Bør tandlægen slibe på en sund tand?

25. marts 2010  
Arkiveret i Behandling, Tænder

Spørgsmål:

Jeg har fået konstateret syreskade på en kindtand i undermunden. Der blev lagt lak på samt en plastfyldning oven på den gamle, fordi der var en hængekøje, dvs. en stor fordybning i fyldningen. Da tandlægen skulle slibe fyldningen til, blev fyldningen ved med at være for høj. Da den modsatte tand i overmunden ikke har fyldning og tandlægen sagde, at der var meget emalje på den tand, sleb hun den sunde tand til for at gøre plads til fyldningen. Er det den korrekte måde at gøre det på? Jeg synes, det virker forkert at slibe på en sund tand uden fyldning.
Derfor spørger jeg om det er den korrekte fremgangsmåde.

Ulla

Svar:

Kære Ulla,

Det må være en individuel vurdering din tandlæge har gjort, det er lidt svært at svare helt konkret. Men jeg ville gerne undgå at slibe i en sund tand for at give plads til en fyldning.

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Tandlæge Joan Olsen

www.tandpleje.dk/brevkassen

Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder

Vigtigt!

Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.

Brugerbetingelser:
http://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser