Er der ingen garanti på udført arbejde?

29. september 2010  
Arkiveret i Klager

Spørgsmål:

Jeg har tabt en guld krone, der var sat på en knækket tand. Den har altså kun været støbt på den rest af tanden der var tilbage. Det er ca et år siden, at jeg fik det lavet.
Er tandlæge erstatnings pligtig ift. at udbedre skaden, altså sætte kronen på igen uden vederlag eller er der ingen garanti på udført arbejde?
Jeg har kronen, så det skulle være til, at lave igen, uden det store forarbejde; aftryk osv.

På forhånd tak!

Mike

Svar:

Kære Mike,

Der er som udgangspunkt ingen garanti for tandbehandling. Hvis du mener at du er blevet fejlbehandlet, har du mulighed for at klage over tandlægen eller behandlingen.

Det er heller ikke udsædvanligt at man sætter en krone på noget resttand. Jeg ved ikke hvad I har aftalt. Men hvis du har kronen, og der ikke er knækket noget mere af tanden, så synes jeg at du skal opsøge din tandlæge og få den sat på igen. Tandlægen er ikke forpligtiget til at udbedre skaden uden vederlag.

Du kan læse mere om hvordan man klager over en tandbehandling her.

Se evt. også andre spørgsmål i brevkassen der omhandler klager.

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Tandlæge Joan Olsen

www.tandpleje.dk/brevkassen

Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder

Vigtigt!

Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym

skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra

tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et

svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.

Brugerbetingelser:
http://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser