Syreskader især udbredt blandt teenagedrenge

Hver tredje 16-årige dreng i Frederiksberg Kommune har syreskader på tænderne, der betyder ætsning af tandemaljen. Cola, sodavand og andre læskedrikke formodes at være hovedårsag til syreskaderne – i fagsprog kaldet erosioner. Resultatet stammer fra en undersøgelse, der er foretaget af Frederiksberg Kommunes Tandpleje, og som præsenteres i Tandlægebladet.

Generelt har mere end hver syvende af de 12-17-årige i Frederiksberg Kommune syreskader på tænderne. Problemet ses hyppigst blandt drenge, og skaderne bliver værre, jo ældre man bliver.

I Tandlægebladet præsenterer overtandlæge Lene Esmark fra Frederiksberg Kommunes Tandpleje resultaterne af en undersøgelse af omfanget og sværhedsgraden af erosioner blandt 2.151 af kommunens børn og unge i 12-17-års alderen.

Ifølge undersøgelsen har 313 af de unge svarende til 14,6 pct. mindst én tand med syreskader. Fem har så voldsomme skader, at store områder på minimum én tand er helt uden emalje.

I alle aldersgrupperne er forekomsten af syreskader højest hos drengene, især i 15-16-års alderen. Blandt de 16-årige eksempelvis har 7,6 pct. af pigerne syreskader, mens det samme gælder for hele 32,8 pct. af drengene. Den store kønsforskel udlignes en smule efter 16-års alderen, men problemet er fortsat mest udbredt blandt drengene. De fem personer med den alvorligste type af erosioner er også alle drenge.

Generelt ses det, at problemet med syreskader stiger med alderen. Jo ældre de unge bliver, des hyppigere er forekomsten af syreskader, ligesom sværhedsgraden af skaderne også øges.

Frederiksberg Kommunes Tandpleje vil nu arbejde videre på at udvikle målrettede forebyggelsesprogrammer i form af vejledning og oplysning. Indsatsen skal især rettes mod drenge og bør iværksættes allerede fra 12-års alderen.

---

Læs mere i Tandlægebladet nr. 9 2009 eller på www.tandlaegebladet.dk

Tandlægeforeningens Patientforsikring

Tandlægeforeningens Patientforsikring dækker, efter reglerne i klage- og erstatningsloven, skader i forbindelse med undersøgelse og behandling hos tandlæger.

Her kan du læse om, hvordan ordningen fungerer for dig som patient. Denne vejledning kan kun opfattes som en forenklet indføring i reglerne, da det vil være for omfattende at have alle detaljer med. Du bør rådføre dig hos din egen tandlæge, hvis du ønsker yderligere informationer.

Du finder også hele ordningen beskrevet på Tandlægeforeningens Patientforsikrings hjemmeside.

Forsikringen dækker
Skader sket i perioden efter den 1. januar 2004 er dækket, hvis den er sket i forbindelse med behandling hos en privatpraktiserende tandlæge eller i forbindelse med behandling i Regionstandplejen (tidl. Amtstandplejen), i de kommunale tandplejeordninger eller på en af universiteternes tandlægeskoler.

Er skaden sket før den 1. januar 2004, er den kun dækket hvis den er sket i forbindelse med behandling hos en privatpraktiserende tandlæge.

Hvornår du får erstatning
Selv om erstatningsordningen kun dækker skader sket i forbindelse med undersøgelse og behandling hos en tandlæge. Har du dog mulighed for at få erstatning, selvom skaden ikke skyldes fejl fra tandlægens side.

Hvis du blev påført en skade i forbindelse med en tandbehandling, kan der ydes erstatning, hvis det vurderes at skaden med overvejende sandsynlighed er forårsaget på én af følgende måder:

• Hvis skaden kunne være undgået ved en anden behandling, der i den givne situation ville have været den bedst mulige.
• Hvis skaden skyldes fejl eller svigt i teknisk apparatur og redskaber.
• Hvis skaden kunne være undgået ved hjælp af en anden lige så effektiv behandlingsteknik eller metode.
• Hvis skaden er meget sjælden og alvorlig i forhold til den sygdom, der behandles for, og dermed går ud over, hvad man med rimelighed bør tåle.

Anmeldelsesfrist
For at være berettiget til erstatning, skal skaden være anmeldt senest fem år efter, at du har fået kendskab til den. Der må dog højst være gået ti år, siden skaden blev forvoldt.

Ved ulykkestilfælde
Kommer du til skade ved en ulykke på en tandklinik, som ikke er et led i den faglige behandling, fx. ved at falde på et glat gulv, kan der kun ydes erstatning, hvis der er begået fejl fra klinikkens side.

Hvad der ydes erstatning for
Der ydes erstatning efter reglerne i Erstatningsansvarsloven.

• Der ydes erstatning for udgifterne til udbedring af skaden, dvs. de merudgifter, der er en følge af skaden.
• Derudover kan der eventuelt ydes erstatning for andre udgifter, der er en følge af skaden, fx udgifter til medicin.
• Der kan ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og tab af erhvervsevne. Desuden kan der ydes godtgørelse for svie og smerte samt for varige mén.
• Der ydes normalt kun erstatning, hvis erstatningsbeløbet er større end 1.000 kr. For skader i forbindelse med behandling i regionstandplejen, de kommunale tandplejeordninger eller på universiteternes tandlægeskoler ydes kun erstatning, hvis beløbet er over 10.000 kr.

Hvad der ikke ydes erstatning for
Der ydes ikke erstatning for udgifterne til selve den behandling, du kom for at få lavet. Disse udgifter står altid for egen regning. Det samme gælder, hvis behandlingen skal gøres om, fordi den af den ene eller anden grund mislykkedes.

Du kan heller ikke opnå erstatning for følger af den sygdom eller ulykke, som du har fået behandling for, eller hvis behandlingen ikke har ført til det forventede resultat.

Hvis du af en eller anden årsag mener, at behandlingen har været mangelfuld, kan du evt. kræve honoraret betalt tilbage. Dette krav vil i så fald ikke være dækket af forsikringen, men skal fremsættes i forbindelse med en klage til tandlægenævnet i din region.
Tandlægenævnet vil så tage stilling til, hvorvidt du bør få pengene igen for den behandling, du har fået, og som ønsker at klager over.

Læs mere om hvordan du klager til det regionale tandlægenævn.

Hvordan du søger erstatning
Hvis du mener, at du har ret til erstatning, kan du selv eller sammen med din tandlæge udfylde en skadesanmeldelsesblanket og sende den til:

Tandlægeforeningens Patientskadeforsikring
Svanemøllevej 85
DK-2900 Hellerup

Sagsbehandlingstiden vil normalt være mellem otte og tolv uger – i komplicerede sager må der dog forventes en noget længere behandlingstid.

Ankemuligheder
Er du utilfreds med afgørelsen i din sag, har du mulighed for at anke afgørelsen til:

Tandskadeankenævnet
Svanemøllevej 85, 1. sal
DK-2900 Hellerup
Tlf. 39 46 34 00

Nyttige kontaktoplysninger

Nyttige kontaktoplysninger ved klager over tandbehandling, tandlæge, tandplejer eller tandtekniker.

Tandlægeforeningen
Amaliegade 17
1256 København K.
Telefon: 70 25 77 11
www.tandlaegeforeningen.dk

Tandlægeforeningens Patientforsikring
Svanemøllevej 85
2900 Hellerup
Telefon: 39 46 00 60
www.tf-patientskade.dk/

Landssamarbejdsudvalget vedr. tandlægehjælp
c/o Danske Regioner
Dampfærgevej 22
2100 København Ø
Telefon: 35 29 81 00

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn
Frederiksborggade 15, 2. sal
1360 København K
Telefon: 33 38 95 00
www.pkn.dk

