Tandkrone og garanti

19. september 2011  
Arkiveret i Klager

Spørgsmål:

Hej
Efter forudgående rodbehandling blev der 17 jan 2011 monteret en krone på min kindtand. ( pris kr. 5119 ). Ved Tandlæge eftersyn den 24 august 2011 blev der konstateret betændelse i tandroden og knoglesvind i benet. Tanden blev fjernet den 30. august ( pris kr. 1000). Prisen for montering af en bro bliver på kr. 14000. Det er den samme klinik som har udført kronebehandlingen og udtrækning af tanden. Der er bare det problem, at klinikken har skiftet ejer den 1. maj 2011. Følger garantien på udført arbejde med fra ejer til ejer. Eller kan man blot vaske hænder og melde pas. Hvordan og hvem kan man klage til. Er der overhovedet mulighed for erstatning.

Med venlig hilsen
Bente

Svar:

Kære Bente

Jeg må være dig svar skyldig. Men jeg mener ikke at 14.000 kroner er urimeligt for en bro. Prøv og tal men din nye tandlæge om du har mulighed for at få noget afslag i prisen pga. de problemer du har haft i samme region.

Der er normalt ikke garanti på tandbehandling.

Din nye tandlæge bør kunne informere dig om dine klagemuligheder, som du også kan læse mere om her: Patientombuddet

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Tandlæge Joan Olsen

www.tandpleje.dk/brevkassen

Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder

Vigtigt!

Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.

Brugerbetingelser:
https://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser

Er der ingen garanti på udført arbejde?

29. september 2010  
Arkiveret i Klager

Spørgsmål:

Jeg har tabt en guld krone, der var sat på en knækket tand. Den har altså kun været støbt på den rest af tanden der var tilbage. Det er ca et år siden, at jeg fik det lavet.
Er tandlæge erstatnings pligtig ift. at udbedre skaden, altså sætte kronen på igen uden vederlag eller er der ingen garanti på udført arbejde?
Jeg har kronen, så det skulle være til, at lave igen, uden det store forarbejde; aftryk osv.

På forhånd tak!

Mike

Svar:

Kære Mike,

Der er som udgangspunkt ingen garanti for tandbehandling. Hvis du mener at du er blevet fejlbehandlet, har du mulighed for at klage over tandlægen eller behandlingen.

Det er heller ikke udsædvanligt at man sætter en krone på noget resttand. Jeg ved ikke hvad I har aftalt. Men hvis du har kronen, og der ikke er knækket noget mere af tanden, så synes jeg at du skal opsøge din tandlæge og få den sat på igen. Tandlægen er ikke forpligtiget til at udbedre skaden uden vederlag.

Du kan læse mere om hvordan man klager over en tandbehandling her.

Se evt. også andre spørgsmål i brevkassen der omhandler klager.

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Tandlæge Joan Olsen

www.tandpleje.dk/brevkassen

Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder

Vigtigt!

Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym

skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra

tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et

svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.

Brugerbetingelser:
https://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser

Er afslag på ny behandling rimeligt?

13. august 2010  
Arkiveret i Klager

Spørgsmål:

Hej! Jeg fik hos min tandlæge,monteret en gundkrone på en tand for ca. to år siden, prisen var ca. 6000kr. For ca. 3 mdr. siden,
knækkede roden, på den tand, hvor guldkronen var monteret på, og der var ingen anden vej, end at trække tanden ud.
Min tandlæge vil give mig 3300kr tilbage, men kun på betingelse af, at jeg får indsat et implantat til ca. 18000kr.Dvs. at jeg ingen erstatning får, hvis jeg ikke kan betale de resterende ca.15000kr. Jeg ved godt, at mit spørgsmål er mere jura end tandpleje, men håber i kan svare mig på, om dette er rimeligt, og evt. kan fortælle mig, hvilke rettigheder jeg har mht. erstatning?

Tommy

Svar:

Kære Tommy,

Der er ingen garanti for behandlingen. Hvis du synes det er urimeligt eller finder behandlingen ikke er god nok, er der mulighed for at klage. Efter min mening er det tilbud du har fået af din tandlæge rimeligt, da han ikke er forpligtet til at give afslag i prisen.

Du kan læse mere om hvordan du klager over en tandlæge eller behandling her

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Tandlæge Joan Olsen

www.tandpleje.dk/brevkassen

Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder

Vigtigt!

Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym

skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra

tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et

svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.

Brugerbetingelser:
https://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser

Hvad har jeg krav på ifm. med en dårlig bro?

12. august 2010  
Arkiveret i Klager

Spørgsmål:

For to et halvt år siden fik jeg udskiftet en 4-leddet bro midt for i overmunden. Kort tid efter viste det sig at den yderste tand til venstre havde en revne i porcelænet på tværs midt over tanden. Tandlægen har nu to gange reparet revnen med en plastfyldning. Jeg har spurgt om der ikke er en forsikring, der dækker sådan noget og han siger ja, men der sker ikke rigtig noget i sagen, jeg er glad for min tandlæge og han har jo ikke selv lavet broen. Jeg har også spurgt ham om han havde henvendt sig til dem, der har lavet broen, men det havde han glemt.

