Jeg har haft tandpine i over en uge nu

25. marts 2010  
Arkiveret i Smerter og Bedøvelse

Spørgsmål:

Hej.
jEG HAR FAFT TANDPINE I OVER EN UGE NU MED MANGE JAGENDE OG ISSYL AGTIGE FORNEMMELSER NU.
jEG VÅGNER OGSÅ OM NATTEN MED DET OG SÅ ER DET HELE UNDER OG OVERKÆBEN I HØJRE SIDE DER GØR ONDT, OG JEG SPISER SMERTESTILLENDE HVER DAG. jEG HAR LIGE FÅET EN TAND RODBEHANDLET I OVERMUNDEN I VENSTRE SIDE, SOM HAVDE SVÆRT VED AT FALDE TIL RO OG DERFOR TOG TID AT LAVE, MEN DEN ER LUKKET NU.
DET DER ER I DET ER AT DET ER SVÆRT AT FINDE UD AF FOR MIG HVOR DET GØR ONDT, OG HVILKEN TAND DET ER.
KAN ET RØNTGENBILLEDE VISE DET ? MINE VISDOMSTÆNDER I VENSTRE OVER OG UNDERMUND ER NÆSTEN FREMME MEN MÅSKE DET ER DER DET KOMMER FRA.
KNUS FRA HELLE SOM ER KED AF DE HER SMERTER SOM PÅVIRKER MIN HVERDAG MEGET.

Svar:

Kære Helle,

Du må til tandlægen hurtigst muligt for at få dig smertefri og finde ud af hvilken tand det drejer sig om.

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Tandlæge Joan Olsen

www.tandpleje.dk/brevkassen

Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder

Vigtigt!

Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.

Brugerbetingelser:
http://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser

Kan betændelse gå i sig selv?

25. marts 2010  
Arkiveret i Tænder

Spørgsmål:

Jeg har haft betændelse i en tand. Det blev gradvist bedre, og nu er der slet ingen symptomer. Kan det gå i sig selv?

Anni

Svar:

Kære Anni,

Hvis du har fået betændelse i en tand, kan det ikke gå i sig selv igen. Betændelsen kan blusse op til en akut tandpine. Så se at komme til tandlægen inden det sker.

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Tandlæge Joan Olsen

www.tandpleje.dk/brevkassen

Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder

Vigtigt!

Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.

Brugerbetingelser:
http://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser

Tandlægen virker så uforstående overfor min smerte

20. august 2009  
Arkiveret i Smerter og Bedøvelse

Spørgsmål:

Jeg synes egentlig, at min smertetærskel er ok høj – har født 3 børn uden bedøvelse og fået lavet en del hos tandlægen de sidste par mdr. også uden bedøvelse

Men av av av jeg har sådan en tandpine og har haft det i snart halvanden uge nu Prøver at sige til mig selv, at det bare er pjat og nu skal jeg tage mig sammen, men det gør bare så ondt

Jeg fik for halvanden måned siden boret to dybe huller ud og lavet en pulpaoverkapning (dvs. hun prøvede at få nerverne til at trække sig sammen).

I onsdag borede hun dem så helt ud – nerverne havde ikke trukket sig tilbage, som håbet – men det hele så fint ud og derfor plomberede hun dem. Hun kunne ikke give nogen garanti for, at det ville lykkes og at det på sigt kunne ende med en rodbehandling – men hun var MEGET optimistisk.

Men siden da har jeg bare haft ondt ondt ondt Jeg var dernede i fredags igen og der gav hun mig noget penicillin og så mente hun ellers bare, at det skulle have noget ro Det hele så fint ud og det gør ikke ondt, når hun slår på tænderne – det ville det åbenbart gøre, hvis nerven har taget skade.

Dog prøvede hun at lakere den ene af tænderne, da min tandhals var meget blottet

Jeg vil også sige, det er blevet en smule bedre – men ikke voldsom meget.

De første par dage tog jeg 2 * 600 mg. ibumetin – men tandlægen mente, at hvis der var noget galt, havde jeg haft brug for smertestillende 4 gange om dagen.

