Er der ingen garanti på udført arbejde?
29. september 2010
Arkiveret i Klager
Spørgsmål:
Jeg har tabt en guld krone, der var sat på en knækket tand. Den har altså kun været støbt på den rest af tanden der var tilbage. Det er ca et år siden, at jeg fik det lavet.
Er tandlæge erstatnings pligtig ift. at udbedre skaden, altså sætte kronen på igen uden vederlag eller er der ingen garanti på udført arbejde?
Jeg har kronen, så det skulle være til, at lave igen, uden det store forarbejde; aftryk osv.
På forhånd tak!
Mike
Svar:
Kære Mike,
Der er som udgangspunkt ingen garanti for tandbehandling. Hvis du mener at du er blevet fejlbehandlet, har du mulighed for at klage over tandlægen eller behandlingen.
Det er heller ikke udsædvanligt at man sætter en krone på noget resttand. Jeg ved ikke hvad I har aftalt. Men hvis du har kronen, og der ikke er knækket noget mere af tanden, så synes jeg at du skal opsøge din tandlæge og få den sat på igen. Tandlægen er ikke forpligtiget til at udbedre skaden uden vederlag.
Du kan læse mere om hvordan man klager over en tandbehandling her.
Se evt. også andre spørgsmål i brevkassen der omhandler klager.
Håber du kan bruge mit svar.
Med venlig hilsen
Tandlæge Joan Olsen
Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder
Vigtigt!
Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym
skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra
tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et
svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.
Brugerbetingelser:
https://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser
Hvordan foregår det når man sætter krone på?
28. september 2010
Arkiveret i Øvrige spørgsmål
Spørgsmål:
Hej. Jeg har lige været hos min tandlæge og fået lavet en tand i undermunden 2 gange fordi plastfyldningen faldt af og jeg har nu fået at vide at hvis den flækker igen skal der en krone på. Mit spørgsmål er hvordan foregår det når man sætter krone på og hvor lang tid tager det og hvad gør tandlægen forinden for at gøre tanden klar?
mvh. sisse.
Svar:
Kære Sisse,
Når man ikke kan lave en fyldning i tanden, pga. at der ikke er så meget tilbage af tanden, er man nødt til at sætte en krone på. Første gang du besøger tandlægen vil han/hun bore (præparere dvs. klargøre tanden til en krone) hele vejen rundt omkring tanden og derefter tage et aftryk. Aftrykket vil så blive sendt til en teknikker der fremstiller kronen, så den passer perfekt til din tand. Det tager ca. 2 uger fra dit første besøg, til kronen er klar til at blive sat på din tand. Imens du venter på den kronen, vil tandlægen sætte en aluminiumskrone eller en plastkrone på tanden, således at du kan spise med den, og for at holde pladsen indtil den rigtige krone bliver sat på
Håber du kan bruge mit svar.
Med venlig hilsen
Tandlæge Joan Olsen
Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder
Vigtigt!
Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym
skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra
tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et
svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.
Brugerbetingelser:
https://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser
Død tand efter påsat krone
27. september 2010
Arkiveret i Smerter og Bedøvelse, Tænder
Spørgsmål:
Hej
Jeg har fået sat en krone på en kindtand,men jeg kan stadigvæk ikke tygge med den tand. Det er nu næsten 1 år siden, og to gange har jeg fået slebet noget af forhøjningen, da hun mente dette kunne være årsag til at jeg ikke kan tygge.
Dette har ikke hjulpet, og nu mener min tandlæge at nerven muligvis er ved at dø, og at dette kan være årsag til at det forsat gør ondt når jeg tygger, og at jeg derfor skal rodbehandles???er der andre muligheder.
Dette er en forsikringsskade, men vil forsikringen dække dette så lang tid efter.
Venlig hilsen susanne
Svar:
Kære Susanne,
10% af tænder der får krone på “dør”, bliver nekrotiske som vi kalder det på fagsprog. Så det er meget almindeligt. Hvis du har smerter og ikke kan spise med tanden, så skal den rodbehandles. Alternativet er at den bliver trukket ud.
Om forsikringen dækker er lidt svært for mig at svare på, men det kan du finde ud af sammen med din tandlæge.
Håber du kan bruge mit svar.
Med venlig hilsen
Tandlæge Joan Olsen
Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder
Vigtigt!
Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym
skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra
tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et
svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.
Brugerbetingelser:
https://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser
Kan rodbehandlinger undgås ved at ændre livsstil?
26. september 2010
Arkiveret i Tænder
Spørgsmål:
Hej.
Tænker I tandlæger aldrig over om rodbehandlinger kan undgåes ved omlægning af kost og livsvaner, som f.eks,rygning, manglende motion ?
