Tungepiercinger giver svamp

20. december 2009  
Arkiveret i Nyheder

Tungepiercinger giver svamp i munden

2 ud af 10 piercinger i tungen giver svamp i munden

En undersøgelse publiceret i tidsskriftet Oral Diseases viser, at tungepiercinger giver svamp. I et israelsk studie blev 115 unge sunde tungepiercede personer sammenlignet med 86 unge sunde mennesker med piercinger uden for munden. Dobbelt så mange af de tungepiercede (20 %) viste sig at have svamp.


Læs mere i Tandlægebladet nr. 15 2009 eller på www.tandlaegebladet.dk

.

4 kommentarer til artiklen

Ældre kender ikke til hjemmetandpleje ordningen

18. december 2009  
Arkiveret i Nyheder

Hjemmetandplejen er et tilbud til ældre og svært gangbesværede, som har svært ved selv at aflægge tandplejen et besøg. Men flere hundrede ældre i Aalborg kommune går glip af tilbuddet om tandpleje i hjemmet, fordi de ikke kender til ordningen, skriver tv2/nord.

Udstyret med en lille tandlægekuffert kan tandlægen løse de fleste opgaver i hjemmet, hvilket skåner ældre og svært gangbesværede patienter for en besværlig tur ud af hjemmet. Men ifølge Aalborg Kommunes tandpleje er der for få der gør brug af muligheden for at få tandlægen til at give tænderne et tjek i deres eget hjem.

“Vi formoder at vi kunne have næsten dobbelt så mange brugere i ordningen, hvis alle, som er berettiget, benyttede tilbuddet”, siger tandlæge Birgit Krabsen fra tandplejen i Aalborg kommune.

Plejecentre kan også benytte sig af ordningen, således at personalet på plejecentrene kan koncentrere sig om at yde pleje og omsorg, i stedet for at skulle afsætte tid til at ledsage beboerne enkeltvis til tandlægen.

Skriv en kommentar

Komplikationer ved næsen efter operation

18. december 2009  
Arkiveret i Mund

Spørgsmål:

Jeg har netop fået rodspidsamputeret en kindtand. Jeg har været meget irriteret fra næserodene og hen til såret. Lidt hævet og dunker i næsefløj. Jeg begyndte så at hæve rundt om tanden og der blev konstateret betændelse. Mit tandkød fra tand og op i ganen er meget irriteret. Efter endt pondocillin og metronidazol behandling er både næse og gane stadig meget irriteret. Det gør så lidt ondt i tand når jeg tygger og den bliver revet ud. Der er en revne i tanden. Så den måtte ud. Er nu seks timer meget irriteret i tandkød fra den nu manglende tand og op i ganen og næse dunker meget, helt ned til underkæbe. Tænderne under såret har været irriteret/ømme i et stykke tid Er alt dette pga af den dårlige tand el er der noget andet galt også oppe ved næse? Det startede efter operationen – altså amputationen.

Jeanne

Svar:

Kære Jeanne,

Det tyder på det er pga. tanden og operationen. Du må til tandlægen igen hvis det bliver ved med at genere dig.

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Tandlæge Joan Olsen

www.tandpleje.dk/brevkassen

Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder

Vigtigt!

Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.

Brugerbetingelser:
http://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser

Skriv en kommentar

Må man ikke drikke kaffe i 4 dage efter operation?

18. december 2009  
Arkiveret i Mund

Spørgsmål:

Er det rigtig , at man ikke må drikke kaffe og sort te i 4 dage efter visdomstand var fjernet?

ira

Svar:

Kære Ira,

Det er ikke noget jeg kender til. Kun i to dage efter en operation, skal man holde sig fra alt som er varmt, det være sig både mad og drikke. Varmen får nemlig dine blodkar til at udvide sig, hvilket giver øget risiko for at såret begynder at bløde igen. Ligeledes skal man holde sig i ro efter en operation, for ikke at starte en blødning.

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Tandlæge Joan Olsen

www.tandpleje.dk/brevkassen

Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder

Vigtigt!

Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.

Brugerbetingelser:
http://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser

Skriv en kommentar

Patientforsikring dømt for ytringer om lægemiddel

4. december 2009  
Arkiveret i Nyheder

Tandlægeforeningens Patientforsikring er i dag blevet dømt til at betale CMS Dental 2,5 mio. kr. i erstatning.

Dommen er faldet i en sag om en artikel i Tandlægebladet fra 2005. I artiklen rådede formanden for Tandlægeforeningens Patientforsikring tandlægerne til at være forsigtige, når de brugte 4 % articain til bedøvelser i underkæben.

Dommen afklarer ikke, om der er større risiko ved at bruge articain end ved at bruge andre bedøvelsesmidler til bedøvelse i underkæben.

Tandlægeforeningens Patientforsikring tager dommen til efterretning.

Formanden for Tandlægeforeningens Patientforsikring, tandlæge Jahn Legarth, udtaler:

– Da jeg blev opfordret til at skrive artiklen til Tandlægebladet, var der tidligere blevet skrevet i bladet om articain. Lægemiddelforsikringen var orienteret, og derigennem var der også gået information til Lægemiddelstyrelsen, som jo har ansvaret for lægemiddelsikkerheden. Jeg ved ikke, hvad jeg ville have gjort, hvis jeg på forhånd havde vidst, at artiklen ville føre til en retssag, som har haft store personlige omkostninger for mig.

Tandlægeforeningens formand Susanne Andersen siger:

– Dommen rummer nogle skræmmende perspektiver. Den får betydning for os, for lægeforeninger og for andre sundhedsorganisationer. Vi er bekymrede for, at landsrettens dom vil blive opfattet som en indskrænkning af ytringsfriheden i den sundhedsfaglige debat om mulige skadevirkninger af lægemidler. Dommen ændrer ikke ved, at det er den enkelte tandlæges pligt at rådgive sine patienter bedst muligt og melde bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen.

Tandlægeforeningens Patientforsikring har endnu ikke taget stilling til, om dommen skal ankes.

Tandlægeforeningen og Tandlægeforeningens Patientforsikring har ikke yderligere kommentarer til dommen.

Skriv en kommentar