Danske Regioner
Dampfærgevej 22
DK 2100 København Ø
Telefon: 35 29 81 00
www.regioner.dk

Sekretariatet for Region Hovedstaden
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
Telefon: 48 20 50 00
www.regionh.dk

Region Sjælland
Alleen 15
4180 Sorø
Telefon: 70 15 50 00
www.regionsjaelland.dk

Region Syddanmark
Damhaven 12
7100 Vejle
Telefon: 76 63 10 00
www.regionsyddanmark.dk

Region Midtjylland
Regionshuset Viborg
Skottenborg 26
Postboks 21
8800 Viborg
Telefon: 87 28 50 00
www.regionmidtjylland.dk

Region Nordjylland
Niels Bohrs Vej 30
9220 Aalborg Øst
Telefon: 96 35 10 00
www.rn.dk

Din tandlæge kan opdage knogleskørhed

Ved hjælp af røntgenbilleder kan tandlæger hjælpe til at opdage knogleskørhed, der især rammer ældre og midaldrende kvinder. Det skriver docent, dr.odont. Ib Sewerin i en artikel i Tandlægebladet.

Ifølge WHO lider ca. 400.000 danskere af osteoporose, også kaldet knogleskørhed, der reducerer styrken i knoglerne og forårsager hyppige knoglebrud. De hyppigste skader er underarms- og hoftebrud samt ryghvirvelsammenfald. Sygdommen rammer især kvinder, og cirka hver tredje kvinde vil opleve et hoftebrud i løbet af sit liv. Trods udbredelsen af knogleskørhed er det imidlertid hverken økonomisk eller praktisk muligt systematisk at screene befolkningen for sygdommen.

De fleste danskere kommer regelmæssigt til tandlæge, hvor de jævnligt skal have taget røntgenbilleder af tænder og kæbe. Knogleskørhed viser sig bl.a. typisk ved, at bredden af underkæbens knogle er lidt smallere end normalt. Desuden vil en smule af knoglen være forsvundet, eller den kan være mindre stærk og robust end normalt.

Ud fra røntgenbillederne og en række simple spørgsmål om helbred og livsstil kan tandlægen dermed være med til at afsløre, om en patient har knogleskørhed eller har risiko for at udvikle sygdommen.

Tandlæger kan således være med til at identificere patienter med knogleskørhed på et tidligt stadie og sende dem videre til nærmere lægeundersøgelser, så sygdommens alvorlige følger bedst muligt kan forebygges.

---

Hele artiklen kan læses i Tandlægebladet nr. 8 2009 eller på www.tandlaegebladet.dk

Danskernes tandlægeskræk stresser tandlægerne

Det vurderes at 10-20 procent af danskerne er så bange for tandlægen, at de helt har droppet de regelmæssige tandlægebesøg. Og at ca. 4 ud af 10 voksne danskere lider af tandlægeskræk i en eller anden grad.

Ud over at have store konsekvenser for den enkelte har de høje tal for tandlægeskræk også store samfundsmæssige konsekvenser. Det koster samfundet dyrt i sygedagpenge og i tilskud til dyre behandlinger, som kan være nødvendige efter mange års misrøgt og manglende eftersyn hos tandlægen.

Angsten for tandlæger rammer alle grupper i samfundet, og altså ikke kun folk med begrænsede ressourcer og overskud. “Der er en lille overrepræsentation af arbejdsløse, men alle grupper bliver ramt, også chefer og bankdirektører”, udtaler Rod Moore, forsker ved Århus universitet, til Viborg Folkeblad.

Den manglende sammenhæng mellem uddannelsesniveau og hyppigheden af tandlægeskræk, kan hænge sammen med, at årsagen til tandlægeskrækken skal findes i barndommen.

Nu vil Tandlægerne af med skrækken
En gruppe århusianske tandlæger og psykologer har fået tildelt 190.000 kroner fra Region Midtjylland til et projekt, der skal helbrede tandlægeskræk. Et af formålene med projektet er at få en større del af befolkningen til at gå regelmæssigt til tandlæge. Og det er de praktiserende tandlæger der skal blive bedre til at hjælpe patienterne af med tandlægeskrækken.

“Det handler om at møde patienten på et menneskeligt plan. Det er vigtigt, at tandlægen sætter sig ned og tager en snak med patienten om denne frygt og lytter til de oplevelser, patienten har haft med tandlæger. Oplevelser, som ofte er skyld i tandlægeskrækken. Og så er det meget vigtigt, at snakken ikke foregår i den tandlægestol, som patienten frygter så meget, for det handler om at skabe tryghed”, siger Rod Moore, som er projektleder ved Forsknings og BehandlingsCenter for tandlægeskræk ved Tandlægeskolen i Århus.

“70 procent af alle med tandlægeskræk har haft en traumatisk oplevelse ved en tandlæge, inden de fyldte 12 år, og det skaber problemer for dem den dag i dag. Men jeg håber, at projektet vil kunne hjælpe en del af dem”, siger Rod Moore videre.

Tandlægerne rammes også af tandlægeskrækken
I beskrivelsen af projektet hedder det også, at tandlæger kan få stress over at skulle forholde sig til den modstand, de møder fra patienten, når de skal behandle angste patienter. Det kan være både psykisk og fysisk udmattende og betyde risiko for dårligere behandling af patienten eller symptomer på udbrændthed hos tandlægerne.

---

Tandlæge, ph.d., dr. odont. Rod Moore har blandt andet i 2006 forsvaret en doktorafhandling om tandlægeskræk og smerte ved Århus Universitet med titlen “Psychosocial aspects of dental anxiety and clinical pain phenomena“. Han har desuden været tilknyttet Århus Tandlægeskole i over 20 år, været privat tandlæge i 20 år og været ansat på to universiteter i USA, blandt andet på Ohio State University, hvor han også har erhvervet sin kandidatgrad. Rod Moore har en lang række publikationer bag sig og har forelæst på adskillige universiteter i både Europa og USA.

Skole indfører fælles tandbørstning til morgensamlingen

På trods af at eleverne på Frøslev-Padborg Skole er gode til at børste tænder, har flere af eleverne omfattende syreskader på tænderne. Den Kommunale Tandpleje sætter nu fokus på problemet med projektet “Stop Syreskader – og huller i tænderne”, og har derfor indført fælles tandbørstning i hele juni måned.

Gebis inden de er fyldt 18 år
På Førslev-Padborg Skolen har de flere elever, som allerede nu har svære syreskader på tænderne. Fortsætter eleverne med det store forbrug af søde drikkevarer, specielt cola, vil mange af eleverne kunne vinke pænt farvel til deres tænder og kunne sige goddag til gebis, allerede inden de er fyldt 18 år. Der er konstateret syreskader på tænderne hos hvert sjette barn under 18 år og problemet er stigende.

Både tandlæger og tandplejere kan fortælle, at på Frøslev-Padborg Skole lider mange børn af syreskader. Og en mulig årsag til problemerne på denne skole kan skyldes byens nære beliggenhed til de mange fristende tilbud fra grænsebutikkerne, der sælger billig slik, juicer og sodavand i mega størrelser.

Projekt “Stop Syreskader – og huller i tænderne”
For at sætte fokus på syreskader har den kommunale tandpleje skudt projektet “Stop Syreskader” i gang på Frøslev-Padborg Skole. Projektet blev indledt den 2. juni med store tandbørstningsdag, hvor alle eleverne fik udleveret en vanddunk, tandbørste og tandpasta. Dernæst var der fælles tandbørstning i den store hal.

Projektet fortsætter hele juni måned, hvor den kommunale tandpleje vil forsøge at sætte fokus på syreskader og få tandbørstning på programmet hver morgen. Til morgensamlingerne vil eleverne løbende få mere information om hvordan de kan undgå syreskader.

