Voldsomme smerter

2. maj 2012  
Arkiveret i Smerter og Bedøvelse

Spørgsmål:

Jeg begyndte for en uge siden at få ubeskrivelige voldsomme smerter i min tand, hvor det efter nogle dage føltes som om at alle tænderne i samme side gjorde meget ondt. Jeg var ved tandlægen i dag og fik konstateret et hul, som var gået ned til nerven, hvilket var skyld i de voldsomme smerter. Jeg har nu fået det lavet, men nu er smerterne efter bedøvelsen kommet tilbage igen, nu er de bare dobbelt så slemme. Det skal siges, at jeg har ondt døgnet rundt og jeg sover ikke om natten, da smerterne er så ekstreme. Jeg har fået nogle Ibumetin(400mg) og alm. pamol hvilket tilsydladende kun virker en meget lille procentdel. Jeg har holdt mig til disse hele ugen, men nu er min grænse gået. Det kan ikke passe, at jeg skal gå og have så ondt hele tiden. Så mit par spørgsmål er:

Efter hvad jeg er kommet frem til via google.dk, så kan et hul ned til nerven forsage betændelse, hvilket er skyld i de voldsomme smerter. Så tænker jeg.. Hvis dette er tilfældet, så burde jeg vel kunne få recept på noget, som er en del mere effektivt end disse, som jeg får nu?

Og kan jeg gøre et eller andet for at forhindre end senere rodbehandling?

Jeg håber at få et svar ellers
tak på forhånd.

Mvh Anne

Svar:

Din tand skal rodbehandles hvis du har så mange smerter i så lang tid. Det vil hjælpe på smerterne at få den rodbehandlet. Det er ikke nødvendigt med penicillin hvis man har betændelse i en tand.

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Tandlæge Joan Olsen

www.tandpleje.dk/brevkassen

Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder

Vigtigt!

Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.

Brugerbetingelser:
http://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser

Hævelse og smerter efter operativ tandfjernelse

2. maj 2012  
Arkiveret i Øvrige spørgsmål

Spørgsmål:

Hej. Jeg fik for 3 dage siden opereret en vandret liggende visdomstand ud af venstre underkæbe.
Operationen var meget ubehagelig da jeg havde smerter under den(blev da også dårlig efterfølgende).
Nu på 3 dagen syntes jeg at have stadig kraftige smerter og en meget grim smag og lugti munden, jeg får pennicillin og smertestillende men virker ikke som om at de virker helt efter hensigten. Igår måtte jeg til løgevagten og have noget kraftigere smertestillende i form af kodein! Jeg er meget hævet i ansigtet og er øm i halsen ned til kravebenet. Mit spørgsmål er: er det her normalt eller er der grund til at søge hjælp??

Mvh lars

Svar:

Kære Lars,

Du skal opsøge en tandlæge/ læge der kan kigge på dig. Det kan blive akut hvis du er hævet ned på halsen.

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Tandlæge Joan Olsen

www.tandpleje.dk/brevkassen

Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder

Vigtigt!

Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.

Brugerbetingelser:
http://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser

Smerter igen, igen

1. maj 2012  
Arkiveret i Smerter og Bedøvelse

Spørgsmål:

Min 5’er i venstre sides undermund gør ondt. Jeg har haft problemer med tandsmerter i den i flere år. Den er rodbehandlet, men stadig smerter. Boret ud igen. Stadig smerter. Penicillin, Primcillin adskillige gange samt Metronidasol 1X. Sidste roddehandl.for knap 3 år siden, hvor jeg fik penicillin flere gange. Tandlægen sagde, at såfremt betændelsen ikke var helt væk, ville den forplante sig til den svageste tand.Det skete 2 uger senere, hvor visdomstanden samme side var voldsomt betændt og måtte fjernes.Siden er smerterne kommet og gået, ofte ret voldsomme, så det føles op i ovenstående tand og næsten breder sig i kinden.Tanden er penslet i tandhalsen, da den samtidig er meget sart for kulde.Tanden er selvfølgelig røntgenfotograferet flere gange, uden min tandlæge kan se noget. Tandplejeren har talt om en fistel, der komemr og går, men selv ved en rodspidsoperation mener hun ikke, man kan være sikker på, smerterne forsvinder.
For 18 år siden var jeg ude for en ulykke, og det viste sig hen ad vejen, at der var slået fine revner i flere kindtænder, som enten er rodbehandlede eller fjernet.Jeg får 10 mg.Amitriptylin dgl.for nervesmerter, som jeg mærker rundt omkring i hovedet efter hjerneraumet.

Med venlig hilsen Swiften

Svar:

Kære Swiften,

Hvis der er noget med en fistel der kommer og går, skal det behandles uanset om der er tvivl hvorvidt smerterne forsvinder eller ej. Mig bekendt kan betændelse fra den ene tand ikke angribe nogle andre svage tænder. Så din 5´er og visdomstand er to forskellige ting.

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Tandlæge Joan Olsen

www.tandpleje.dk/brevkassen

Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder

Vigtigt!

Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.

Brugerbetingelser:
http://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser

smerter/betændelse efter tand udtrækning

19. september 2011  
Arkiveret i Smerter og Bedøvelse

Spørgsmål:

Jeg håber du kan hjælpe mig til en forklaring på følgende:

Jeg har en plastfyldning i højre undermund(kindtand) som flere gange er bygget op pga af tanden var godt slidt og ikke meget tilbage.
men så sker det at der knækker noget af igen og går nok med det for længe, til jeg pludselig får ondt i tanden og det trækker op af halsen og øret.
kommer til tandlæge, hvor der bliver taget et røgten billede, som ikke viser betændelse, og hullet bliver lavet igen med plast,som er en ret stor tand.
efter 2 dage er det helt tosset med smerter..får penicillin en tirsdag og fredag må jeg atter til tandlæge… hvor det enten er rodbehandling eller tandudtrækning…jeg vælger det sidste pga den slidte tand m.m
tandlægen får tanden ud hel ser så et hul i midten af tanden som han siger går ned til nerven
er der så betændelse i rødderne og kæben ?? og ville en rodbehandling været bedre??eller hvad vil det sige???

men trods udtrækningen…får jeg stadigvæk frygtelig smerter og kan snart ikke være nogle steder, spiser masser af smertestillende hver dag.
er tyk under kæben og føler kirtlerne er hævet og de grimme smerter køre op langs halssiden til øret og om ved baghovedet og tindingen.
kommer atter til tandlæge og han ser efter om der er koagler af blod omk tanden, men det er der ikke…men snakker noget om et ensym og knoglerne …forstod ikke dette helt..er der knogle stykker løse?? fik lagt gaze med nellikeolie ned…syntes ikke det tager smerten nok??? og det snakkede han om måske skulle til hver dag??
han forklarede noget med at der skulle gro noget over knoglen før ville smerterne ikke holde op…
men kan du forklare mig lidt mere om det sidste??? gik så stærkt så jeg ikke kunne følge helt med i dette..
troede man bare gik til tandlæge og fik en tand ud, og så var det over ;-( aldrig haft sådanne problemer før??

er det fordi jeg har gået for længe med hullet eller tandens slidtage?? (jeg er 55 år)

glemte lige tandlægen sagde at ca 1 ud af 10 fik disse gener??

mvh Mia
ser frem til dit svar 😉

Svar:

Kære Mia

Man kalder det for “tør alveole” eller “alveolitis sicca dolorosa” som er det der giver dig så mange gener nu. Det sker sjældent. Når man trækker en tand ud, dannes der et blodkoagle der hvor tanden har siddet. Her vokser der med tiden blodkar ind og siden hen er der helt fyldt op med knogle og slimhinde igen. Sjældent sker der det at dette blodkoagel mistes. Når dette sker, er knoglen bar, og dette giver så mange smerter fordi at ud igennem knoglen sidder der en masse nerveender der er meget følsomme. Tandlægen kan afhjælpe disse smerter ved at lægge eugenol ned i denne tomme alveole (her hvor tanden har siddet). Forålet med dette er at “brænde” nerveenderne over, hvilket afhjælper symptomerne lidt. Det hjælper også at skylle godt i alveolen. Dine symptomer skal være aftagende, og du kan få recept på nogle stærkere smertestillende at din tandlæge.

God bedring.

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Tandlæge Joan Olsen

www.tandpleje.dk/brevkassen

Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder

Vigtigt!

Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.

Brugerbetingelser:
http://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser

Har gået med store smerter i kæben i et år

8. juni 2010  
Arkiveret i Kæber og Led

Spørgsmål:

Kære Tandpleje.dk

Jeg har i et år nu, gået med store smerter i min venstre kæbe. Jeg havde en visdomstand, der er blev rykket ud i venstre overmund da jeg troede, det var den, det var galt med. Men det er ligesom at det hul, der skulle være efter at tanden var blevet rykket ud, stadig er hævet og det gør ondt når jeg rør ved det. Det er meget tunge og dybe smerter i den venstre kind. Når det står på, ligger jeg mærke til at mit venstre næsebor, som regel et stoppe til og at de trækker ned i min hals, samt op i min tinding og det venstre øje.
Er der noget jeg kan gøre på egen hånd. Er studerende så det ville være for dyrt for mig at gå til en tandlæge!

Mvh.

Martin!

Svar:

Kære Martin,

Det lyder yderst ubehageligt. Du kan opsøge tandlægeskolen i København eller i Århus. Nu ved jeg ikke hvilken af dem der ligger nærmest dig, men der kan du blive undersøgt gratis. Du betaler selvfølgeligt med din tid. Men jeg synes du skal få det undersøgt hurtigst muligt.

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Tandlæge Joan Olsen

www.tandpleje.dk/brevkassen

Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder

Vigtigt!

Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.

Brugerbetingelser:
http://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser

Skal jeg vælge rodbehandling?

Spørgsmål:

Jeg står med, synes jeg selv, et stort problem. Skal ud og rejse et halvt år den 5 januar og da det er jul ovs har jeg ikke meget tid til at se an. Jeg fik i november fjernet en midlertidig fyldning som jeg havde haft et halvt år. Fik den midlertidige fyldning fordi jeg havde et stort hul hvor der var et stykke af sølvfyldningen der var knækket af. Har ingen symptomer haft i det halve år jeg havde den midlertidige fyldning. Da jeg så i november får fjernet den og lagt plast begynder jeg at få symptomer. Allerede inde ved tandlægen lægger jeg mærke til da hun pudser tanden til at der er et lille område der gør ondt ved berøring. Dette område har generet mig lidt siden. Min tandlæge mener det er fordi fyldningen har været for høj og derfor slebet tanden 2 gange. Efter slibning har det pågældende sted dog været endnu mere ømt og reageret på kulde og når jeg kradser med en negl. Specielt når jeg er ude i den kolde vinterluft får jeg mange smerter op gennem tanden. De dage hvor jeg har været meget ude er den ekstra sart og kan reagere på varmt. Der kan også være dage hvor jeg ikke synes at tanden er sart eks de dage hvor jeg primært er hjemme. Jeg tror selv det drejer sig om at nerven ligger for tæt på fyldningen og derfor er meget sart. Min bekymring går på, at jeg ikke ved om jeg skal rodbehandle den? Det bedste ville vel være at lade tiden gå, men det er lidt svært da jeg snart rejser til asien i et halvt år. Kan godt leve med mine smerter nu, men jeg har brug for at vide at smerterne ikke bliver værre og at der ikke er risiko for betændelse. Skal til slut siges at jeg er 25 år, aldrig før er blevet rodbehandlet. Hvad skal jeg gøre?

Med venlig hilsen Laura

Svar:

Kære Laura,

Det må du lade din tandlæge vurdere for dig om tanden skal rodbehandles eller ej. Det er et dårligt tegn at tanden reagerer på varme og at du har smerter i den. Tyder på at den ender med en rodbehandling. Hvis din tandlæge vurderer at det er bedst at se tiden an, er det nok rigtigt i dit tilfælde.

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Tandlæge Joan Olsen

www.tandpleje.dk/brevkassen

Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder

Vigtigt!

Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.

Brugerbetingelser:
http://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser

Smerter i kæben engang imellem

Spørgsmål:

Hej Tandpleje,
Siden mit sidste tandlægebesøg, har jeg haft ondt i min kæbe engang imellem. Det var værst lige efter mit sidste tandlægebesøg. Så havde jeg ikke så store problemer i 2-3 måneder. Men nu begynder det at blive værre igen. Det varierer, hvor længe der gå imellem. Der kan gå 1 dag eller 3 uger, imellem jeg har ondt i kæben. Det går normalt væk igen efter 1 dage. Det er mest i højre side.
Hvis jeg skal have gjort noget ved det, skal jeg så henvende mig til min tandlæge eller min praktiserende læge?
Med venlig hilsen

Jane

Svar:

Kære Jane,

Det tyder på at det er kæbeleddet i højre side der generer dig. Tal med din tandlæge om det. Han kan også udelukke om det kommer fra tænderne eller musklerne.

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Tandlæge Joan Olsen

www.tandpleje.dk/brevkassen

Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder

Vigtigt!
Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.

Brugerbetingelser:
http://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser

Bruger bideskinne og har smerter i kæbeled

Spørgsmål:

jeg 51 år og er meget plaget af smerter i mine kæbeled, bruger bide skinne om natten, men hjælper ikke. har underbid og skævt bid, der er aldrig nogen tandlæge som har talt om nogen form for behandling, hvad gør jeg for min tandlæge slår det hen med at der kommer altid noget med alderen ????

Cirkeline

Svar:

Kære Cirkeline

Hvis du har brugt bideskinnen i et halvt år eller i længere tid, uden bedring af dine symptomer, synes jeg du skal bede din tandlæge henvise dig til en kæbekirurgisk afdeling.

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Tandlæge Joan Olsen

www.tandpleje.dk/brevkassen

Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder

Vigtigt!
Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar igennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.

Brugerbetingelser:
http://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser

Tandlægen virker så uforstående overfor min smerte

20. august 2009  
Arkiveret i Smerter og Bedøvelse

Spørgsmål:

Jeg synes egentlig, at min smertetærskel er ok høj – har født 3 børn uden bedøvelse og fået lavet en del hos tandlægen de sidste par mdr. også uden bedøvelse

Men av av av jeg har sådan en tandpine og har haft det i snart halvanden uge nu Prøver at sige til mig selv, at det bare er pjat og nu skal jeg tage mig sammen, men det gør bare så ondt

Jeg fik for halvanden måned siden boret to dybe huller ud og lavet en pulpaoverkapning (dvs. hun prøvede at få nerverne til at trække sig sammen).

I onsdag borede hun dem så helt ud – nerverne havde ikke trukket sig tilbage, som håbet – men det hele så fint ud og derfor plomberede hun dem. Hun kunne ikke give nogen garanti for, at det ville lykkes og at det på sigt kunne ende med en rodbehandling – men hun var MEGET optimistisk.

Men siden da har jeg bare haft ondt ondt ondt Jeg var dernede i fredags igen og der gav hun mig noget penicillin og så mente hun ellers bare, at det skulle have noget ro Det hele så fint ud og det gør ikke ondt, når hun slår på tænderne – det ville det åbenbart gøre, hvis nerven har taget skade.

Dog prøvede hun at lakere den ene af tænderne, da min tandhals var meget blottet

Jeg vil også sige, det er blevet en smule bedre – men ikke voldsom meget.

De første par dage tog jeg 2 * 600 mg. ibumetin – men tandlægen mente, at hvis der var noget galt, havde jeg haft brug for smertestillende 4 gange om dagen.

Nu nøjes jeg med at tage en om morgenen – men har stadig ondt om aftenen, kan dog godt falde i søvn for det

Hvis jeg ikke tager pillerne, dvs. når jeg vågner om morgenen spænder det i tanden og jeg kan IKKE drikke/spise noget koldt overhovedet – det jager SÅ meget i den, så tårerne triller Og selvom jeg tager en pille om morgenen, “glemmer” jeg desværre at drikke i løbet af dagen, for er så bange for smerten  (tror sku jeg ender med at tabe mig af det her)

Føler mig så pylret, for tandlægen virker så uforstående (er virkelig virkelig sød, så ikke på den måde) overfor denne smerte

Skal derned imorgen igen – men det er for at få lavet et andet hul

Mvh

Henriette

Svar:

Kære Henriette

Kan godt forstå at du er frustreret. Du må tage forbehold for mit svar, fordi det er lidt svært at kommentere et så specifikt spørgsmål.

Tanden skal rodbehandles. Når tandlægen banker på tanden, tjekker hun om betændelsen er ude i knoglen. Og som dine symptomer er, så vurderer jeg at det kun er et spørgsmål om tid. Når tanden er så hypersensitiv, har nerven allerede taget skade. Det er ikke meningen at du skal have så ondt, men som sagt er det lidt svært at give et konkret svar, når jeg ikke har set røntgen billede eller tanden.

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Tandlæge Joan Olsen

www.tandpleje.dk/brevkassen

Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder

Vigtigt!
Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.

Brugerbetingelser:
http://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser

Smerter ved skift til plastfyldninger

13. juli 2009  
Arkiveret i Smerter og Bedøvelse

Spørgsmål:

Jeg har fået skiftet alle mine gamle fyldninger ud med plast. Det er snart 3 måneder siden og jeg har stadigvæk smerter i det meste af munden. Er det normalt ved udskiftnig til plastfyldninger eller bør jeg opsøge min tandlæge?

Anonym

Svar:

Kære bruger

Det er meget almindeligt at tænderne kan være ømme efter en ny plastfyldning. Nogle giver symptomer op til 6 måneder og andre bliver aldrig symptomfri. Hvis dette har store gener med sig, skal tanden formentlig rodbehandles. Det er altid en god ide at opsøge tandlæge hvis man er i tvivl eller har smerter. Jeg ved ikke hvor mange fyldninger det drejer sig om i dit tilfælde, men måske skal tyggefladen justeres, hvis du tygger for hårdt på enkelte tænder, kan det også give symptomer.