Jeg har fået lavet mange rodbehandlinger, de første som teenager og siden da har tænderne bare ikke været i orden og er nu ved at falde fra hinanden i små stykker, fordii der ikke længere er nok tand og ingen blodforsyning til tænderne.
Der må og skal kunne gøres noget der er bedre. Hvem udover jeg interesserer sig for det.
Med venlig hilsen
Susanne
Svar:
Kære Susanne,
Nej det kan man ikke hvis skaden allerede er sket og din nerve har taget skade. Men omlægning af kosten er en god ide for at undgå huller i tænderne.
Håber du kan bruge mit svar.
Med venlig hilsen
Tandlæge Joan Olsen
Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder
Vigtigt!
Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym
skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra
tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et
svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.
Brugerbetingelser:
https://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser
Betale for to rodbehandlinger
25. september 2010
Arkiveret i Klager
Spørgsmål:
Hej jeg har for 5 år siden fået en tand rodbehandlet. Jeg skal så have den kronet. Tandlægen finder ud af at tanden ikke er “helt død”. Så den skal rodbehnadles igen. De forlanger 1200 kr engang til!! Er det rigtigt at man kan få og skal betale 2 gange for at få den samme tand rodbehandlet 2 gange??? Jeg har ikke betalt den sidste regning endnu.
MVH Thie
Svar:
Kære Thie,
Det er svært at svare helt konkret på. Men nogle gange findes der flere kanaler i en tand, og tit er de svære at finde. Det er måske det der er sket i dit tilfælde. I så fald er det rimeligt at du betaler for det, fordi rodbehandlingen ville jo ellers bare være det dyrere den første gang.
Håber du kan bruge mit svar.
Med venlig hilsen
Tandlæge Joan Olsen
Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder
Vigtigt!
Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym
skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra
tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et
svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.
Brugerbetingelser:
https://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser
Er min tand rodbehandlet?
14. august 2010
Arkiveret i Smerter og Bedøvelse, Tænder
Spørgsmål:
Jeg har tabt en krone, gik til tandlægen, som kunne fortælle mig, at den ikke kunne sættes i igen da der var Karius i tanden, sagde også at der ikke var rodebehandlet,hvilket jeg mener den er(det er en del år siden). Pga. sygdom dels hos tandlægen og mig, har jeg nu gået med “åben” rod i godt en måned, hvor den er blevet budt alm. spisning, uden jeg har mærket nogen form for ubehag/smerte, mit spørgsmål: kan det lade sig gøre med en ubehandlet rod?
Venlig hilsen
Vibeke
Svar:
Kære Vibeke,
Ja det kan det. Nerven i en tand kan godt gå hen og dø uden at du bemærker det eller får tandpine. Så hvis din tand ikke allerede er rodbehandlet, så har du nok ikke kunne mærke noget fordi den er død.
Håber du kan bruge mit svar.
Med venlig hilsen
Tandlæge Joan Olsen
Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder
Vigtigt!
Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym
skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra
tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et
svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.
Brugerbetingelser:
https://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser
Er afslag på ny behandling rimeligt?
13. august 2010
Arkiveret i Klager
Spørgsmål:
Hej! Jeg fik hos min tandlæge,monteret en gundkrone på en tand for ca. to år siden, prisen var ca. 6000kr. For ca. 3 mdr. siden,
knækkede roden, på den tand, hvor guldkronen var monteret på, og der var ingen anden vej, end at trække tanden ud.
Min tandlæge vil give mig 3300kr tilbage, men kun på betingelse af, at jeg får indsat et implantat til ca. 18000kr.Dvs. at jeg ingen erstatning får, hvis jeg ikke kan betale de resterende ca.15000kr. Jeg ved godt, at mit spørgsmål er mere jura end tandpleje, men håber i kan svare mig på, om dette er rimeligt, og evt. kan fortælle mig, hvilke rettigheder jeg har mht. erstatning?
Tommy
Svar:
Kære Tommy,
Der er ingen garanti for behandlingen. Hvis du synes det er urimeligt eller finder behandlingen ikke er god nok, er der mulighed for at klage. Efter min mening er det tilbud du har fået af din tandlæge rimeligt, da han ikke er forpligtet til at give afslag i prisen.
Du kan læse mere om hvordan du klager over en tandlæge eller behandling her
Håber du kan bruge mit svar.
Med venlig hilsen
Tandlæge Joan Olsen
Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder
Vigtigt!
Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym
skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra
tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et
svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.
Brugerbetingelser:
https://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser
Hvad har jeg krav på ifm. med en dårlig bro?