Jeg vil nu gerne vide, hvad har jeg egentlig krav på i denne forbindelse, og hvordan skal jeg forholde mig.

Ud over at det er irriterende at få lavet reperationer, så kan man jo også se det, og der er jo ikke nogen naturlige tænder der er revnet og repareret på tværs.

Jeg vil da også gerne beholde broen indtil videre, men må jo se i øjnene, at man ikke kan blive ved med at slibe på en tynd porcelænstand, hver gang den skal repareres, så broen holder så ikke så længe som ellers.

Hjælp mig venligst med et svar, så jeg ved hvordan jeg skal forholde mig, inden jeg snakker med min tandlæge igen. Jeg er lidt træt af hans henholdende svar.

Helene

Svar:

Kære Helene,

Det er umuligt for mig at sige noget om garantibestemmelser for den leverandør din tandlæge har anvendt. Jeg synes du hurtigst muligt bør finde frem til en løsning med din egen tandlæge. Viser det sig ikke at være muligt at finde frem til en løsning med din tandlæge, har du altid mulighed for at klage over din tandlæge eller den behandling du har fået.

Du kan læse mere om hvordan du klager over en tandlæge eller behandling her

Pr. 1. januar 2011 træder der et nyt patientklagesystem i kraft. Men det omhandler primært offentligt ansatte tandlæger og ikke privatpraktiserende tandlæger, som vil fortsætte med det gamle klagesystem.

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Tandlæge Joan Olsen

www.tandpleje.dk/brevkassen

Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder

Vigtigt!

Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym

skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra

tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et

svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.

Brugerbetingelser:
https://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser

Bør en protese uden videre knække mellem to tryklåse

13. januar 2010  
Arkiveret i Behandling, Klager

Spørgsmål:

Min svigermor fik for ca 3 år siden lavet tryklåse i sin tandprotese af en tandlæge. for at løse problemet med en løs protese. Problemet var at gummen var ved at forsvinde(min svigermor er 82 år) Arbejdet blev lavet til en pris af 30000 kr. Hun har efterfølgende fået tryklåsene skiftet to gange, hvilket hun ikke var blevet informeret om. Imidlertid er der nu sket det at protesen er knækket mellem to tryklåse. Det blev reparetet for to uger siden(for 900 kr.) og er nu knækket igen. Spørgsmålet er om en protesen sådan uden videre bør kunne knække og om den behandlende tandlæge ikke burde have orienteret om risikoen for det, samt er der garanti på det oprindelige arbejde. Min svigermor fik at vide at der var livsvarig garanti på det udførte arbejde til 30000. Hvad kan vi gøre for at hjælpe hende?

Steen

Svar:

Kære Steen,

Det tyder på kommunikationsbrist i jeres tilfælde. Som udgangspunkt er der ingen garanti på tandbehandling, men man har altid mulighed for at indgive en klage.

Læs evt. mere om klage over tandbehandling eller tandlæge

Angående protesen, er det for specifikt at udtale sig om, da man er nødt til at se patienten og give en faglig vurdering ud fra det.

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Tandlæge Joan Olsen

www.tandpleje.dk/brevkassen

Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder

Vigtigt!

Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.

Brugerbetingelser:
https://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser

Komplikationer efter rodbehandling. Hvem betaler?

7. september 2009  
Arkiveret i Klager

Spørgsmål:

Jeg har fået lavet en rodbehandling i min tand og da denne begyndte at smuldre, fik jeg lavet en krone i stedet (i februar måned 2009). Nu har jeg så fået en infektion i samme tand, som er udviklet sig til en stor tandbyld. Det har været utroligt smertefuldt og været på pencilinkur og smertestillende. Jeg har i dag (d. 7/9-09) været hos tandlægen og får af vide at det er en tandrodsbetændelse. Jeg har nu undersøgt på Netdoktor, hvad dette skyldes og der står at årsagen til tandrodsbetændelse er, at der fortsat gemmer sig dødt væv og dermed bakterier i rodkanalens kringelkroge. Det vil så sige at tandlægen i tidernes morgen ikke har lavet min rodbehandling godt nok. Kan det så være rigtigt at jeg skal betale for en tandrodsbehandling, eller nærmere operation??? Det er da dem der ikke har udført deres håndarbejde godt nok, hvilket skyldes mit problem i dag. Der må da være en form for garanti. Håber i kan besvare mit spørgsmål. Med venlige hilsner f
ra en frustreret Sisse…

Svar:

Kære Sisse,

Der er som regel ingen garanti på tandbehandling. Din tandlæge har sandsynligvis lavet sit arbejde ordentligt, men der er grænser for hvor vi kan nå med vores instrumenter. Der er én til flere hovedkanaler i rødderne alt efter hvilken tandtype vi taler om. Og der findes desuden disse små bikanaler hvor vi ikke kan nå hen med rodfilen. Nogle gange er det så uheldigt at der kommer infektion i dem. Den eneste måde man kan nå hen til dem er via denne lille rodoperation.

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Tandlæge Joan Olsen

www.tandpleje.dk/brevkassen

Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder

Vigtigt!
Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar igennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.

Brugerbetingelser:
https://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser