Overvægt

19. september 2011  
Arkiveret i Øvrige spørgsmål

Spørgsmål:

Hej

Jeg har et spørgsmål, det er efterhånden nogle år siden jeg var været ved tandlæge.

Jeg har og er stadig været meget overvægtig, men har været gennem et større vægttab, og er nu kommet frem til at tænderne igen skal have opmærksomhed.

Mit spørgsmål går på, hvorvidt jeg overhovedet kan behandles i en alm. tandlægestol. I skrivende stund vejer jeg 168 kg.

Mvh Søren

Svar:

Kære Søren

Umiddelbart mener jeg ikke din vægt vil udgøre et problem for de fleste behandlerstole. Men det kommer helt an på hvilken behandlerstol tandlægen har. De fleste behandlerstole har en maksimum vægt de kan tåle, som din tandlæge kan informere dig om. Så du bliver nødt til at kontakte tandlægen for at få den oplysning.

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Tandlæge Joan Olsen

www.tandpleje.dk/brevkassen

Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder

Vigtigt!

Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.

Brugerbetingelser:
http://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser

Vi er klar til at bekæmpe fedme

27. august 2009  
Arkiveret i Nyheder

Tandlægeforeningen blander sig i den aktuelle debat om, hvorvidt tandlæger bør måle og veje børn for at forebygge fedme.

”I Tandlægeforeningens hovedbestyrelse finder vi det naturligt, at tandlæger er med til at forebygge problemer med overvægt blandt børn og unge. Tandlæger er i nogle kommuner allerede involveret i tværfaglig rådgivning om kost og sund levevis. Dette skal dog ske i overensstemmelse med sundhedsplejerske, læger, diætister. Tandlægeforeningen ønsker ikke at påtage sig opgave som andre synes, de har et bedre uddannelsesmæssigt grundlag for at løfte,” siger medlem af Tandlægeforeningens hovedbestyrelse Inge Marie Behrndtz, i bladets leder.

Danske tandlæger gladere end svenske
Offentligt ansatte tandlæger i Danmark har større jobtilfredshed end kollegerne i Sverige. Det peger de foreløbige resultater af det svenske forskningsprojekt ”Det goda arbetet”, som er undervejs, på. Til trods for stress og andre negative faktorer på arbejdet viser de foreløbige tal således, at 69 procent af de svenske og 77 procent af de danske tandlæger oplever arbejdsglæde i høj eller meget høj grad.

Er rødhårede mere tandlægeangste? … og andre forskningsresultater, Tandlægebladet ikke bragte
Hvis man er født med et langt og et kort ben – får man så oftere krydsbid? Er ægte rødhårede mere tandlægeforskrækkede end andre? Udgør urtete en særlig risiko for patienter med bøjle?


Læs mere i Tandlægebladet nr. 10 2009 eller på www.tandlaegebladet.dk