Nu nøjes jeg med at tage en om morgenen – men har stadig ondt om aftenen, kan dog godt falde i søvn for det

Hvis jeg ikke tager pillerne, dvs. når jeg vågner om morgenen spænder det i tanden og jeg kan IKKE drikke/spise noget koldt overhovedet – det jager SÅ meget i den, så tårerne triller Og selvom jeg tager en pille om morgenen, “glemmer” jeg desværre at drikke i løbet af dagen, for er så bange for smerten  (tror sku jeg ender med at tabe mig af det her)

Føler mig så pylret, for tandlægen virker så uforstående (er virkelig virkelig sød, så ikke på den måde) overfor denne smerte

Skal derned imorgen igen – men det er for at få lavet et andet hul

Mvh

Henriette

Svar:

Kære Henriette

Kan godt forstå at du er frustreret. Du må tage forbehold for mit svar, fordi det er lidt svært at kommentere et så specifikt spørgsmål.

Tanden skal rodbehandles. Når tandlægen banker på tanden, tjekker hun om betændelsen er ude i knoglen. Og som dine symptomer er, så vurderer jeg at det kun er et spørgsmål om tid. Når tanden er så hypersensitiv, har nerven allerede taget skade. Det er ikke meningen at du skal have så ondt, men som sagt er det lidt svært at give et konkret svar, når jeg ikke har set røntgen billede eller tanden.

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Tandlæge Joan Olsen

www.tandpleje.dk/brevkassen

Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder

Vigtigt!
Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.

Brugerbetingelser:
http://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser

Regionsrådsmedlem undskylder rod i den Nordjyske tandlægevagt

18. august 2009  
Arkiveret i Nyheder

Formanden for Tandlægenævnet i Nordjylland, Regionsrådsmedlem Marian Geller (V), melder sig personligt klar med en undskyldning til en tysk turist, som i weekenden forgæves forsøgte at få behandling for en voldsom og akut tandpine.

Den tyske turist som opholdt sig i et sommerhus ved Grønhøj Strand i Nordjylland, blev ramt af en voldsom tandpine natten mellem lørdag og søndag, skriver Nordjyske. Turisten kontaktede sommerhusudlejeren, som straks forsøgte at kontakte Tandlægevagten i Nordjylland, som havde telefontid mellem kl. 9 og 10. Men på trods af uafbrudt opringning i næsten en time, kom hun aldrig længere end til vagttandlægens telefonsvarer.

Undskyldning fra Tandlægenævnets formand
Den uheldige episode har nu fået formanden for tandlægenævnet i Nordjylland, regionsrådsmedlem Marian Geller, der har ansvaret for tandlægevagten i Region Nordjylland, til at gå ind i sagen. “Under normale omstændigheder er det altså ikke sådan, det fungerer i Nordjylland”, udtaler Marian Geller til Nordjyske.dk. Og meddeler at hun er personligt klar med en undskyldning til den tyske turist, som i weekenden forgæves forsøgte at få fat i tandlægevagten.

Tandlægen, der havde weekendens tandlægevagt i Nordjylland, er, ifølge Marian Geller, selv ulykkelig over episoden.

Teknisk fejl
Carsten Rabe Kvist, kontorchef i Region Nordjylland, siger til Nordjyske, at der var tale om en teknisk fejl. Tandlægen fra Hanstholm der havde vagten i weekenden, havde fået koblet vagttelefonen over på sit eget anlæg, når han var optaget af samtaler med folk, der har fået tandpine og gerne vil have det ordnet straks.

Region Nordjylland vil nu indskærpe de tekniske procedurer over for tandlægerne, der er med i vagtordningen, for at undgå at historien gentager sig.

Find din Tandlægevagt

1. januar 2009  
Arkiveret i Tandlægevagt, Vejviser

Har du brug for tandlæge hjælp uden for din egen tandlæges åbningstid eller i hans/hendes ferie, kan du benytte dig af tandlægevagten i det område hvor du bor. Her finder du telefonnumre til etablerede tandlægevagtordninger.

Denne oversigt viser kun tandlægevagtordninger der er organiserede af regionerne. I de regioner hvor der endnu ikke findes tandlægevagtordninger organiserede af regionen, findes der typisk private ordninger. Bor du i en region uden en vagtordning til tandpine og har brug for akut tandlægehjælp, bør du slå op i den lokale telefonbog, eller søge på regionens hjemmeside eller på sundhedsportalen Sundhed.dk. En oversigt over de Danske Regioner finder du her

Se mere om tandlægevagterne:

*Der tages forbehold for evt. ændringer

Tandlægevagt i Region Nordjylland

1. januar 2009  
Arkiveret i Tandlægevagt

Tandlægevagten i Region Nordjylland modtager børn og voksne med tandpine eller lettere tandskader.

