Er det skoletandplejen der har ansvaret?

10. august 2010  
Arkiveret i Øvrige spørgsmål

Spørgsmål:

Hej.
Min datter på 18 har lige været ved sin nye tandlæge (efter skoletandplejen) og fået konstateret 8 huller, de 4 er alvorlige. Tandkødet er der også problemer med. Tandlægen sagde til hende, at han ikke forstår, at skoletandplejen ikke har gjort eller sagt noget, da hun var der sidst. HVAD KAN VI GØRE? HVORDAN KAN VI FÅ KONSTATERET, OM DER VIRKELIG ER 8 HULLER?? ER det skoletandplejen, der ikke har gjort sit arbejde godt nok – eller er det den anden tandlæge, der er fejl på den! HVAD GØR VI??

ser frem til dit svar.

Else

Svar:

Kære Else,

Det er svært at kommentere dit spørgsmål uden selv at have set billeder og journal ved skoletandlægen og nu hos den nye tandlæge. 8 huller lyder meget voldsomt. Tal med den nye tandlæge om at få rekvireret journal og røntgen af skoletandplejen, så kan i kigge på det sammen.

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Tandlæge Joan Olsen

www.tandpleje.dk/brevkassen

Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder

Vigtigt!

Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym

skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra

tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et

svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.

Brugerbetingelser:
https://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser

Ældre kender ikke til hjemmetandpleje ordningen

18. december 2009  
Arkiveret i Nyheder

Hjemmetandplejen er et tilbud til ældre og svært gangbesværede, som har svært ved selv at aflægge tandplejen et besøg. Men flere hundrede ældre i Aalborg kommune går glip af tilbuddet om tandpleje i hjemmet, fordi de ikke kender til ordningen, skriver tv2/nord.

Udstyret med en lille tandlægekuffert kan tandlægen løse de fleste opgaver i hjemmet, hvilket skåner ældre og svært gangbesværede patienter for en besværlig tur ud af hjemmet. Men ifølge Aalborg Kommunes tandpleje er der for få der gør brug af muligheden for at få tandlægen til at give tænderne et tjek i deres eget hjem.

“Vi formoder at vi kunne have næsten dobbelt så mange brugere i ordningen, hvis alle, som er berettiget, benyttede tilbuddet”, siger tandlæge Birgit Krabsen fra tandplejen i Aalborg kommune.

Plejecentre kan også benytte sig af ordningen, således at personalet på plejecentrene kan koncentrere sig om at yde pleje og omsorg, i stedet for at skulle afsætte tid til at ledsage beboerne enkeltvis til tandlægen.

Børn i Kalundborg har flere huller end gennemsnittet

14. september 2009  
Arkiveret i Nyheder

Et lokalsamarbejdsudvalg indenfor den kommunale tandpleje advarer imod et spareforslag, der lægger op til at børnene først skal indkaldes til tandeftersyn ved to års alderen i stedet for som nu ved et års alderen.

Hvert syvende barn bor i et socialt belastet hjem
Lokalsamarbejdsudvalget anfører at hvert syvende barn i Kalundborg kommune kommer fra et socialt belastet hjem, og at dette kan aflæses på cariestallene, skriver Nordvestnyt. Personalet i den kommunale tandpleje i Kalundborg finder flere huller i tænderne hos kommunens børn og unge end gennemsnittet i regionen.

Forebyggelse er vejen frem
Udvalget gør opmærksom på, at den nyeste forskning viser at forebyggelse er vejen frem – og jo før jo bedre. Og at det især er vigtigt med en tidlig indsats, når der er tale om børn fra socialt belastede hjem. Samarbejdsudvalget mener, at den negative udvikling med børnenes tandsundhed vil forstærkes, hvis tandsynet udsættes med et år.

Århus nedlægger 70 procent af skoletandklinikkerne

28. august 2009  
Arkiveret i Nyheder

Den store mangel på tandlæger, og børnenes forbedrede tandsundhed,  får nu Århus kommune til at ændre den nuværende struktur på tandplejeområdet. Skoletandklinikkerne reduceres med ca. 70 procent og tandlægerne skal samles i storklinikker.

