Sammenhæng mellem trang til søde sager og alkoholisme

4. august 2010  
Arkiveret i Nyheder

I følge en ny amerikansk undersøgelse, kan der meget vel være sammenhæng mellem alkoholisme i et barns familie, samt barnets egen opfattelse af depression, og barnets trang til slik og andre søde sager. Det viser netop offentliggjort forskning i tidsskriftet Addiction.

De amerikanske forskere undersøgte sødme-præferencen hos børn med genetisk disposition for alkoholisme, og kom frem til at alkohol og sød smag formår at aktivere mange af de samme “belønningskredsløb” i hjernen. Undersøgelsen omfattede også børn med depressive symptomer, for at se om de fik sat gang i de samme “belønningskredsløb” med søde sager.

I studiet deltog 300 børn mellem 5 og 12 år og deres mødre. Børnene fik lov til at smage på fem koncentrationer af sucrose (sukker) i vand, imens forskerne, ud fra et spørgeskema, bedømte børnenes evt. depressive tilstande. Det blev også noteret hvilken koncentration af sukkervand de enkelte børn syntes bedst om. Mødrenes deltagelse i studierne bestod i at besvare spørgsmål om alkoholisme i familien.

Den mest intense sødme, af de fem forskellige varianter sukkervand, bestod af 24 % sucrose, hvilket svarer til ca. 14 tsk. sukker i en kop vand. Resultatet viste, at ud af de 300 børn der deltog i undersøgelsen, var der 37 børn der syntes bedst om den mest intense sødme. Det viste sig, at disse 37 børn havde både alkoholisme i familien og egne symptomer på depression. Intensiteten på den sødeste blanding var en tredjedel sødere end den, de øvrige børn i undersøgelsen foretrak.

Forskerne uderstreger dog, at en præference for sødt som barn ikke nødvendigvis betyder en øget risiko for alkoholisme senere i livet, skriver Tandlægebladet.

Mennella JA, Pepino MY, Lehmann-Castor SM, Yourshaw LM. Sweet preferences and analgesia during childhood: Effects of family history of alcoholism and depression. Addiction 2010; 105: 666-75.

”Sød” kulturel baggrund påvirker småbørns cariesrisiko

10. april 2010  
Arkiveret i Nyheder

Hvis mor og far har en kort uddannelse eller ikke-vestlig baggrund er risikoen for caries hos børn markant større end hos gennemsnittet. Det viser en ny norsk undersøgelse, offentliggjort i Community Dentistry and Oral Epidemiology.

I undersøgelsen fik 523 børn foretaget tandundersøgelse, mens forældrene besvarende spørgsmål om socioøkonomiske forhold og om egne tandplejevaner. I gruppen af forældre med ikke vestlig baggrund og kort uddannelse havde børnene henholdsvis ni og tolv gange så stor risiko for begyndende caries i emaljen og tandbenet. Dette skyldes et for stort sukkerindtag og manglede regelmæssig tandbørstning.

Ikke-vestlig baggrund og kort uddannelse
“I gruppen forældre med ikke vestlig baggrund og kort uddannelse havde børnene henholdsvis ni og 12 gange så stor sandsynlighed for at have begyndende caries i emaljen og i dentinen. Men konfidensintervallerne for disse sandsynligheder var ganske store, dvs. behæftet med en del usikkerhed – og man skal også lægge mærke til, at det drejer sig om 24 børn ud af i alt 523”, siger Dorthe Holst, professor i samfundsodontologi ved Oslo Universitet, og tilføjer:

“Meget tyder på, at der ligger en »sød«, og ikke alt for systematisk tandbørstekultur bag tallene. Småbørnskulturen i en del ikke vestlige familier er anderledes end det, der efterhånden karakteriserer de fleste nordiske. Vi finder også høj cariesaktivitet blandt norske børn, men det er snarere en mestrings- end en kulturudfordring. Heldigvis har undersøgelser af samme problemstilling, blandt 14-16-årige børn og unge i Oslo, vist, at forskellene viskes ud. En god og respektfuld kommunikation med de aktuelle risikofamilier skulle kunne give gode resultater”.


Læs mere i Tandlægebladet nr. 4 2010 eller på www.tandlaegebladet.dk

Lavere sukkerafgifter giver dårligere tænder

25. marts 2010  
Arkiveret i Nyheder

Det er en bombe under især børns og unges tandsundhed, at sukkerafgifterne er faldet hvert år siden 2001. Det siger Tandlægeforeningens formand Susanne Andersen i en kommentar til nye oplysninger fra Skatteministeriet.

– Vi kan se, at portionerne er blevet større gennem de seneste ti år, og det er vel næppe usandsynligt, at det har noget at gøre med de gradvise afgiftsnedsættelser. Slikposerne er blevet større, og det samme er sodavandsflaskerne. Mens de største sodavandsflasker for ti år siden rummede 1½ liter, er vi nu oppe på 2 liter. Og det er et stort problem for tænderne. De store flasker frister især børn og unge til have en sodavand stående og tage en slurk af den med jævne mellemrum. På den måde kommer tænderne i et konstant syrebad, og syren i sodavand kan i værste fald ætse tandemaljen væk, siger Susanne Andersen.

Undersøgelser har vist, at hver 7. teenager i større eller mindre grad har syreskader på tandemaljen.

Ud over syreskaderne er sukker i sodavand og slik en af de store syndere, når det gælder huller i tænderne. Tendensen har i mange år været, at danskerne får færre og færre huller i tænderne, men Susanne Andersen er bange for, at den positive udvikling vil stoppe, hvis indtaget af sukker bliver ved med at stige.

Nærmere oplysninger kan fås hos Tandlægeforeningen ved henvendelse til kommunikationsmedarbejder Maj Falcon på 70 25 77 11 eller kommunikationschef Claus Jørgensen på 70 25 77 11 eller 21 26 56 98.