Hver mandag og torsdag er der fælles tandbørstning imens eleverne får lov til at se på en power-point præsentation med billeder af syreskader, kost og tandbørsteinstruktion. Brochurer og andet oplysningsmateriale udleveres også til eleverne. Ligesom den kommunale tandpleje vil være til stede hver mandag og torsdag. Der vil de øvrige ugedage være fælles tandbørstning i klasselokalerne.

På skolens bibliotek vil der i hele perioden være en udstilling om kost og drikkevarer. I alt vil der være to udstillinger, en om sukker og en om PH-syre i drikkevarer. Projektgruppen har også lavet banner, plakater og brochurer til eleverne. Og en meddelelse er også sendt til hvert hjem om projektet.

Frøslev-Padborg Skole vil i perioden være fuldstændig fri for juicer, sodavand, og andre syreholdige drikke. Og skolens kantine, “Boden”, vil i perioden kun sælge vand og mælk – og andre ikke syreholdige drikke. Forældrene har også fået en opfordring om aktiv deltagelse, ligesom alle forældre er velkomne til arrangementerne.

Projektet slutter onsdag den 24. juni med fælles tandbørstning og evaluering af projektet. En del af projekt “Stop Syreskader – og huller i tænderne” vil tandplejen også bruge på andre skoler end Frøslev-Padborg Skolen, i det omfang det kan lade sig gøre.

Yngre tandlæger ikke bange for provinsen

Når nyuddannede tandlæger bliver færdige på studiet i enten København eller Århus, er de ikke bange for at søge job i provinsen. Nye tal fra Tandlægeforeningen viser, at yngre tandlæger uddannet efter 1990 er jævnt fordelt over hele landet, når det gælder privat praksis. Det skriver Tandlægebladet.

Set i forhold til det samlede antal tandlæger i privat praksis udgør tandlæger uddannet i perioden 1990-2005 ca. 29 pct. Fordelt på regioner har Nordjylland den mindste andel på 23 pct. mod mellem 29 og 31 pct. i de øvrige regioner.

Når de yngre tandlæger vælger job, spiller udfordringer, kolleger og arbejdstider en betydelig rolle. Den geografiske placering af arbejdspladsen er mindre væsentlig. Det fortæller tre tilfældigt adspurgte tandlæger til Tandlægebladet.

---

Hele artiklen kan læses i Tandlægebladet nr. 7 2009 eller på www.tandlaegebladet.dk

Kommunal tandpleje i frit forfald

Tandlægestole der bliver lappet med gaffa-tape og som under behandling må understøttes med klinikassistentens knæ for at de ikke skal falde sammen. Det kan de 840 børn der står på venteliste i Nordfyns kommune kan se frem til.

I følge Fyens Stiftstidende er udstyret i den nordfynske kommunale tandpleje i så stærkt forfald at det rent ud sagt faldt fra hinanden, hvis ikke det var for gaffa-tape og klinikassistenternes fysiske støtte under behandling. Også boremaskinerne er så ødelagte at de overopheder, fodpedaler der også må repareres med gaffa-tape og udslidte nakkestøtter som klinikassistenter må holde oppe med knæene for at sikre, at de større børns hoveder ikke pludselig falder bagover under behandling.

Nordfyns Kommune erkender problemet
I en intern undersøgelse får over halvdelen af kommunens 12 tandlægestole med tilhørende udstyr, som står på kommunens fire tandklinikker, dumpekarakter. Stolene er så gamle, at man ikke længere kan skaffe reservedele. Og alene sidste år løb vedligeholdelsen op i 124.000 kroner.

Ud over de omfattende problemer med udstyret på kommunens tandklinikker, står der i øjeblikket ikke mindre end 840 børn på venteliste til alt fra almindelig undersøgelse til bøjle-behandling.

Nordfyns kommunes tandpleje

Billund Kommunale Tandpleje

« Forrige side — Næste side »