smerter/betændelse efter tand udtrækning

19. september 2011  
Arkiveret i Smerter og Bedøvelse

Spørgsmål:

Jeg håber du kan hjælpe mig til en forklaring på følgende:

Jeg har en plastfyldning i højre undermund(kindtand) som flere gange er bygget op pga af tanden var godt slidt og ikke meget tilbage.
men så sker det at der knækker noget af igen og går nok med det for længe, til jeg pludselig får ondt i tanden og det trækker op af halsen og øret.
kommer til tandlæge, hvor der bliver taget et røgten billede, som ikke viser betændelse, og hullet bliver lavet igen med plast,som er en ret stor tand.
efter 2 dage er det helt tosset med smerter..får penicillin en tirsdag og fredag må jeg atter til tandlæge… hvor det enten er rodbehandling eller tandudtrækning…jeg vælger det sidste pga den slidte tand m.m
tandlægen får tanden ud hel ser så et hul i midten af tanden som han siger går ned til nerven
er der så betændelse i rødderne og kæben ?? og ville en rodbehandling været bedre??eller hvad vil det sige???

men trods udtrækningen…får jeg stadigvæk frygtelig smerter og kan snart ikke være nogle steder, spiser masser af smertestillende hver dag.
er tyk under kæben og føler kirtlerne er hævet og de grimme smerter køre op langs halssiden til øret og om ved baghovedet og tindingen.
kommer atter til tandlæge og han ser efter om der er koagler af blod omk tanden, men det er der ikke…men snakker noget om et ensym og knoglerne …forstod ikke dette helt..er der knogle stykker løse?? fik lagt gaze med nellikeolie ned…syntes ikke det tager smerten nok??? og det snakkede han om måske skulle til hver dag??
han forklarede noget med at der skulle gro noget over knoglen før ville smerterne ikke holde op…
men kan du forklare mig lidt mere om det sidste??? gik så stærkt så jeg ikke kunne følge helt med i dette..
troede man bare gik til tandlæge og fik en tand ud, og så var det over ;-( aldrig haft sådanne problemer før??

er det fordi jeg har gået for længe med hullet eller tandens slidtage?? (jeg er 55 år)

glemte lige tandlægen sagde at ca 1 ud af 10 fik disse gener??

mvh Mia
ser frem til dit svar 😉

Svar:

Kære Mia

Man kalder det for “tør alveole” eller “alveolitis sicca dolorosa” som er det der giver dig så mange gener nu. Det sker sjældent. Når man trækker en tand ud, dannes der et blodkoagle der hvor tanden har siddet. Her vokser der med tiden blodkar ind og siden hen er der helt fyldt op med knogle og slimhinde igen. Sjældent sker der det at dette blodkoagel mistes. Når dette sker, er knoglen bar, og dette giver så mange smerter fordi at ud igennem knoglen sidder der en masse nerveender der er meget følsomme. Tandlægen kan afhjælpe disse smerter ved at lægge eugenol ned i denne tomme alveole (her hvor tanden har siddet). Forålet med dette er at “brænde” nerveenderne over, hvilket afhjælper symptomerne lidt. Det hjælper også at skylle godt i alveolen. Dine symptomer skal være aftagende, og du kan få recept på nogle stærkere smertestillende at din tandlæge.

God bedring.

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Tandlæge Joan Olsen

www.tandpleje.dk/brevkassen

Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder

Vigtigt!

Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.

Brugerbetingelser:
http://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser