Tandbehandling i udlandet

Mange danskere vælger at tage til en tandlæge i udlandet, med en forventning om at den samlede udgift til behandlingen vil være mindre, end hvis behandlingen blev lavet i Danmark. Hvis du går med tanker om at få udført tandbehandling i udlandet, bør du være særlig opmærksom på en række forhold, inden du pakker kufferten.

Vi vil i denne vejledning forsøge at belyse nogle af disse forhold, som du bør være særlig opmærksom på, inden du beslutter dig for at finde tandlæger i udlandet.

3 procent af danskerne søger tandbehandling i udlandet
Ifølge en forbrugerredegørelse fra 2005, foretaget af Forbrugerstyrelsen, rejser ca. 3 procent af danskerne til udlandet for at få tandbehandling. Årsagen til at danskerne søger tandlæge i udlandet er som regel en forventning om at spare penge på tandbehandlingen.

Tilskud til behandling i udlandet
I Danmark kender de fleste til tilskud på regningen fra tandlægen. Den Offentlige Sygesikring giver tilskud til en lang række behandlinger hos tandlæger i Danmark. Tilskuddet bliver automatisk trukket fra din regning hos tandlægen, inden du betaler.

Dette tilskud fra det offentlige kan du i de fleste tilfælde tage med, til behandling hos en offentligt autoriseret tandlæge i udlandet. Fremgangsmåden er dog en anden, og det offentlige tilskud bliver ikke fratrukket automatisk. Du må først selv betale det fulde beløb for behandlingen i udlandet, og dernæst skal du selv sørge for at søge din kommune om at få tilskudsbeløbet for behandlingen i udlandet refunderet.

Se hvilke behandlinger der ydes tilskud til

Efter endt tandbehandling i udlandet, skal du sørge for at få en udspecificeret regning fra tandklinikken, således at du præcist kan dokumentere, hvad du har fået foretaget af behandling i udlandet. Det kan være en god ide at kontakte kommunen, inden du tager af sted, for at få flere informationer om, hvilken dokumentation din kommune kræver for at udbetale tilskud efter endt behandling i udlandet.

Risici ved tandbehandling i udlandet
Det er umuligt at sige noget generelt om kvaliteten af tandbehandlinger i udlandet i forhold til behandlinger i Danmark. Men det er så heller ikke ensbetydende med, at der ikke er nogen risici forbundet med tandbehandling i udlandet.

Det første du bør være opmærksom på, inden du søger tandlæge behandling i udlandet, er, at du ikke er dækket af det danske klagesystem, og du kan heller ikke få erstatning fra den danske patientforsikring.
Vælger du at få foretaget tandbehandling i udlandet, hører du i stedet under de regler, der gælder i det pågældende land. Her skal du især være opmærksom på, at klagereglerne og mulighederne for erstatning kan variere meget fra land til land. Nogle steder risikerer du at stå helt uden dækning, hvis du bliver fejlbehandlet eller får tildelt nogle skader i forbindelse med en behandling i udlandet, eller hvis du blot er utilfreds med kvaliteten af tandbehandlingen i det pågældende land.

Du bør også være opmærksom på, at noget så basalt som sprogvanskeligheder kan være en risici i sig selv. Mulighederne for opfølgende behandlinger og kontrol, er også forhold du bør overveje og undersøge, inden du beslutter dig for at få ordnet tænder i udlandet. I nogle tilfælde er der behov for justeringer eller yderligere behandlinger, der således kræver ekstra rejseaktiviteter til udlandet.

Nogle danske tandlæger tilbyder at lave opfølgende behandling og kontrol af tandbehandlinger udført i udlandet. Men den danske tandlægeforening anbefaler, at du altid bør holde fast i den samme tandlæge, hvis du har brug for en større behandling eller flere behandlinger over en længere periode.

Som hovedregel vil du blive godt modtaget hos en dansk tandlæge, efter endt behandling i udlandet. Men du må også være forberedt på, at den danske tandlæge afviser at udbedre skader, som kan være kommet i forbindelse med behandling i udlandet.

Hvis det går galt med tandbehandling i udlandet
Alle mennesker kan begå fejl. Og det gælder naturligvis også for både danske og udenlandske tandlæger. Men bliver du fejlbehandlet hos en tandlæge i Danmark, er du dækket af det danske klagesystem. Og du kan heller ikke få erstatning fra den danske patientforsikring, for fejlbehandlinger i udlandet. Du har ganske enkelt ingen mulighed for at klage i Danmark over en udenlandsk tandlæge, eller en tandbehandling du har fået foretaget i udlandet. I stedet skal du klage i det pågældende land, hvor tandbehandlingen er foregået, hvis der findes et klagesystem i det pågældende land.

Der kan være stor forskel på klagemulighederne fra land til land, hvis du skal klage over en tandlæge. Men hvis du ønsker at klage over en tandlæge inden for EU, Norge eller på Island, kan du kontakte Forbruger Europa, der er den danske afdeling i et netværk af europæiske forbrugerkontorer. Forbruger Europa kan blandt andet hjælpe dig med at finde ud af, om det vil være muligt at klage over behandlingen i det pågældende land, og i så fald hvordan du så gør det.

Forbruger Europas hjemmeside er et besøg værd, inden du beslutter dig for at søge tandlæge i udlandet.

Efter endt tandlægebesøg i udlandet
I Danmark kan du frit vælge, hvilken tandlæge du vil have til at behandle dine tænder (Fritvalgsordningen). Og det gælder naturligvis også efter at du har været hos en tandlæge i udlandet.

Tandlægeforeningen i Danmark anbefaler, at såfremt du har brug for en større tandbehandling eller flere behandlinger over en længere periode, at du fastholder den samme tandlæge. Således kan man bedst opnå optimale resultater, da den samme tandlæge hele tiden kan følge udviklingen og løbende foretage nødvendige justeringer, hvis det er nødvendigt. Du kan altid planlægge behandlingsforløbet med din tandlæge, således at det sikrer din tandsundhed, samtidig med at det også passer til din økonomi.

Som hovedregel vil du altid blive taget godt imod af en tandlæge i Danmark, uanset om du har fået foretaget omfattende tandbehandling i udlandet. Men i tilfælde af skader efter behandling eller dårligt udført tandlægearbejde i udlandet skal du være forberedt på, at du kan blive afvist af den danske tandlæge, og blive bedt om at tage tilbage til tandlægen i udlandet for at få udbedret skaderne eller foretaget justeringer. Tandlægen i Danmark er i sin gode ret – med mindre du har smerter og akut behov for behandling – til at henvise dig tilbage til tandlægen i udlandet.

Du må også være forberedt på, at tandlægen i Danmark vil foretage nødvendige skridt til at sikre sig dokumentation for, at eventuelle fejl og skader er sket, før du begynder behandlingen hos ham eller hende. Det kan fx. være en skrivelse om din tandstatus, som du så skal underskrive eller røntgenbilleder. Begrundelsen herfor er, at tandlægen således sikrer sig imod at blive draget til ansvar for det fejlbehæftede arbejde, der er udført af tandlægen i udlandet. Du må ligeledes forvente, at tandlægen i Danmark vil opkræve betaling for indsamling af dokumentationen, hvilket tandlægen er i sin gode ret til.

Nyttig information inden du vælger tandlæge
Prisen er som regel en af de væsentligste årsager til at danskere opsøger en udenlandsk tandlæge, når det gælder større tandbehandlinger. Men inden du vælger en tandlæge, bør du blandt andet overveje forhold som sammenhæng i behandlingsforløbet, klage- og erstatningsmuligheder samt kommunikation med tandplejepersonalet på klinikken.

Ønsker du at benytte en tandlæge i udlandet, bør du på forhånd undersøge klageforholdene grundigt. Det anbefales at du kontakter Forbruger Europa, inden du beslutter dig for at rejse til udlandet.

