Din tandlæge kan opdage knogleskørhed

  • 25. juni 2009  (Nyheder)  

    Send til en ven     Send til Facebook Send til Facebook

    Udskriv Udskriv Del med venner

    Relaterede links

    Ved hjælp af røntgenbilleder kan tandlæger hjælpe til at opdage knogleskørhed, der især rammer ældre og midaldrende kvinder. Det skriver docent, dr.odont. Ib Sewerin i en artikel i Tandlægebladet.

    Ifølge WHO lider ca. 400.000 danskere af osteoporose, også kaldet knogleskørhed, der reducerer styrken i knoglerne og forårsager hyppige knoglebrud. De hyppigste skader er underarms- og hoftebrud samt ryghvirvelsammenfald. Sygdommen rammer især kvinder, og cirka hver tredje kvinde vil opleve et hoftebrud i løbet af sit liv. Trods udbredelsen af knogleskørhed er det imidlertid hverken økonomisk eller praktisk muligt systematisk at screene befolkningen for sygdommen.

    De fleste danskere kommer regelmæssigt til tandlæge, hvor de jævnligt skal have taget røntgenbilleder af tænder og kæbe. Knogleskørhed viser sig bl.a. typisk ved, at bredden af underkæbens knogle er lidt smallere end normalt. Desuden vil en smule af knoglen være forsvundet, eller den kan være mindre stærk og robust end normalt.

    Ud fra røntgenbillederne og en række simple spørgsmål om helbred og livsstil kan tandlægen dermed være med til at afsløre, om en patient har knogleskørhed eller har risiko for at udvikle sygdommen.

    Tandlæger kan således være med til at identificere patienter med knogleskørhed på et tidligt stadie og sende dem videre til nærmere lægeundersøgelser, så sygdommens alvorlige følger bedst muligt kan forebygges.


    Hele artiklen kan læses i Tandlægebladet nr. 8 2009 eller på www.tandlaegebladet.dk

    Sig din mening

    Diskutér denne artikel med andre brugere.
    (Hvis du ønsker at tilknytte et billede til dine indlæg. Så få dig en gravatar!)