Børn og unge har sundere tænder

29. september 2010  
Arkiveret i Nyheder

Indsatsen i børne- og ungdomstandplejen bærer nu frugt, og nye tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at tandsundheden bliver bedre og bedre hos landets børn og unge. De nye tal viser, at hele tre ud af ti 18-årige aldrig har følt tandlægens bor i en tand. I 1990 var det en ud af hver tiende 18-årig som aldrig havde haft huller i tænderne, der krævede behandling med bor.

Blandt de 18-årige, der har fået behandlet huller i tænderne, har de fleste kun fået lagt fyldninger i op til fire tandflader. Også her er der tale om en markant forbedring i forhold til 1990.

For de 15-årige er det muligt at følge udviklingen helt tilbage til 1980/81. Dengang havde de 15-årige i gennemsnit fyldninger i 13,2 tandflader. De nye tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at det tilsvarende tal opgjort i 2009 er 2,33.

Billede af børn med tandbørster

Tre ud af ti børn har aldrig fået boret i sine tænder

Opgjort på regioner er tandsundheden blandt børn og unge bedst i Region Hovedstaden efterfulgt af Region Sjælland og Region Midtjylland. Region Nordjylland og Region Syddanmark indtager henholdsvis fjerde- og femtepladsen.

Tandlægeforeningens formand Susanne Andersen glæder sig over den positive udvikling, men advarer samtidig mod at nedprioritere indsatsen i børne- og ungdomstandplejen.

– Jeg er ikke i tvivl om, at den store forebyggelsesindsats inden for børne- og ungdomstandplejen har medvirket til, at børn og unge har så sunde tænder i dag. Men selv om gennemsnitstallene er flotte, er der desværre stadig børn, der har mange huller i tænderne. Og så har vi fået nyt tandsundhedsproblem, nemlig syreskader på tandemaljen som følge af det stadigt større forbrug af cola og andre læskedrikke, siger Susanne Andersen.

Ifølge tandlægernes formand har nogle børn brug for at komme til tandlæge meget ofte, mens der også er børn med sunde tænder og tandkød, der af deres tandlæge vurderes til kun at skulle have et tjek med 1-2 års mellemrum.

– Indsatsen er i dag langt mere målrettet og individuelt tilpasset end dengang, hvor man indkaldte alle hver sjette måned, fastslår Susanne Andersen.

5 kommentarer til artiklen

Er der ingen garanti på udført arbejde?

29. september 2010  
Arkiveret i Klager

Spørgsmål:

Jeg har tabt en guld krone, der var sat på en knækket tand. Den har altså kun været støbt på den rest af tanden der var tilbage. Det er ca et år siden, at jeg fik det lavet.
Er tandlæge erstatnings pligtig ift. at udbedre skaden, altså sætte kronen på igen uden vederlag eller er der ingen garanti på udført arbejde?
Jeg har kronen, så det skulle være til, at lave igen, uden det store forarbejde; aftryk osv.

På forhånd tak!

Mike

Svar:

Kære Mike,

Der er som udgangspunkt ingen garanti for tandbehandling. Hvis du mener at du er blevet fejlbehandlet, har du mulighed for at klage over tandlægen eller behandlingen.

Det er heller ikke udsædvanligt at man sætter en krone på noget resttand. Jeg ved ikke hvad I har aftalt. Men hvis du har kronen, og der ikke er knækket noget mere af tanden, så synes jeg at du skal opsøge din tandlæge og få den sat på igen. Tandlægen er ikke forpligtiget til at udbedre skaden uden vederlag.

Du kan læse mere om hvordan man klager over en tandbehandling her.

Se evt. også andre spørgsmål i brevkassen der omhandler klager.

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Tandlæge Joan Olsen

www.tandpleje.dk/brevkassen

Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder

Vigtigt!

Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym

skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra

tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et

svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.

Brugerbetingelser:
http://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser

1 kommentar til artiklen

Hvordan foregår det når man sætter krone på?

28. september 2010  
Arkiveret i Øvrige spørgsmål

Spørgsmål:

Hej. Jeg har lige været hos min tandlæge og fået lavet en tand i undermunden 2 gange fordi plastfyldningen faldt af og jeg har nu fået at vide at hvis den flækker igen skal der en krone på. Mit spørgsmål er hvordan foregår det når man sætter krone på og hvor lang tid tager det og hvad gør tandlægen forinden for at gøre tanden klar?

mvh. sisse.