Forbruger Europa
Tlf. 32 66 90 00
www.forbrugereuropa.dk

Du kan søge efter tandlæger på flere af de europæiske tandlægeforeningers hjemmesider. Dog skal du være opmærksom på, at der ikke gives nogen garanti for kvaliteten hos de enkelte tandlæger. Du finder flere oplysninger om de forskellige tandlægeforeninger på FDI World Dental Federations hjemmeside.
www.fdiworlddental.org

For mere information om tilskudsmuligheder ved behandling i udlandet kan du kontakte din kommune eller Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
www.sum.dk

Du finder også nyttige informationer om klagesystem og mulighed for erstatning på den danske Forbrugerstyrelses hjemmeside.
www.forbrug.dk

Dårlig ånde skyldes tit forstoppelse

Nyere dansk forskning viser, at forklaringen på dårlig ånde, ofte skal findes længere nede end i mundhulen. Synderen kan i stedet være forstoppelse, hvilket er tilfældet hos op mod hver fjerde patient, der klager over dårlig ånde. Løsningen er oftest en sundere livsstil.

Overlæge på Kirurgisk Afdeling på Hillerød Hospitals Tarmlaboratorium i Helsingør, dr.med. Dennis Raahave vurderer, at 5-10 % af alle danskere lider af kronisk forstoppelse, mens ca. 20 % af dem også har dårlig ånde grundet ophobning af fordøjet mad. Han oplever oftest, at det er patienternes ægtefæller, der må gå til bekendelse og fortælle patienten, at han eller hun har dårlig ånde. Men det kommer oftest som en overraskelse for begge parter, at der er forbindelse mellem tarmproblemer og dårlig ånde, da de fleste forbinder symptomerne med mundhulen eller mavesækken.

Vestlig livsstil får skylden
Når mange danskere lider af forstoppelse, skyldes det ifølge Dennis Raahave i høj grad vores vestlige livsstil med stillesiddende arbejde, forkerte kostvaner og vores forkvaklede forhold til toiletbesøg. Hvis patienter med skjult eller kronisk forstoppelse skal blive den dårlige ånde kvit, kræver det at de får en velfungerende tarm. I jagten på den gode ånde hjælper motion, fiberrig og fedtfattig kost, samt indtag af væske hver time.

Tarmspecialist i stedet for Tandlægen
Tandlæger, der ikke kan finde forklaringen på den dårlige ånde i mundhulen hos deres patienter, rådes til at spørge, om patienten har fordøjelsesproblemer, ondt i maven eller føler sig oppustet, skidt tilpas, træt og uoplagt. Hvis patienten kan nikke genkendende til nogle af disse symptomer, bør han eller hun bliver undersøgt af en tarmspecialist.

---

Læs mere i Tandlægebladet nr. 11 2009 eller på www.tandlaegebladet.dk.

Frit valg af børne- og ungdomstandpleje

Med en ny lov fra 2004 blev der åbnet op for større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen. Alle børn og unge under 16 år har ret til gratis tandbehandling i den kommunale tandpleje. Men i 2004 blev der indført en såkaldt fritvalgsordning som gjorde det muligt frit at vælge blandt kommunens tandplejetilbud eller at modtage kommunal tandpleje i privat tandlægepraksis efter eget valg.

Loven fra 2004
Kommunalbestyrelserne er ved lov forpligtede til at stille vederlagsfri tandbehandling i den kommunale tandpleje til rådigheder for børn og unge under 16 år. Med lovændringen blev der givet adgang til, at børn og unge under 16 år, der ønsker et andet behandlingstilbud end det, kommunen stiller til rådighed, frit kan vælge at modtage behandling i privat tandlægepraksis efter eget valg eller ved en anden af kommunens tandklinikker.

Lovændringen fra 2004 åbnede også op for at kommunerne fik frihed til at udlicitere den kommunale tandpleje, således at en eller flere praktiserende tandlæger i fremtiden kan varetage kommunens børne- og ungdomstandpleje.