Byrådet i Århus kommune besluttede onsdag aften at samle skoletandlægerne på 10-16 storklinikker, i stedet for de nuværende 43 mindre skoleklinikker fordelt på byens 49 folkeskoler, skriver jyllands-posten. På de skoler der i fremtiden vil være uden tandlæge, vil der i stedet for være klinikker med tandplejere og klinikassistenter, som skal sørge for forebyggende tandpleje.

Den nye struktur på tandplejeområdet skal gennemføres over de næste 10 år, og begrundelsen er, ud over at det er svært at skaffe tandlæger til kommunen, at, børnene i Århus får færre og færre huller.

Den hidtidige struktur er helt tilbage fra 1970’erne, hvor en tandlæge kun behandlede 400 børn og unge, hvor de i dag må tage sig af omkring 1.500 børn og unge. I 1970’erne fik børn og unge i Århus i gennemsnit boret i fem tænder om året. I dag ligger gennemsnittet på små 0,7 boringer om året. Forventningen er, at der i fremtiden kun bliver brug for 30 tandlæger i den kommunale tandpleje i Århus.

Den nye udviklingen på tandplejeområdet i Århus kommune er også en konsekvens af den stigende tandlægemangel. Og at tendensen går mod færre og større klinikker hvor der er flere tandlæger der arbejder i teams. Mange unge tandlæger foretrækker det fællesskab, de finder på en klinik med flere tandlæger.

Socialdemokraterne og SF er skeptiske over for strukturændringerne
“Vi går ind for indstillingen, men vi vil have en sikkerhed for, at man placerer en del af de fremtidige tandklinikker, hvor der er behov. De skal ikke lægges efter en spredekam, men hvor behovet er størst”, sagde Steen B. Andersen (S), til jyllands-posten. Steen var så bekymret for den nye model, at han også ønskede en evaluering efter det første år.

En af de største udfordringer i den nye model på tandplejeområdet er de såkaldte socialt udsatte grupper, der typisk får flere huller i tænderne end jævnaldrende. De skal have en positiv særbehandling i forhold til hvor de fremtidige storklinikker skal placeres i kommunen.

Claus Thomasbjerg (SF), udtaler til jyllands-posten, at han er bekymret over, at børnene i fremtiden skal bruge tid på transport for at komme til tandlægen.

“Mange forældre er nødt til at tage fri på arbejde for at få deres børn til tandlæge. Det kan betyde, at de trækker tandlægebehandlingen ud, indtil det passer med deres arbejde”, argumenterede Claus Thomasbjerg videre.

SF foreslog at bløde ændringen op, således at de større enheder skal suppleres med fire mobile tandlægeenheder, som kan køre rundt til klinikkerne.

Gert Bjerregaard fra partiet Venstre påpegede, ligesom Socialdemokraten Steen B. Andersen, at klinikkerne skal ligge i de områder hvor der er størst behov, samt at der også skal være let adgang til offentlig transport i områderne.

“Så vi undgår, at børn bruger for meget tid på transport, og det tager tid fra undervisningen”, udtalte Gert Bjerregaard til jyllands-posten, og fremhævede at hovedformålet med den nye struktur er, at tandlæger skal arbejde i større enheder for at lære af hinanden og på den måde opnå erfaring.

Placering og omkostninger af de store klinikker
Der er endnu ikke sat navn på, hvilke skoler som skal huse de nye storklinikker. Men i Århus kommunes rapport om den nye struktur er følgende skoler nævnt som bud på skoler, der i fremtiden skal huse de store klinikker, Møllevangskolen, Vejlby Skole, Lystrup Skole, Tovshøjskolen, Kragelundskolen og Vestergårdskolen.

De store tandklinikker skal have tre til fem tandlægehold, og etableringsomkostningerne af en enkelt storklinik forventes at ligge på omkring 8,5 mio. kr. De samlede omkostninger for den nye tandlægestruktur forventes at løbe op i 100 mio. kr. samt et ukendt beløb i transportomkostninger af særligt udsatte børn.

