Gule tænder med alderen

29. juni 2009  
Arkiveret i Kosmetisk tandpleje

Spørgsmål:

Jeg er en mand på 43 år og er de sidste par år begyndt at få gule tænder. Jeg ryger ikke og drikker 3-4 kopper kaffe om dagen.

Min kone har anbefalet mig at købe et tandblegningssæt til 499 kroner. Men jeg føler mig ikke tryg ved behandle mig selv.

Hvad anbefaler du jeg skal gøre for at få hvidere tænder?

Svar:

Kære Peder

Det er helt naturligt at tænderne bliver gulere med alderen. Det kan tildels skyldes kaffen, men det kan nemt fjernes ved den årlige tandrensning hos tandlægen eller tandplejeren. Jeg synes det ville være en god ide at få tænderne vurderet af en tandlæge inden de bliver bleget. Synes også at det er meget bedre at få dem bleget professionelt, end at man begynder at eksperimentere selv.

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Tandlæge Joan Olsen

www.tandpleje.dk/brevkassen

Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder

Vigtigt!
Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.

Brugerbetingelser:
https://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser

Skriv en kommentar

Din tandlæge kan opdage knogleskørhed

25. juni 2009  
Arkiveret i Nyheder

Ved hjælp af røntgenbilleder kan tandlæger hjælpe til at opdage knogleskørhed, der især rammer ældre og midaldrende kvinder. Det skriver docent, dr.odont. Ib Sewerin i en artikel i Tandlægebladet.

Ifølge WHO lider ca. 400.000 danskere af osteoporose, også kaldet knogleskørhed, der reducerer styrken i knoglerne og forårsager hyppige knoglebrud. De hyppigste skader er underarms- og hoftebrud samt ryghvirvelsammenfald. Sygdommen rammer især kvinder, og cirka hver tredje kvinde vil opleve et hoftebrud i løbet af sit liv. Trods udbredelsen af knogleskørhed er det imidlertid hverken økonomisk eller praktisk muligt systematisk at screene befolkningen for sygdommen.

De fleste danskere kommer regelmæssigt til tandlæge, hvor de jævnligt skal have taget røntgenbilleder af tænder og kæbe. Knogleskørhed viser sig bl.a. typisk ved, at bredden af underkæbens knogle er lidt smallere end normalt. Desuden vil en smule af knoglen være forsvundet, eller den kan være mindre stærk og robust end normalt.

Ud fra røntgenbillederne og en række simple spørgsmål om helbred og livsstil kan tandlægen dermed være med til at afsløre, om en patient har knogleskørhed eller har risiko for at udvikle sygdommen.

Tandlæger kan således være med til at identificere patienter med knogleskørhed på et tidligt stadie og sende dem videre til nærmere lægeundersøgelser, så sygdommens alvorlige følger bedst muligt kan forebygges.


Hele artiklen kan læses i Tandlægebladet nr. 8 2009 eller på www.tandlaegebladet.dk

Skriv en kommentar

Danskernes tandlægeskræk stresser tandlægerne

12. juni 2009  
Arkiveret i Nyheder

Det vurderes at 10-20 procent af danskerne er så bange for tandlægen, at de helt har droppet de regelmæssige tandlægebesøg. Og at ca. 4 ud af 10 voksne danskere lider af tandlægeskræk i en eller anden grad.

Ud over at have store konsekvenser for den enkelte har de høje tal for tandlægeskræk også store samfundsmæssige konsekvenser. Det koster samfundet dyrt i sygedagpenge og i tilskud til dyre behandlinger, som kan være nødvendige efter mange års misrøgt og manglende eftersyn hos tandlægen.

Angsten for tandlæger rammer alle grupper i samfundet, og altså ikke kun folk med begrænsede ressourcer og overskud. “Der er en lille overrepræsentation af arbejdsløse, men alle grupper bliver ramt, også chefer og bankdirektører”, udtaler Rod Moore, forsker ved Århus universitet, til Viborg Folkeblad.

Den manglende sammenhæng mellem uddannelsesniveau og hyppigheden af tandlægeskræk, kan hænge sammen med, at årsagen til tandlægeskrækken skal findes i barndommen.

Nu vil Tandlægerne af med skrækken
En gruppe århusianske tandlæger og psykologer har fået tildelt 190.000 kroner fra Region Midtjylland til et projekt, der skal helbrede tandlægeskræk. Et af formålene med projektet er at få en større del af befolkningen til at gå regelmæssigt til tandlæge. Og det er de praktiserende tandlæger der skal blive bedre til at hjælpe patienterne af med tandlægeskrækken.