Svar:

Kære Sisse,

Når man ikke kan lave en fyldning i tanden, pga. at der ikke er så meget tilbage af tanden, er man nødt til at sætte en krone på. Første gang du besøger tandlægen vil han/hun bore (præparere dvs. klargøre tanden til en krone) hele vejen rundt omkring tanden og derefter tage et aftryk. Aftrykket vil så blive sendt til en teknikker der fremstiller kronen, så den passer perfekt til din tand. Det tager ca. 2 uger fra dit første besøg, til kronen er klar til at blive sat på din tand. Imens du venter på den kronen, vil tandlægen sætte en aluminiumskrone eller en plastkrone på tanden, således at du kan spise med den, og for at holde pladsen indtil den rigtige krone bliver sat på

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Tandlæge Joan Olsen

www.tandpleje.dk/brevkassen

Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder

Vigtigt!

Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym

skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra

tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et

svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.

Brugerbetingelser:
http://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser

Skriv en kommentar

Død tand efter påsat krone

27. september 2010  
Arkiveret i Smerter og Bedøvelse, Tænder

Spørgsmål:

Hej
Jeg har fået sat en krone på en kindtand,men jeg kan stadigvæk ikke tygge med den tand. Det er nu næsten 1 år siden, og to gange har jeg fået slebet noget af forhøjningen, da hun mente dette kunne være årsag til at jeg ikke kan tygge.
Dette har ikke hjulpet, og nu mener min tandlæge at nerven muligvis er ved at dø, og at dette kan være årsag til at det forsat gør ondt når jeg tygger, og at jeg derfor skal rodbehandles???er der andre muligheder.
Dette er en forsikringsskade, men vil forsikringen dække dette så lang tid efter.

Venlig hilsen susanne

Svar:

Kære Susanne,

10% af tænder der får krone på “dør”, bliver nekrotiske som vi kalder det på fagsprog. Så det er meget almindeligt. Hvis du har smerter og ikke kan spise med tanden, så skal den rodbehandles. Alternativet er at den bliver trukket ud.

Om forsikringen dækker er lidt svært for mig at svare på, men det kan du finde ud af sammen med din tandlæge.

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Tandlæge Joan Olsen

www.tandpleje.dk/brevkassen

Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder

Vigtigt!

Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym

skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra

tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et

svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.

Brugerbetingelser:
http://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser

1 kommentar til artiklen

Kan rodbehandlinger undgås ved at ændre livsstil?

26. september 2010  
Arkiveret i Tænder

Spørgsmål:

Hej.
Tænker I tandlæger aldrig over om rodbehandlinger kan undgåes ved omlægning af kost og livsvaner, som f.eks,rygning, manglende motion ?
Jeg har fået lavet mange rodbehandlinger, de første som teenager og siden da har tænderne bare ikke været i orden og er nu ved at falde fra hinanden i små stykker, fordii der ikke længere er nok tand og ingen blodforsyning til tænderne.
Der må og skal kunne gøres noget der er bedre. Hvem udover jeg interesserer sig for det.

Med venlig hilsen

Susanne

Svar:

Kære Susanne,

Nej det kan man ikke hvis skaden allerede er sket og din nerve har taget skade. Men omlægning af kosten er en god ide for at undgå huller i tænderne.

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Tandlæge Joan Olsen

www.tandpleje.dk/brevkassen

Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder

Vigtigt!

Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym

skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra

tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et

svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.

Brugerbetingelser:
http://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser

3 kommentarer til artiklen

Betale for to rodbehandlinger

25. september 2010  
Arkiveret i Klager

Spørgsmål:

Hej jeg har for 5 år siden fået en tand rodbehandlet. Jeg skal så have den kronet. Tandlægen finder ud af at tanden ikke er “helt død”. Så den skal rodbehnadles igen. De forlanger 1200 kr engang til!! Er det rigtigt at man kan få og skal betale 2 gange for at få den samme tand rodbehandlet 2 gange??? Jeg har ikke betalt den sidste regning endnu.

MVH Thie

Svar:

Kære Thie,

Det er svært at svare helt konkret på. Men nogle gange findes der flere kanaler i en tand, og tit er de svære at finde. Det er måske det der er sket i dit tilfælde. I så fald er det rimeligt at du betaler for det, fordi rodbehandlingen ville jo ellers bare være det dyrere den første gang.

