Uddannelsessekretær til Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere

15. maj 2020  (Anden ansættelse, Andet, Region Hovedstaden)  

Send til en ven     Send til Facebook Send til Facebook

Udskriv Udskriv Del med venner

Har du stærke it-kompetencer? Falder det dig naturligt at arbejde struktureret, omhyggeligt og systematisk? Er du holdspiller, servicemindet og har et positivt væsen? Så er du måske vores nye uddannelsessekretær.

Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere (SKT) søger en uddannelsessekretær på fuld tid (37 timer ugentligt) til at indgå i vores sekretariatsteam med tiltrædelse i august 2020.

Opgaver
Sekretariatet spiller en central rolle i skolens liv og den administrative understøttelse af skolens uddannelser. Sekretariatet varetager administrative opgaver i forbindelse med optag, uddannelsesaftaler, skoleperioder, skemalægning, praktikophold, prøver og udstedelse af beviser mv. Dertil kommer mere generelle administrative opgaver for skolen. Du vil komme til at indgå i sekretariatets opgaveløsning. Du får egne hovedarbejdsopgaver. Da vi lægger vægt på at alle vore arbejdsopgaver kan varetages af flere, får du også opgaver du skal løse ved kollegers fravær.

Kvalifikationer

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er kontoruddannet
  • Er en stærk og motiveret it-bruger, som gerne bidrager til digitalisering af arbejdsgange.
  • Er superbruger i Office pakken og kan lide at arbejde med administrative it-systemer. Erfaring med studieadministrative systemer som EASY, UDDATA+, Flex, IMS og STADS vil være en fordel, men ikke et krav.
  • Er struktureret og god til at skabe og fastholde overblikket i både opgaver og processer
  • Selvstændigt, stabil og ansvarsfuld
  • Har gode danskkundskaber – skriftligt såvel som mundtligt
  • Kan rumme mangfoldighed og møde andre mennesker med nysgerrighed og lysten til at forstå
  • Er serviceorienteret, udadvendt og har humor

Vi tilbyder

  • Spændende arbejdsopgaver, der er i løbende udvikling og forandring
  • Et godt arbejdsmiljø med en uhøjtidelig omgangstone
  • Arbejdsplads på Panum Instituttet med parkeringskælder samt gode offentlige transportmuligheder
  • Engagerede og gode kolleger
  • Gode faglige og personlige udviklingsmuligheder

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK-STAT (HK Kontor) med lønindplacering i løngruppe 3 sats 1, hvor basislønnen fortiden udgør kr. 27.509,58 om måneden. Der kan forhandles lønindplacering og tillæg efter kvalifikationer.

Ansættelse pr. 1. august 2020 eller snarest derefter.

Yderligere oplysninger
Du kan læse mere om skolen på www.skt.ku.dk. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte administrationschef Annika Thrane Sørensen på telefon 35 33 12 15 eller via mail: annika.thrane@sund.ku.dk

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og relevante eksamenspapirer via Jobportalen (tryk på linket “” nederst i opslaget). Ansøgningen skal være os i hænde senest fredag den 12. juni 2020.

Vi holder ansættelsessamtaler med udvalgte ansøgere fredag den 19. juni 2020.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Kontakt

Annika Thrane Sørensen
E-mail: annika.thrane@sund.ku.dk
 

Klik på linket ovenfor eller kontakt os på tandpleje@tandpleje.dk hvis I ønsker at få jeres jobannonce på Tandpleje.dk