung gut på 17 år som er igang med at få rettet mit smil og mine kæber. Lige nu sidder sidder jeg med en skilt gane med ganebøjle som udvider min øverste kæbe. Derefter skal jeg have sat togskinner og rettet mine tænder. Da jeg stadig er under 18, bliver det alt sammen betalt af kommunen.

Nu sidder jeg så på mit andet år på gymnasiet, og jeg ville være meget mere glad for en lidt mere diskret bøjle. Min tandlæge tilbyder vist nok en “indvendig” togskinne. Nu er mit spørgsmål så; Er det noget jeg kan få, som 17. årig på kommunens regning? Eller skal man til at hive pengepungen ud?

Min fætter i USA har også togskinner, men han har normale togskinner forneden og foroven har han en togskinne lavet af keramik. Er disse keramiske togskinner noget man kan få lavet i Danmark? Og hvis man kan, er det så igen på kommunens eller på egen regning?

Tak på forhånd

Sean

Svar:

Kære Sean

Jeg synes du skal henvende dig til din tandlæge. Jeg kan ikke sige noget om hvilke muligheder de kan tilbyde dig. De togskinner du taler om kaldes Invins Align.

Du kan læse alt om bøjler her

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Tandlæge Joan Olsen

www.tandpleje.dk/brevkassen

Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder

Vigtigt!

Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.

Brugerbetingelser:
https://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser

Gennemsigtig bøjle

19. september 2011  
Arkiveret i Øvrige spørgsmål

Spørgsmål:

Hej,
Jeg er en pige på 18 år, der skal have bøjle på inden for den næste måneds tid. Det er ikke noget jeg glæder mig til, men det er et led i en behandling der bl.a. også indeholder en kæbe operation.
Jeg har søgt lidt på nettet, hvor jeg har set at det er muligt at få en bøjle som er mere “gennemsigtig”, og som går mere i et med tænderne.
Hele min behandling bliver betalt af staten, da det blev sat i gang da jeg var under 18, men de ville vente med behandlingen til de mente min underkæbe var færdig udviklet.
Nu er mine spørgsmål så, om der kunne være chancer for staten også vil betale for den “gennemsigtige” bøjle?
Og hvis ikke, hvor meget skal jeg så selv regne med at betale for den?
Hvis jeg nu beslutter mig for den “gennemsigtige” bøjle, hvornår og hvordan skal tandlægen så vide det?

Svar:

Kære Trine

Jeg synes du skal spørge de tandlæger der skal behandle dig. Jeg kan ikke sige noget om hvilke muligheder de har.

Du kan læse mere om bøjler her

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Tandlæge Joan Olsen

www.tandpleje.dk/brevkassen

Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder

Vigtigt!

Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.

Brugerbetingelser:
https://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser

Fejlbehandling

19. september 2011  
Arkiveret i Klager

Spørgsmål:

Jeg har som barn har bøjler på tænderne(ganebøjle og nakketræk) Jeg har efter jeg er fyldt 18år haft problemer med mine ene visdomstand i undermunden(fik den anden opereret ud inden jeg fyldte 18år) Det viser sig at der ikke er plads til tanden og at tanden er blevet rund/krum muligvis p.g.a. bøjlerne. Tanden sidder så den bliver svær at få ud, p.g.a. at den sidder meget tæt på nerven, og at jeg risikere en skade på nerven, hvis den skal fjernes.

Er det muligt for mig at få en erstatning for at min tand nu giver problemer på grund af tidligere behandlinger?

Hilsen Christina

Svar:

Kære Christina

Alle behandlinger bliver givet ud fra hvilket er det bedste for patienten i den givne situation. Du kan undersøge hvorfor din tand ikke blev fjernet tidligt, men jeg tvivler på at du kan kræve erstatning.

Du kan læse mere om hvordan du klager her: http://www.patientombuddet.dk

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Tandlæge Joan Olsen

www.tandpleje.dk/brevkassen

Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder

Vigtigt!

Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.

Brugerbetingelser:
https://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser

Kan man få rettet tænder i panum?

19. september 2011  
Arkiveret i Tænder

Spørgsmål:

Kan man få rettet tænder i panum. Har haft togskinner før da jeg var lidt mindre. Men har snakket med min læge, han siger det samme hvis man ikke føler sig i godt tilpas at man skal få det rettet. Panum har jeg hørt lidt om at det er studerende der undersøæger tænderne. Men ved ikke om de også kan rette tænder da det er mit problem. På forhånd takker.

Svar:

Kære öznur

ja det mener jeg godt man kan. Du kan henvende dig i hovedvisitten på Panum for yderligere information.

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Tandlæge Joan Olsen

www.tandpleje.dk/brevkassen

Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder

Vigtigt!

Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.

Brugerbetingelser:
https://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser

Fået en rokketand af bøjlen

10. februar 2010  
Arkiveret i Tænder

Spørgsmål:

Jeg er 17 år gammel, har togskinner (bøjle) og har muligvis fået en rokketand. Jeg er ret bekymret fordi jeg tror at jeg har tabt mine mælketænder for længe siden. hvad sker der hvis det er en rokketand og det ikke er en mælketand kommer der så en ny tand ud eller kommer der bare til at være et hul?

Polina

Svar:

Kære Polina,

Det er almindeligt at tænderne bliver lidt løse når man har togskinner på. Jeg synes du skal henvende dig til din tandlæge og få det tjekket hvis du er bekymret.