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Tandlæge Joan Olsen

www.tandpleje.dk/brevkassen

Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder

Vigtigt!

Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym

skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra

tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et

svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.

Brugerbetingelser:
http://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser

Skriv en kommentar

Snyd med guld i tandkroner

1. september 2010  
Arkiveret i Nyheder

Firmaet Oversea Labs, som over 900 danske tandlæger anvender, og mange har anvendt i årtier, er blevet afsløret i at fuske med blandt andet guldindholdet i kronerne. Det er DR nyhedsmagasinet 21 Søndag – med hjælp fra en tandlæge, der kunne afsløre den formodede svindel.

Billige tandkroner fra Kina
Kronerne fra Oversea Labs er primært fremstillet i Kina, hvor lønningerne er væsentligt lavere end eksempelvis i Danmark. Og det er en af de væsentligste forklaringer på firmaets store succes.

Dette får nu overtandlæge Ulla Pallesen fra Tandlægeskolen ved Københavns Universitet til at rette en skarp kritik mod firmaets metoder.

“Jeg forstår måske lidt bedre, hvorfor disse kroner kan sælges så billigt. Hvis man snyder med guldet, kan man jo sagtens sælge det billigere. Det, at der er så meget mindre guld i, det betragter jeg som en meget alvorlig sag”, siger overtandlæge Ulla Pallesen.

Det er dog ikke kun Oversea Labs der får fremstillet tandkroner og andre tanderstatninger i Kina. Det er en forretningsmodel der anvendes af flere andre danske leverandører af kroner, broer og andre tanderstatninger.

Spor af Nikkel og Bly i tandkronerne
Et er at der muligvis er blevet snydt med indholdet af guld i tandkronerne, men i undersøgelsen som 21 Søndag fik foretaget, via det uafhængige laboratorium Force Technology, blev der også fundet rester af både nikkel og bly i kronerne, stoffer som slet ikke burde være at finde i tandkroner. Dette har medført at Lægemiddelstyrelsen nu vil undersøge, om tandkronerne udgør en sundhedsrisiko for patienterne.

Snyd med guld i kroner

Overtandlæge bekymret over hvilke metaller der anvendes til tandkroner

“Vi er bekymret for, at kronerne, ud over at være billigt lavet, også kan skade folk. Hvis vi finder ud af, at de gør det, tager vi kontakt til de tandlæger, som har købt kronerne og givet dem videre til patienter”, siger Christian Howard-Jessen.

Også overtandlæge Ulla Pallesen fra Københavns Universitet udtrykker bekymring over hvad der så ellers er puttet i tandkronerne.

“Så kunne jeg være bekymret for, om de lever op til andre aftaler om, hvilke ubehagelige metaller der også kunne være deri”, udtaler Ulla Pallesen til 21 Søndag.

Politianmeldelse på vej
Oversea Labs, også kendt som PTL, kan med stor sandsynlighed forvente en politianmeldelse fra Lægemiddelstyrelsen. Er der snydt med mængden af guld i tænderne, så er der tale om svindel, og det vil unægteligt ende med en politianmeldelse.

“Nu skal vi høre, hvad firmaet siger i interviewet, men min vurdering er, at indrømmelsen var så omfattende, at vi vil gå videre med sagen”, siger Christian Howard-Jessen, kommunikationschef i Lægemiddelstyrelsen.

Ifølge Oversea Labs skulle kronerne indeholde 75 procent guld, men 21 Søndag har altså afsløret at guld procenten kan være helt nede på 27 procent. Ingen af de 5 testede tandkroner levede op til de anførte 75 procent.

“Der var fra 27 til 54 procent guld i tænderne, så det må man jo sige er en væsentlig afvigelse fra specifikationen”, siger afdelingsleder hos Force Technology, Ole Bundgaard.

Oversea Labs
Firmaet Oversea Labs er en gigant på det danske marked for tandkroner, og leverer årligt ca. 5.000 tandkroner til tandlæger i Danmark, ud over at der også er et eksportmarked på tanderstatningerne fra firmaet til både Grønland, Færøerne og også andre lande.

Udsendelsen fra 21 Søndag den 30. august 2010 kan ses her:
http://www.dr.dk/DR1/soendag/Udsendelser/2010/0830104333.htm

Skriv en kommentar