Tandlægeforeningens Patientforsikring

Tandlægeforeningens Patientforsikring dækker, efter reglerne i klage- og erstatningsloven, skader i forbindelse med undersøgelse og behandling hos tandlæger.

Her kan du læse om, hvordan ordningen fungerer for dig som patient. Denne vejledning kan kun opfattes som en forenklet indføring i reglerne, da det vil være for omfattende at have alle detaljer med. Du bør rådføre dig hos din egen tandlæge, hvis du ønsker yderligere informationer.

Du finder også hele ordningen beskrevet på Tandlægeforeningens Patientforsikrings hjemmeside.

Forsikringen dækker
Skader sket i perioden efter den 1. januar 2004 er dækket, hvis den er sket i forbindelse med behandling hos en privatpraktiserende tandlæge eller i forbindelse med behandling i Regionstandplejen (tidl. Amtstandplejen), i de kommunale tandplejeordninger eller på en af universiteternes tandlægeskoler.

Er skaden sket før den 1. januar 2004, er den kun dækket hvis den er sket i forbindelse med behandling hos en privatpraktiserende tandlæge.

Hvornår du får erstatning
Selv om erstatningsordningen kun dækker skader sket i forbindelse med undersøgelse og behandling hos en tandlæge. Har du dog mulighed for at få erstatning, selvom skaden ikke skyldes fejl fra tandlægens side.

Hvis du blev påført en skade i forbindelse med en tandbehandling, kan der ydes erstatning, hvis det vurderes at skaden med overvejende sandsynlighed er forårsaget på én af følgende måder:

  • Hvis skaden kunne være undgået ved en anden behandling, der i den givne situation ville have været den bedst mulige.
  • Hvis skaden skyldes fejl eller svigt i teknisk apparatur og redskaber.
  • Hvis skaden kunne være undgået ved hjælp af en anden lige så effektiv behandlingsteknik eller metode.
  • Hvis skaden er meget sjælden og alvorlig i forhold til den sygdom, der behandles for, og dermed går ud over, hvad man med rimelighed bør tåle.

Anmeldelsesfrist
For at være berettiget til erstatning, skal skaden være anmeldt senest fem år efter, at du har fået kendskab til den. Der må dog højst være gået ti år, siden skaden blev forvoldt.

Ved ulykkestilfælde
Kommer du til skade ved en ulykke på en tandklinik, som ikke er et led i den faglige behandling, fx. ved at falde på et glat gulv, kan der kun ydes erstatning, hvis der er begået fejl fra klinikkens side.

Hvad der ydes erstatning for
Der ydes erstatning efter reglerne i Erstatningsansvarsloven.

  • Der ydes erstatning for udgifterne til udbedring af skaden, dvs. de merudgifter, der er en følge af skaden.
  • Derudover kan der eventuelt ydes erstatning for andre udgifter, der er en følge af skaden, fx udgifter til medicin.
  • Der kan ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og tab af erhvervsevne. Desuden kan der ydes godtgørelse for svie og smerte samt for varige mén.
  • Der ydes normalt kun erstatning, hvis erstatningsbeløbet er større end 1.000 kr. For skader i forbindelse med behandling i regionstandplejen, de kommunale tandplejeordninger eller på universiteternes tandlægeskoler ydes kun erstatning, hvis beløbet er over 10.000 kr.

Hvad der ikke ydes erstatning for
Der ydes ikke erstatning for udgifterne til selve den behandling, du kom for at få lavet. Disse udgifter står altid for egen regning. Det samme gælder, hvis behandlingen skal gøres om, fordi den af den ene eller anden grund mislykkedes.

Du kan heller ikke opnå erstatning for følger af den sygdom eller ulykke, som du har fået behandling for, eller hvis behandlingen ikke har ført til det forventede resultat.

Hvis du af en eller anden årsag mener, at behandlingen har været mangelfuld, kan du evt. kræve honoraret betalt tilbage. Dette krav vil i så fald ikke være dækket af forsikringen, men skal fremsættes i forbindelse med en klage til tandlægenævnet i din region.
Tandlægenævnet vil så tage stilling til, hvorvidt du bør få pengene igen for den behandling, du har fået, og som ønsker at klager over.