Vagten har telefontid 1 time fra kl. 9.00 til kl. 10.00 på samtlige lørdage, søndage og helligdage.

I vagttiden, på telefon 70 20 02 55 kommer du i kontakt med den vagthavende tandlæge. Ved større tandskader kontaktes Aalborg Sygehus på telefon 97 66 00 00.

Taksten for behandling pr. 1-4-08 er min. 787,69 kr. på lørdage.
Taksten for behandling pr. 1-4-08 er min. 1050,26 kr. på søndage og helligdage.

Er du under 18 år dækker kommunen betalingen

*Der tages forbehold for evt. ændringer

Tandlægevagt i Region Midtjylland

1. januar 2009  
Arkiveret i Tandlægevagt

Ved akut opstået tandpine eller tandskade uden for din tandlæges normale åbningstid, kan du kontakte Tandlægevagten i Region Midtjylland

ÅRHUS
Tandklinikken Brobjergskolen
Frederiks Allé 20
8000 Århus C

Åben fredag kl. 18.00 – 21.00 samt lørdag, søndag og helligedage kl. 10.00 – 13.00

HOLSTEBRO
Tandlægevagten, Regionstandplejen
Regionshospitalet Holstebro
Lægaardsvej 12
7500 Holstebro

Åben lørdag, søndag og helligdage kl. 12.00 – 15.00

Vagthavende tandlæge kan kontaktes på telefon 4051 5162

  • Fredag kl. 18.00 – 19.00
  • Lørdag, søndag og helligdage kl. 10.00 – 11.00 samt kl. 12.00 – 13.00

Behandling kun mod kontant betaling eller dankort.

*Der tages forbehold for evt. ændringer

Tandlægevagt i Region Syddanmark

1. januar 2009  
Arkiveret i Tandlægevagt

Tandlægevagten i Region Syddanmark

Bliver du ramt af tandpine uden for din tandlæges normale åbningstid, kan du kontakte tandlægevagten.

Fyn
Regionstandplejen, Heden 7, 3., 5000 Odense C

Syd- og Sønderjylland

Regionstandplejen, Sundhedshuset Sct. Joseph, Nørregade 63A, 6700 Esbjerg.

Åbningstider
Lørdag, søn- og helligdage:

Telefonen er åben fra kl. 9.00-12.00.

Behandling foregår i tidsrummet 10.00-12.00.

Telefon
6541 4551

Weekend-pris
Vagten drives efter sygesikringsoverenskomsten.

Det vil sige, at det er kommunen, der betaler for behandling af børn, mens voksne skal betale umiddelbart i forbindelse med behandlingen.

Ud over den sædvanlige egenbetaling skal der betales et tillæg for behandling uden for almindelig dagarbejdstid.

Derfor vil prisen komme til at ligge på mindst 800 kroner på lørdage samt jule- og nytårsaftensdag og 1.100 kroner på søn- og helligdage. Vi skal gøre opmærksom på, at dette er en mindste pris og at den nøjagtige pris vil afhænge af, hvilken behandling der finder sted.

Tandskadevagt
Hvis du f.eks. har slået en tand ud i forbindelse med en ulykke uden for almindelig tandlæge-åbningstid, kan personalet på skadestuen tilkalde en tandlæge, der kan behandle dig på skadestuen.
På skadestuen på følgende sygehuse i Region Syddanmark har personalet mulighed for, udenfor dagtid og på søn- og helligdage, at tilkalde en tandlæge, hvis der kommer borgere med ulykkesbetingede tandskader.

Odense Universitetshospital, Sdr. boulevard 29, Odense C

Sydvestjysk Sygehus, Finsensgade 35, Esbjerg

Vejle sygehus, Kabbeltoft 25, Vejle

Kolding sygehus, Skovvangen 2-8, Kolding.

Kun ulykkesbetingede tandskader behandles på skadestuerne.