“Det handler om at møde patienten på et menneskeligt plan. Det er vigtigt, at tandlægen sætter sig ned og tager en snak med patienten om denne frygt og lytter til de oplevelser, patienten har haft med tandlæger. Oplevelser, som ofte er skyld i tandlægeskrækken. Og så er det meget vigtigt, at snakken ikke foregår i den tandlægestol, som patienten frygter så meget, for det handler om at skabe tryghed”, siger Rod Moore, som er projektleder ved Forsknings og BehandlingsCenter for tandlægeskræk ved Tandlægeskolen i Århus.

“70 procent af alle med tandlægeskræk har haft en traumatisk oplevelse ved en tandlæge, inden de fyldte 12 år, og det skaber problemer for dem den dag i dag. Men jeg håber, at projektet vil kunne hjælpe en del af dem”, siger Rod Moore videre.

Tandlægerne rammes også af tandlægeskrækken
I beskrivelsen af projektet hedder det også, at tandlæger kan få stress over at skulle forholde sig til den modstand, de møder fra patienten, når de skal behandle angste patienter. Det kan være både psykisk og fysisk udmattende og betyde risiko for dårligere behandling af patienten eller symptomer på udbrændthed hos tandlægerne.


Tandlæge, ph.d., dr. odont. Rod Moore har blandt andet i 2006 forsvaret en doktorafhandling om tandlægeskræk og smerte ved Århus Universitet med titlen “Psychosocial aspects of dental anxiety and clinical pain phenomena“. Han har desuden været tilknyttet Århus Tandlægeskole i over 20 år, været privat tandlæge i 20 år og været ansat på to universiteter i USA, blandt andet på Ohio State University, hvor han også har erhvervet sin kandidatgrad. Rod Moore har en lang række publikationer bag sig og har forelæst på adskillige universiteter i både Europa og USA.

Skriv en kommentar

Naturlig forklaring på dårlig ånde?

10. juni 2009  
Arkiveret i Dårlig ånde

Spørgsmål:

Hej..

Findes der mon en naturlig forklaring på at jeg har meget dårlig ånde, og kan tandlægen gøre noget for at afhjælpe den dårlige ånde?

Jeg har en udmærket mundhygiejne og bruger også tandtråd jævnligt.

Venlig hilsen

Linda

Svar:

Kære Linda

Der kan være flere årsager til dårlig ånde. På fagsprog kalder vi det foetor ex ore eller Halitosis. Men før du opsøger lægehjælp mod den dårlige ånde, bør du være opmærksom på at jeg ikke omtaler den almindelige mangel på frisk ånde de fleste af os har om morgenen. Men derimod voldsom dårlig ånde som kan være et dagligt problem for mange af os. Denne form for dårlig ånde rammer ca. hver femte af os på et eller andet tidspunkt i vores liv. Så det er på ingen måde et ualmindeligt problem.

Det er meget generende og kan komme fra mundhulen, bihuler, næse og endda fra mave og tarmsystem. Så det ville være en god ide at tale med egen tandlæge for at udelukke at lugten kommer fra tænderne og slimhinden i første omgang. Du kan evt. få en henvendelse af egen læge til en øre-, næse- og hals læge. Hvis der ikke er noget galt med de først nævnte ting kan du blive undersøgt af en mediciner.

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Tandlæge Joan Olsen

www.tandpleje.dk/brevkassen

Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder

Vigtigt!
Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.

Brugerbetingelser:
https://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser

Skriv en kommentar

Skole indfører fælles tandbørstning til morgensamlingen

10. juni 2009  
Arkiveret i Nyheder

På trods af at eleverne på Frøslev-Padborg Skole er gode til at børste tænder, har flere af eleverne omfattende syreskader på tænderne. Den Kommunale Tandpleje sætter nu fokus på problemet med projektet “Stop Syreskader – og huller i tænderne”, og har derfor indført fælles tandbørstning i hele juni måned.

Gebis inden de er fyldt 18 år
På Førslev-Padborg Skolen har de flere elever, som allerede nu har svære syreskader på tænderne. Fortsætter eleverne med det store forbrug af søde drikkevarer, specielt cola, vil mange af eleverne kunne vinke pænt farvel til deres tænder og kunne sige goddag til gebis, allerede inden de er fyldt 18 år. Der er konstateret syreskader på tænderne hos hvert sjette barn under 18 år og problemet er stigende.

Både tandlæger og tandplejere kan fortælle, at på Frøslev-Padborg Skole lider mange børn af syreskader. Og en mulig årsag til problemerne på denne skole kan skyldes byens nære beliggenhed til de mange fristende tilbud fra grænsebutikkerne, der sælger billig slik, juicer og sodavand i mega størrelser.

Projekt “Stop Syreskader – og huller i tænderne”
For at sætte fokus på syreskader har den kommunale tandpleje skudt projektet “Stop Syreskader” i gang på Frøslev-Padborg Skole. Projektet blev indledt den 2. juni med store tandbørstningsdag, hvor alle eleverne fik udleveret en vanddunk, tandbørste og tandpasta. Dernæst var der fælles tandbørstning i den store hal.

Fælles tandbørstning til morgensamlingen

Fælles tandbørstning til morgensamlingen

Projektet fortsætter hele juni måned, hvor den kommunale tandpleje vil forsøge at sætte fokus på syreskader og få tandbørstning på programmet hver morgen. Til morgensamlingerne vil eleverne løbende få mere information om hvordan de kan undgå syreskader.

Hver mandag og torsdag er der fælles tandbørstning imens eleverne får lov til at se på en power-point præsentation med billeder af syreskader, kost og tandbørsteinstruktion. Brochurer og andet oplysningsmateriale udleveres også til eleverne. Ligesom den kommunale tandpleje vil være til stede hver mandag og torsdag. Der vil de øvrige ugedage være fælles tandbørstning i klasselokalerne.

På skolens bibliotek vil der i hele perioden være en udstilling om kost og drikkevarer. I alt vil der være to udstillinger, en om sukker og en om PH-syre i drikkevarer. Projektgruppen har også lavet banner, plakater og brochurer til eleverne. Og en meddelelse er også sendt til hvert hjem om projektet.

Frøslev-Padborg Skole vil i perioden være fuldstændig fri for juicer, sodavand, og andre syreholdige drikke. Og skolens kantine, “Boden”, vil i perioden kun sælge vand og mælk – og andre ikke syreholdige drikke. Forældrene har også fået en opfordring om aktiv deltagelse, ligesom alle forældre er velkomne til arrangementerne.

Projektet slutter onsdag den 24. juni med fælles tandbørstning og evaluering af projektet. En del af projekt “Stop Syreskader – og huller i tænderne” vil tandplejen også bruge på andre skoler end Frøslev-Padborg Skolen, i det omfang det kan lade sig gøre.

1 kommentar til artiklen

Yngre tandlæger ikke bange for provinsen

8. juni 2009  
Arkiveret i Nyheder

Når nyuddannede tandlæger bliver færdige på studiet i enten København eller Århus, er de ikke bange for at søge job i provinsen. Nye tal fra Tandlægeforeningen viser, at yngre tandlæger uddannet efter 1990 er jævnt fordelt over hele landet, når det gælder privat praksis. Det skriver Tandlægebladet.

Set i forhold til det samlede antal tandlæger i privat praksis udgør tandlæger uddannet i perioden 1990-2005 ca. 29 pct. Fordelt på regioner har Nordjylland den mindste andel på 23 pct. mod mellem 29 og 31 pct. i de øvrige regioner.

Når de yngre tandlæger vælger job, spiller udfordringer, kolleger og arbejdstider en betydelig rolle. Den geografiske placering af arbejdspladsen er mindre væsentlig. Det fortæller tre tilfældigt adspurgte tandlæger til Tandlægebladet.


Hele artiklen kan læses i Tandlægebladet nr. 7 2009 eller på www.tandlaegebladet.dk

Skriv en kommentar

Behandlingsmuligheder ved revne i kindtand

8. juni 2009  
Arkiveret i Behandling, Tænder

Spørgsmål:

Hvilke behandlings muligheder er der ?
Det drejer sig om følgende:
1 revne i en kindtand i overmunden.
Revnen er vandret rundt om 1 af de 4 spidser yderst på spidsen lige over den gamle tandfyldning men i selve tanden. Tanden har en gammel sølvfyldning i midten.
Jeg er ikke særlig vild med at skulle bedøves og bores, er eneste mulighed en ny krone ?

Mvh fru Jakobsen

Svar:

Kære Fru Jacobsen

Det er lidt svært at svare på dit konkrete tilfælde, om det er nødvendigt med en krone. I nogle tilfælde, hvis fyldningen er forholdsvis lille, kan man nøjes med at lægge en ny fyldning i plast. Tal med din egen tandlæge om mulighederne i just dit tilfælde, også omkring at du ikke er så glad omkring bedøvelse og behandling.

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Tandlæge Joan Olsen

www.tandpleje.dk/brevkassen

Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder

Vigtigt!
Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.

Brugerbetingelser:
https://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser

2 kommentarer til artiklen