Bør en protese uden videre knække mellem to tryklåse

13. januar 2010  
Arkiveret i Behandling, Klager

Spørgsmål:

Min svigermor fik for ca 3 år siden lavet tryklåse i sin tandprotese af en tandlæge. for at løse problemet med en løs protese. Problemet var at gummen var ved at forsvinde(min svigermor er 82 år) Arbejdet blev lavet til en pris af 30000 kr. Hun har efterfølgende fået tryklåsene skiftet to gange, hvilket hun ikke var blevet informeret om. Imidlertid er der nu sket det at protesen er knækket mellem to tryklåse. Det blev reparetet for to uger siden(for 900 kr.) og er nu knækket igen. Spørgsmålet er om en protesen sådan uden videre bør kunne knække og om den behandlende tandlæge ikke burde have orienteret om risikoen for det, samt er der garanti på det oprindelige arbejde. Min svigermor fik at vide at der var livsvarig garanti på det udførte arbejde til 30000. Hvad kan vi gøre for at hjælpe hende?

Steen

Svar:

Kære Steen,

Det tyder på kommunikationsbrist i jeres tilfælde. Som udgangspunkt er der ingen garanti på tandbehandling, men man har altid mulighed for at indgive en klage.

Læs evt. mere om klage over tandbehandling eller tandlæge

Angående protesen, er det for specifikt at udtale sig om, da man er nødt til at se patienten og give en faglig vurdering ud fra det.

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Tandlæge Joan Olsen

www.tandpleje.dk/brevkassen

Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder

Vigtigt!

Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.

Brugerbetingelser:
http://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser

Patientforsikring dømt for ytringer om lægemiddel

4. december 2009  
Arkiveret i Nyheder

Tandlægeforeningens Patientforsikring er i dag blevet dømt til at betale CMS Dental 2,5 mio. kr. i erstatning.

Dommen er faldet i en sag om en artikel i Tandlægebladet fra 2005. I artiklen rådede formanden for Tandlægeforeningens Patientforsikring tandlægerne til at være forsigtige, når de brugte 4 % articain til bedøvelser i underkæben.

Dommen afklarer ikke, om der er større risiko ved at bruge articain end ved at bruge andre bedøvelsesmidler til bedøvelse i underkæben.

Tandlægeforeningens Patientforsikring tager dommen til efterretning.

Formanden for Tandlægeforeningens Patientforsikring, tandlæge Jahn Legarth, udtaler:

– Da jeg blev opfordret til at skrive artiklen til Tandlægebladet, var der tidligere blevet skrevet i bladet om articain. Lægemiddelforsikringen var orienteret, og derigennem var der også gået information til Lægemiddelstyrelsen, som jo har ansvaret for lægemiddelsikkerheden. Jeg ved ikke, hvad jeg ville have gjort, hvis jeg på forhånd havde vidst, at artiklen ville føre til en retssag, som har haft store personlige omkostninger for mig.

Tandlægeforeningens formand Susanne Andersen siger:

– Dommen rummer nogle skræmmende perspektiver. Den får betydning for os, for lægeforeninger og for andre sundhedsorganisationer. Vi er bekymrede for, at landsrettens dom vil blive opfattet som en indskrænkning af ytringsfriheden i den sundhedsfaglige debat om mulige skadevirkninger af lægemidler. Dommen ændrer ikke ved, at det er den enkelte tandlæges pligt at rådgive sine patienter bedst muligt og melde bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen.

Tandlægeforeningens Patientforsikring har endnu ikke taget stilling til, om dommen skal ankes.

Tandlægeforeningen og Tandlægeforeningens Patientforsikring har ikke yderligere kommentarer til dommen.