Større prisgennemsigtighed hos tandlægerne

28. maj 2010  
Arkiveret i Nyheder

Fra den 1. oktober bliver det endnu lettere at tjekke tandlægernes prisniveauer på internettet. Tandlægeforeningen og Danske Regioner har nemlig aftalt, at tandlægerne skal oplyse prisintervaller på flere behandlinger på sundhed.dk.

I dag skal de private tandklinikker oplyse fra- og til-priser på otte ydelser. Den 1. oktober bliver antallet af ydelser udvidet til ti, således at tandlægerne også skal informere om prisintervaller på operativ fjernelse af en tand og rodbehandling i to kanaler. Samtidig vil beskrivelserne af de otte nuværende ydelser på sundhed.dk blive gjort mere præcis. Dermed vil patienternes muligheder for at sammenligne prisintervaller fra klinik til klinik blive endnu bedre.

– Vi går ind for gennemsigtighed, også hvad angår priserne. Det er kun rimeligt, at man kan sidde derhjemme ved computeren og danne sig et indtryk af prisniveauerne hos tandlægerne. Vi glæder os derfor over, at man nu kan bruge sundhed.dk til at orientere sig om de opdaterede prisintervaller. Når det er sagt, er der ikke to behandlinger, der er ens, siger Tandlægeforeningens forhandlingsleder Bjørn Haulrig og forklarer:

– Du er nødt til at gå hen til tandlægen og blive undersøgt, før du kan få den helt eksakte pris. Den kan tandlægen først give dig, når I har aftalt, hvilken behandling der skal sættes i gang. Hvis prisen for behandlingen overstiger 2.500 kr., har du krav på et tilbud om et uspecificeret skriftligt prisoverslag, siger Tandlægeforeningens forhandlingsleder Bjørn Haulrig.

Aftalen om øget prisgennemsigtighed indgår i en ny tandlægeoverenskomst, som Tandlægeforeningen og Regionernes Lønnings- og Takstnævn netop er blevet enige om.

Har en løs fortand. Skal den skiftes ud og hvad koster det?

10. februar 2010  
Arkiveret i Behandling, Tænder

Spørgsmål:

hej, jeg sidder med en fortand som jeg for 15 år siden fik rodbehandlet og nu er den gået løs. jeg er en der lider meget af tandlægeskræk og er lidt nervøs.´min tandlæge har før nævnt at det ville blive nødvendigt med en stift tand. Hvordan foregår det? skal min tand rives helt ud, er det meget smertefuldt, hvor mange gange ved en tandlæge kræves det? og hvad er prisen? ja mange spørgsmål, håber du har tid til at svare… smiler

godt nytår. hilsen cp

Svar:

Kære CP,

Det tegner ikke godt når din tand er gået løs nu, få det tjekket hos tandlægen med det samme. Hvis den skal trækkes ud, er det selvfølgelig smertefrit, under lokal bedøvelse. Hvis der skal krone og stift på, er prisen ca. 8000 kr., kræver ca. 2-3 tandlægebesøg.

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Tandlæge Joan Olsen

www.tandpleje.dk/brevkassen

Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder

Vigtigt!

Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.

Brugerbetingelser:
http://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser