Skal jeg igennem en anden kæbeoperation?

2. maj 2012  
Arkiveret i Kæber og Led

Spørgsmål:

Kære læge
Jeg er en pige på snart 19 år, og har været under behandling i ca. 3 år nu hos specialtandlægerne i tand-,mund-og kæbekirurgi på Rigshospitalet. Før jeg blev sendt til Rigshospitalet, havde jeg underbid som jeg har arvet fra min far og mine tænder var meget skæve. Min overkæbe var også meget smal. Jeg fik at vide fra tandlægerne, at mine tænder kun kan rettes med en operation og senere med bøjler. Operationen skulle hjælpe med at få mere plads til tænderne foroven. Jeg lavede operationen og er nu virkelig glad for resultatet. Jeg har fået lige tænder både foroven og forneden, og jeg har ikke længere underbid. Men et andet problem er dukket op, og det er, at min overkæbe er en lille smule skæv(kan næsten ikke ses), dvs. den er gået lidt over mod den højre side. Det kan så rettes med endnu en operation, men jeg sagde nej til at lave operationen, fordi det vigtigtste var for mig at få lige tænder og ikke om mine kæber ligger præcis lige oven på hinanden. Tandlægen sagde så, at hvis jeg ikke fik lavet den anden operation, vil jeg med dagene måske få underbid igen, fordi tænderne foroven ikke har noget at holde fast i(håber dette er forståeligt).Er dette så rigtigt, vil jeg virkelig få underbid igen? Jeg har virkelig brug for tandlægernes hjælp hér, fordi jeg slet ikke vil gå igennem en anden operation. Håber i vil svare mig, og tak på forhånd.

Svar:

Kære Sara,

Jeg synes du må følge specialisternes råd. Det er dem der har dig under behandling.

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Tandlæge Joan Olsen

www.tandpleje.dk/brevkassen

Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder

Vigtigt!

Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.

Brugerbetingelser:
http://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser

Bøjler til tandregulering

27. november 2009  
Arkiveret i Artikler

Før i tiden var tandregulering noget der var forbeholdt børn, og man mente at det var for sent at få rettet tænder, når man blev lidt ældre. Men det har den teknologiske udvikling og nye bøjletyper lavet om på. I dag kan man få rettet tænder uanset alder.

Behandling
Behandlingstiden afhænger af hvor meget der skal rettes op på tænderne, og de fleste må regne med en behandlingstid på ca. 12 til 18 måneder. I perioden skal man regelmæssigt til kontrol hos tandlægen, hvor tandstillingen kontrolleres og bøjlen strammes op. Man må regne med et kontrolbesøg hos tandlægen hver måned.

Efter endt behandling med bøjle, må man regne med at skulle gøre brug af en skinne til natbrug, for at fastholde tænderne i den nye stilling. Nogle får også monteret en tynd tråd på bagsiden af fortænderne.

Priser
Prisen for en behandling med fast stålbøjle afhænger af hvor meget arbejde der skal laves og vil typisk ligge mellem 25.000 og 40.000 kroner hos en praktiserende specialtandlæge i ortodonti. Ønskes der særlige kosmetiske bøjler, må man påregne en ekstra udgift. En gennemsigtig keramisk bøjle vil typisk koste mellem 4.000 og 5.000 kroner ekstra pr. kæbe, og en indvendig bøjle koster ca. 20.000 kroner ekstra pr. kæbe.

Bøjletyper
De almindelige metal/stålbøjler, ofte kaldet “togskinner” i folkemunde, er stadigvæk de mest effektive bøjler. Og dermed kan man regne med at skulle døjes med bøjlerne i kortere tid, end hvis man vælger en af de mere kosmetisk acceptable bøjler. Og det er også den billigste behandlingsmulighed.

Der findes både faste bøjletyper, som stålbøjlen er et godt eksempel på. Og så findes der også skinnere, som ikke bliver monteret faste i tænderne. De fleste voksne må dog forvente, at det bliver nødvendigt med en fastsiddende bøjle.

Metal-/Stålbøjlen

Metal-/Stålbøjlen

Metal- eller stålbøjler
Dette er den traditionelle bøjle, som de fleste af os kender til, som måske ikke altid er specielt køn at se på. Men den er stadigvæk den mest effektive bøjle. Og med den opnår man den hurtigste og typisk også billigste behandling.

Guldbøjlen

Guldbøjlen

Guldbøjler
Guldbøjlen adskiller sig ikke væsentligt fra de almindelige stålbøjler, ud over at farven naturligvis er anderledes. Det er nok en smagssag for den enkelte, om man vil gøre brug af en guldbøjle i stedet for en almindelig stålbøjle.

Damon og Damon 3

Damon bøjlen

Damon bøjler
Damon er navnet på en producent af bøjler, som har videreudviklet den traditionelle stålbøjle, således at der kan udføres flere behandlingsmuligheder. En af de væsentligste fordele for patienten er, at de har udviklet en låsemekanisme, så patienten ikke generes så meget af elastikker eller ståltråde, som skal holde den gennemgående ståltråd på plads.

Den nye Damon 3 bøjle er delvist gennemsigtig, og kan ses i højre side af billedet.

Gennemsigtig bøjle

Gennemsigtig bøjle

Gennemsigtige keramiske bøjler
Man kan også få helt gennemsigtige keramiske bøjler, som ikke er så synlig som stålbøjlerne. Der må dog påregnes lidt længere behandlingstid.

Indvendig bøjle

Indvendig bøjle

Indvendig bøjle
En anden mulighed er at placere stålbøjlen på bagsiden af tænderne. Men det er en dyr og teknisk vanskelig løsning.

Invisalign bøjlen

Invisalign bøjlen

Gennemsigtig skinne
Man kan også få gennemsigtige plastskinnere, som man så bærer på tænderne det meste af døgnets 24 timer. Disse skinnere skal så udskiftes med jævne mellemrum. Dette er en meget dyr løsning, og prisen må forventes at ligge på omkring 50.000 kroner hos en praktiserende specialtandlæge.

Du kan læse mere om de gennemsigtige plastskinnere her: invisalign