Tandplejen søger en tandlæge til et barselsvikariat

Send til en ven     Send til Facebook Send til Facebook

Udskriv Udskriv Del med venner

Vil du være med til at præge fremtidens sundhedsfremmende tandpleje? Vores ene tandlæge skal på barsel, hvorfor vi søger en barselsvikar til Rødovre Kommunes Tandpleje

Vi har brug for en tandlæge, der brænder for det pædodontiske og forebyggende arbejde og den vej rundt vil være med til at fremme den orale sundhed. Barselsvikariatet løber fra den 15. august 2020 eller snarest derefter. Stillingen er på 35 timer om ugen, svarende til 1440 timer om året.

Tandplejen består af centralklinikken ”Tandplejehuset” med syv klinikker, tandreguleringsafdeling og dentallaboratorium.

Derudover har vi fem decentrale skoletandklinikker og tre behandlingsrum på plejecentrene.

Vores grundlag er 9300 børn/unge samt ca. 300 borgere i Omsorgs- og Specialtandplejen.

Tandplejen arbejder ind i et helhedstænkende sundhedsperspektiv for at kunne støtte borgeren i et sundere valg.

Vores fagsystemer er TMT, Romexis, Onyx, SBsys, KMD Opus.

Din profil

Vi forventer, at du:

  • er uddannet tandlæge
  • har bred klinisk erfaring med børne/unge- og omsorgstandpleje
  • har høj faglighed og ansvarlighed
  • har fokus på det forebyggende arbejde
  • vægter det kommunikative og relationelle i borgerkontakten
  • er en engageret kollega, der værdsætter sparring og udvikling
  • har gode samarbejdsevner og arbejder løsningsorienteret
  • brænder for helhed og tværfaglighed.

Derfor skal du vælge os

Rødovre Kommunale Tandpleje er en spændende arbejdsplads, hvor kulturen er præget af læring og udvikling. Vi har en hverdag med nuancerede arbejdsopgaver, plads til nytænkning og medindflydelse. Du får 24 professionelle, engagerede kolleger og gode muligheder for faglig/personlig udvikling.

Løn og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere

Se mere på www.rk.dk . Du er også velkommen til at kontakte overtandlæge Pernille Hess på 36 37 75 81 eller cn27207@rk.dk


Arbejdssted:
Den Kommunale Tandpleje, Rødovrevej 125.

Ansøgning

Send din ansøgning online med relevante bilag og referencer, så vi har den senest 7. juni 2020. Klik på knappen ’Ansøg online’/’Søg jobbet’ for at sende din ansøgning.

Ansættelsessamtaler 16. juni 2020 om formiddagen.

Om os

Rødovre Kommune ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi, helbredstjek og massage.

Klik på linket ovenfor eller kontakt os på tandpleje@tandpleje.dk hvis I ønsker at få jeres jobannonce på Tandpleje.dk

Sig din mening

Diskutér denne artikel med andre brugere.
(Hvis du ønsker at tilknytte et billede til dine indlæg. Så få dig en gravatar!)