12. august 2010
Arkiveret i Klager
Spørgsmål:
For to et halvt år siden fik jeg udskiftet en 4-leddet bro midt for i overmunden. Kort tid efter viste det sig at den yderste tand til venstre havde en revne i porcelænet på tværs midt over tanden. Tandlægen har nu to gange reparet revnen med en plastfyldning. Jeg har spurgt om der ikke er en forsikring, der dækker sådan noget og han siger ja, men der sker ikke rigtig noget i sagen, jeg er glad for min tandlæge og han har jo ikke selv lavet broen. Jeg har også spurgt ham om han havde henvendt sig til dem, der har lavet broen, men det havde han glemt.
Jeg vil nu gerne vide, hvad har jeg egentlig krav på i denne forbindelse, og hvordan skal jeg forholde mig.
Ud over at det er irriterende at få lavet reperationer, så kan man jo også se det, og der er jo ikke nogen naturlige tænder der er revnet og repareret på tværs.
Jeg vil da også gerne beholde broen indtil videre, men må jo se i øjnene, at man ikke kan blive ved med at slibe på en tynd porcelænstand, hver gang den skal repareres, så broen holder så ikke så længe som ellers.
Hjælp mig venligst med et svar, så jeg ved hvordan jeg skal forholde mig, inden jeg snakker med min tandlæge igen. Jeg er lidt træt af hans henholdende svar.
Helene
Svar:
Kære Helene,
Det er umuligt for mig at sige noget om garantibestemmelser for den leverandør din tandlæge har anvendt. Jeg synes du hurtigst muligt bør finde frem til en løsning med din egen tandlæge. Viser det sig ikke at være muligt at finde frem til en løsning med din tandlæge, har du altid mulighed for at klage over din tandlæge eller den behandling du har fået.
Du kan læse mere om hvordan du klager over en tandlæge eller behandling her
Pr. 1. januar 2011 træder der et nyt patientklagesystem i kraft. Men det omhandler primært offentligt ansatte tandlæger og ikke privatpraktiserende tandlæger, som vil fortsætte med det gamle klagesystem.
Håber du kan bruge mit svar.
Med venlig hilsen
Tandlæge Joan Olsen
Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder
Vigtigt!
Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym
skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra
tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et
svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.
Brugerbetingelser:
https://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser
Kan rodbetændelse være årsag til hjertebanken m.m.
11. august 2010
Arkiveret i Behandling
Spørgsmål:
Kan rodbetændelser (rester efter allerede rodbehandlet tænder)være årsag kropsligt uro hjertebanken mm, jeg ikke kan finde en ydre årsag på + at ledinflamation efter sportskader ikke vil hele? På røgentbillederne er der ifl. min tandlæge meget lidt betændelse at se, så han mener ikke, det kan have betydning, når jeg ikke har større smerter. Jeg mærker dagligt en murren og en dunken. Jeg har fået en fornemmelse af det kan hænge sammen, da jeg almindeligvis heler fint og er i fin fórm. Jeg tænker, at jeg må have trukket dem ud, hvilket jo er en stor beslutning på fornemmelser… Det har stået på i mindst ½ år.
M.v.h.
Annelise
Svar:
Kære Annelise,
Nej det tror jeg ikke. Men det er ikke sundt at gå rundt med en kronisk betændelse. Men et ½ år er meget kort tid til at tage en så drastisk beslutning om at få flere tænder trukket ud. Jeg synes du skal sammen med din tandlæge tage en afgørelse og evt. kun observere disse tænder i mindst 1 år mere.
Håber du kan bruge mit svar.
Med venlig hilsen
Tandlæge Joan Olsen
Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder
Vigtigt!
Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym
skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra
tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et
svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.
Brugerbetingelser:
https://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser
Er det skoletandplejen der har ansvaret?
10. august 2010
Arkiveret i Øvrige spørgsmål
Spørgsmål:
Hej.
Min datter på 18 har lige været ved sin nye tandlæge (efter skoletandplejen) og fået konstateret 8 huller, de 4 er alvorlige. Tandkødet er der også problemer med. Tandlægen sagde til hende, at han ikke forstår, at skoletandplejen ikke har gjort eller sagt noget, da hun var der sidst. HVAD KAN VI GØRE? HVORDAN KAN VI FÅ KONSTATERET, OM DER VIRKELIG ER 8 HULLER?? ER det skoletandplejen, der ikke har gjort sit arbejde godt nok – eller er det den anden tandlæge, der er fejl på den! HVAD GØR VI??
ser frem til dit svar.
Else
Svar:
Kære Else,
Det er svært at kommentere dit spørgsmål uden selv at have set billeder og journal ved skoletandlægen og nu hos den nye tandlæge. 8 huller lyder meget voldsomt. Tal med den nye tandlæge om at få rekvireret journal og røntgen af skoletandplejen, så kan i kigge på det sammen.