Mindre tandskader og tandpine behandles i Tandlægevagten, enten i Regionstandplejen, Nørregade 63A, Esbjerg eller i Regionstandplejen, Heden 7, 3., Odense C.

*Der tages forbehold for evt. ændringer

Tandlægevagt i Region Sjælland

1. januar 2009  
Arkiveret i Tandlægevagt

Du kan komme akut til tandlæge i weekender og på helligdage hos Tandpinevagten i Region Sjælland.

Der rettes telefonisk henvendelse i tidsrummet kl. 9.30 til kl. 11.30 i weekender og på helligdage for at få en aftale.
Ring gerne så tidligt på dagen som muligt.

På hverdagene i jule- og påskeferien og fredag efter Kr. Himmelfartsdag er telefontiden kl. 14.30-16.30. I disse dage er Tandklinikken i Nykøbing F. lukket

Akut tandlægehjælp, telefon 29 60 01 11

Tandpinevagtens adresser er:

  • Tandpinevagten i Slagelse, Æblehaven 2, 4200 Slagelse
  • Tandpinevagten i Nykøbing F., Klinikken i Guldborgsund, Nørregade 21B, 4800 Nykøbing F

Vagten tilbyder akut tandlægehjælp til voksne og børn i form af smertebehandling og behandling i forbindelse med tandpiner, mindre tandskader, tabte fyldninger mv.
Voksne opkræves kontant betaling. Der er forhøjede weekendtakster svarende til normalt minimum 800 kr. om lørdagen og 1.100 kr. om søndagen. Den nøjagtige pris afhænger af, hvilken behandling der finder sted.

Tandskade?
På Region Sjællands skadestuer og skadeklinikker kan du få behandlet mindre skader, som du har fået inden for det seneste døgn. Ring altid først på Akuttelefonen: 70 15 07 08. Du kan ikke møde op uden en aftale.

*Der tages forbehold for evt. ændringer. Opdaterede oplysninger er altid at finde på Region Sjællands hjemmeside.

 

Tandlægevagt i Region Hovedstaden

1. januar 2009  
Arkiveret i Tandlægevagt

Du kan her læse om mulighederne for akut tandlægehjælp i Region Hovedstaden.

København
Tandlægevagten
Oslo Plads 14,
2100 København Ø
(ved Østerport)

Åbningstider:
Hverdage kl. 20.00 – 21.30.
Lørdag, søn- og helligdage kl. 10.00 -12.00 og igen kl. 20.00 – 21.30

Husk at medbringe dit gule sundhedskort!

e-mail: info@tandvagt.dk
website: www.tandvagt.dk

Nordsjælland
I Nordsjælland har borgerne adgang til en tandlægevagt, der kører i et samarbejde mellem regionen, kommunerne og de praktiserende tandlæger i Nordsjælland (svarer til det tidl. Frederiksborg Amt)
Kontakt: 70 25 00 41

Ordningen består af to forskellige vagter afhængig af lidelsen:
Servicevagten (rådgivning og tidsbestilling i forbindelse med behandling af tandpiner, gener i forbindelse med bøjler, mindre tandskader mv.)

Tidsbestilling og rådgivning alle hverdage i tidsrummet kl. 18.00 – 19.00, lør-, søn- og helligdage i tidsrummet kl. 09.00 – 11.00 samt 18.00 – 19.00 på telefon 70 25 00 41.

Skadevagten (kun ved akut behandlingskrævende tandskader og blødninger efter operationer i mundhulen)

Åben hverdage kl. 16.00 – 07.00, lør-, søn- og helligdage hele døgnet. Kontakt til Skadevagten sker via lægevagten tlf 48 25 00 41 eller direkte på 70 25 00 41.

Husk at medbringe dit gule sundhedskort!

website: www.tandvagt.com

Bornholm
På Bornholm kan borgerne kontakte tandpinevagten, der fungerer som et samarbejde mellem regionen og tandlægerne.

Kontakt Tandpinevagten på telefonnr.: 56 95 67 00

Åbningstiden er lørdage, søndage og helligdage kl. 10.00 – 10.30.
Ved kontakt uden for åbningstiden hører man en automatisk telefonsvarer, der oplyser om åbningstiderne.

*Der tages forbehold for evt. ændringer