Lavere sukkerafgifter giver dårligere tænder

25. marts 2010  
Arkiveret i Nyheder

Det er en bombe under især børns og unges tandsundhed, at sukkerafgifterne er faldet hvert år siden 2001. Det siger Tandlægeforeningens formand Susanne Andersen i en kommentar til nye oplysninger fra Skatteministeriet.

– Vi kan se, at portionerne er blevet større gennem de seneste ti år, og det er vel næppe usandsynligt, at det har noget at gøre med de gradvise afgiftsnedsættelser. Slikposerne er blevet større, og det samme er sodavandsflaskerne. Mens de største sodavandsflasker for ti år siden rummede 1½ liter, er vi nu oppe på 2 liter. Og det er et stort problem for tænderne. De store flasker frister især børn og unge til have en sodavand stående og tage en slurk af den med jævne mellemrum. På den måde kommer tænderne i et konstant syrebad, og syren i sodavand kan i værste fald ætse tandemaljen væk, siger Susanne Andersen.

Undersøgelser har vist, at hver 7. teenager i større eller mindre grad har syreskader på tandemaljen.

Ud over syreskaderne er sukker i sodavand og slik en af de store syndere, når det gælder huller i tænderne. Tendensen har i mange år været, at danskerne får færre og færre huller i tænderne, men Susanne Andersen er bange for, at den positive udvikling vil stoppe, hvis indtaget af sukker bliver ved med at stige.

Nærmere oplysninger kan fås hos Tandlægeforeningen ved henvendelse til kommunikationsmedarbejder Maj Falcon på 70 25 77 11 eller kommunikationschef Claus Jørgensen på 70 25 77 11 eller 21 26 56 98.

Kan mælk give huller i børns tænder?

25. marts 2010  
Arkiveret i Børn, Tænder

Spørgsmål:

Hej.

Jeg har en søn på 6 år der ALTID gerne vil have lidt at drikke når han er kommet i seng. Han får altid vand da jeg mener det er det bedste når nu tænderne er børstet…MEN min kæreste mener ikke det gør noget han får mælk??…kan det virkelig passe??…syntes altid jeg har hørt at mælk også kan give huller i tænderne…eller det er måske kun modermælkserstatning der ikke er smart efter tandbørstning??

Malle

Svar:

Kære Malle,

Du har helt ret i det du siger. Mælk kan give huller i tænderne, fordi den indeholder mælkesukker. Det er lige meget hvilken mælk vi taler om. Så hold fast i at din søn kun skal have vand at drikke inden sengetid.

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Tandlæge Joan Olsen

www.tandpleje.dk/brevkassen

Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder

Vigtigt!

Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.

Brugerbetingelser:
http://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser

Udeblivelser medfører risiko for caries hos børn

3. februar 2010  
Arkiveret i Nyheder

Udeblivelser

Udeblivelser øger risikoen for caries hos børn

Udeblivelser fra tandlægeaftaler, tandlægeskræk samt forældre, der undviger tandbehandling, er risikofaktorer for udvikling af caries hos børn, viser en ny svensk undersøgelse. Undersøgelsen omfatter mere end 500 børn og deres forældre.

De svenske forfattere konkluderer, at børn, som har en historik med udeblivelser, og som har forældre, der svigter, når det gælder om at overholde børnenes tandlægeaftaler – de har en forhøjet risiko for at have udviklet caries som femårige.


Læs mere i Tandlægebladet nr. 2 2010 eller på www.tandlaegebladet.dk