Læs mere om hvordan du klager til det regionale tandlægenævn.

Hvordan du søger erstatning
Hvis du mener, at du har ret til erstatning, kan du selv eller sammen med din tandlæge udfylde en skadesanmeldelsesblanket og sende den til:

Tandlægeforeningens Patientskadeforsikring
Svanemøllevej 85
DK-2900 Hellerup

Sagsbehandlingstiden vil normalt være mellem otte og tolv uger – i komplicerede sager må der dog forventes en noget længere behandlingstid.

Ankemuligheder
Er du utilfreds med afgørelsen i din sag, har du mulighed for at anke afgørelsen til:

Tandskadeankenævnet
Svanemøllevej 85, 1. sal
DK-2900 Hellerup
Tlf. 39 46 34 00

Skole indfører fælles tandbørstning til morgensamlingen

10. juni 2009  
Arkiveret i Nyheder

På trods af at eleverne på Frøslev-Padborg Skole er gode til at børste tænder, har flere af eleverne omfattende syreskader på tænderne. Den Kommunale Tandpleje sætter nu fokus på problemet med projektet “Stop Syreskader – og huller i tænderne”, og har derfor indført fælles tandbørstning i hele juni måned.

Gebis inden de er fyldt 18 år
På Førslev-Padborg Skolen har de flere elever, som allerede nu har svære syreskader på tænderne. Fortsætter eleverne med det store forbrug af søde drikkevarer, specielt cola, vil mange af eleverne kunne vinke pænt farvel til deres tænder og kunne sige goddag til gebis, allerede inden de er fyldt 18 år. Der er konstateret syreskader på tænderne hos hvert sjette barn under 18 år og problemet er stigende.

Både tandlæger og tandplejere kan fortælle, at på Frøslev-Padborg Skole lider mange børn af syreskader. Og en mulig årsag til problemerne på denne skole kan skyldes byens nære beliggenhed til de mange fristende tilbud fra grænsebutikkerne, der sælger billig slik, juicer og sodavand i mega størrelser.

Projekt “Stop Syreskader – og huller i tænderne”
For at sætte fokus på syreskader har den kommunale tandpleje skudt projektet “Stop Syreskader” i gang på Frøslev-Padborg Skole. Projektet blev indledt den 2. juni med store tandbørstningsdag, hvor alle eleverne fik udleveret en vanddunk, tandbørste og tandpasta. Dernæst var der fælles tandbørstning i den store hal.

Fælles tandbørstning til morgensamlingen

Fælles tandbørstning til morgensamlingen

Projektet fortsætter hele juni måned, hvor den kommunale tandpleje vil forsøge at sætte fokus på syreskader og få tandbørstning på programmet hver morgen. Til morgensamlingerne vil eleverne løbende få mere information om hvordan de kan undgå syreskader.

Hver mandag og torsdag er der fælles tandbørstning imens eleverne får lov til at se på en power-point præsentation med billeder af syreskader, kost og tandbørsteinstruktion. Brochurer og andet oplysningsmateriale udleveres også til eleverne. Ligesom den kommunale tandpleje vil være til stede hver mandag og torsdag. Der vil de øvrige ugedage være fælles tandbørstning i klasselokalerne.

På skolens bibliotek vil der i hele perioden være en udstilling om kost og drikkevarer. I alt vil der være to udstillinger, en om sukker og en om PH-syre i drikkevarer. Projektgruppen har også lavet banner, plakater og brochurer til eleverne. Og en meddelelse er også sendt til hvert hjem om projektet.

Frøslev-Padborg Skole vil i perioden være fuldstændig fri for juicer, sodavand, og andre syreholdige drikke. Og skolens kantine, “Boden”, vil i perioden kun sælge vand og mælk – og andre ikke syreholdige drikke. Forældrene har også fået en opfordring om aktiv deltagelse, ligesom alle forældre er velkomne til arrangementerne.

Projektet slutter onsdag den 24. juni med fælles tandbørstning og evaluering af projektet. En del af projekt “Stop Syreskader – og huller i tænderne” vil tandplejen også bruge på andre skoler end Frøslev-Padborg Skolen, i det omfang det kan lade sig gøre.

Kommunal tandpleje i frit forfald

21. maj 2009  
Arkiveret i Nyheder

Tandlægestole der bliver lappet med gaffa-tape og som under behandling må understøttes med klinikassistentens knæ for at de ikke skal falde sammen. Det kan de 840 børn der står på venteliste i Nordfyns kommune kan se frem til.

I følge Fyens Stiftstidende er udstyret i den nordfynske kommunale tandpleje i så stærkt forfald at det rent ud sagt faldt fra hinanden, hvis ikke det var for gaffa-tape og klinikassistenternes fysiske støtte under behandling. Også boremaskinerne er så ødelagte at de overopheder, fodpedaler der også må repareres med gaffa-tape og udslidte nakkestøtter som klinikassistenter må holde oppe med knæene for at sikre, at de større børns hoveder ikke pludselig falder bagover under behandling.

Nordfyns Kommune erkender problemet
I en intern undersøgelse får over halvdelen af kommunens 12 tandlægestole med tilhørende udstyr, som står på kommunens fire tandklinikker, dumpekarakter. Stolene er så gamle, at man ikke længere kan skaffe reservedele. Og alene sidste år løb vedligeholdelsen op i 124.000 kroner.

Ud over de omfattende problemer med udstyret på kommunens tandklinikker, står der i øjeblikket ikke mindre end 840 børn på venteliste til alt fra almindelig undersøgelse til bøjle-behandling.

Nordfyns kommunes tandpleje

15. maj 2009  
Arkiveret i Den Kommunale Tandpleje, Vejviser

Kontakt:

Klinikken
Ullerupvænget 6
5471 Søndersø

Tlf.: 64 82 78 00

Om tandplejen:

Vi kan hjælpe børn og forældre med at holde tænderne sunde.

Målet er at udvikle gode vaner for at sikre sunde tænder og god tyggefunktion hele livet.

Tandregulering tilbydes de børn, som opfylder kriterierne ifølge sundhedsstyrelsens bekendtgørelse.

Alle børn visiteres af specialtandlæge.

Nordfyns kommunale tandpleje

Billund Kommunale Tandpleje

15. maj 2009  
Arkiveret i Den Kommunale Tandpleje, Vejviser

Kontakt:

Billund Kommunale Tandpleje
Tinghusgade 5
7200 Grindsted
Tlf.: 72 13 12 11

 

Om tandplejen:

Børn og unge født i 2004 eller senere har tilbud om gratis kommunal tandpleje. Tilbuddet omfatter forebyggelse, undersøgelse og alle nødvendige tandbehandlinger.
Dit barn er automatisk tilmeldt Den Kommunale Tandpleje og vil blive indkaldt fra én af vores tandklinikker, når det er tid til eftersyn.

Billund Kommunale Tandpleje

Kommunale klinikker:

Centralklinikken
Lynghedeskolen
Tinghusgade 5
7200 Grindsted

Billundskolens Tandklinik
Billundskolen
Kærvej 503
7190 Billund

Vestre Skoles Tandklinik
Fælledvej 3
7200 Grindsted

7213121172131211

Ballerup kommunes tandpleje

15. maj 2009  
Arkiveret i Den Kommunale Tandpleje, Vejviser

Kontakt:

TANDPLEJEN

Platanbuen 1
2750 Ballerup
Tlf.: 4477 3876

skrivtilbkt@balk.dk

Om tandplejen:

I Ballerup Kommune tilbyder vi børne- og ungdomstandpleje og ældre- og omsorgstandpleje. Vores mål er, at du er tilfreds og bruger os, så dine tænder kan vare hele livet. Læs mere herunder.

Ballerup kommunale tandpleje

Kommunale klinikker:

Besøg tandplejens hjemmeside og find jeres tandklinik i oversigten.

Næste side »