Økonomi
Børn og unge under 16 år
De børn og unge under 16 år, der vælger at modtage et andet tilbud om tandbehandling end det kommunen vederlagsfrit stiller til rådighed, kan blive opkrævet en egenbetaling for behandlingen, hvis der er tale om valg af tandpleje i en anden af kommunens tandklinikker.

Hvis der ønskes tandbehandling fra en privatpraktiserende tandlæge, er der en egenbetaling på 35% af udgifterne til både undersøgelse og behandling. Kommunen kan stille yderligere krav til særligt dyre behandlinger, om at man først skal ansøge om at få behandlingen godkendt.

Unge på 16 og 17 år
For unge mellem 16 og 17 år er der frit valg blandt kommunens tandplejetilbud og privatpraktiserende tandlæger uden nogen form for brugerbetaling. Dog skal der også her laves en aftale med kommunen inden behandlingen påbegyndes.

Fritvalgsordning i din kommune
Oplysninger om, ordningen med frit valg af tandpleje i din kommune, bør til enhver tid findes på kommunens hjemmeside. Den nemmeste vej til din kommunes hjemmeside er via regions hjemmesiderne, som der findes en oversigt over på www.regioner.dk

Man kan også henvende sig til kommunens tandpleje kontor eller den kommunale tandklinik man allerede er tilknyttet.

Dental Fair messen 2009

Dental Fair afholdes i DGI-huset Vejle, og er tænkt som mødestedet for hele det odontologiske team.
Udstillerne får mulighed for en seriøs og effektiv præsentation af produkter og know-how. Formålet med messen er at skabe et professionelt udstillingsvindue, for udstyr, instrumenter, inventar, teknik, beklædning, service, EDB, tandplejemidler og uddannelse m.m.

Dental Fair bliver besøgt af hele det odontologiske team – tandlæger, klinikassistenter, tandplejere, tandteknikere og depotindkøbere.

Dental Fair messen 2009 bliver afholdt torsdag den 24. september og fredag den 25. september

På Dental Fair 2008 deltog 78 fabrikanter/depoter og messen blev besøgt af ca. 2500 pers. fra det odontologiske team.

Læs mere på Dental Fair

Børn i Kalundborg har flere huller end gennemsnittet

Et lokalsamarbejdsudvalg indenfor den kommunale tandpleje advarer imod et spareforslag, der lægger op til at børnene først skal indkaldes til tandeftersyn ved to års alderen i stedet for som nu ved et års alderen.

Hvert syvende barn bor i et socialt belastet hjem
Lokalsamarbejdsudvalget anfører at hvert syvende barn i Kalundborg kommune kommer fra et socialt belastet hjem, og at dette kan aflæses på cariestallene, skriver Nordvestnyt. Personalet i den kommunale tandpleje i Kalundborg finder flere huller i tænderne hos kommunens børn og unge end gennemsnittet i regionen.

Forebyggelse er vejen frem
Udvalget gør opmærksom på, at den nyeste forskning viser at forebyggelse er vejen frem – og jo før jo bedre. Og at det især er vigtigt med en tidlig indsats, når der er tale om børn fra socialt belastede hjem. Samarbejdsudvalget mener, at den negative udvikling med børnenes tandsundhed vil forstærkes, hvis tandsynet udsættes med et år.

Forældre tager ikke ansvar for børnenes tandsundhed

To ud af fem forældre trodser Tandlægeforeningens anbefalinger, og hjælper ikke deres børn med at børste tænder, viser en ny undersøgelse foretaget af Codan Forsikring. I følge undersøgelsen har næsten hvert fjerde barn under 11 år i dag ét eller flere huller i tænderne. Imens 44 procent af alle børn spiser slik to til tre gange om ugen.

Forældre hjælper ikke med tandbørstningen
“Vores kunder er generelt rigtigt gode til at anmelde deres børns tandskader og er faktisk bekymrede for, om der sker noget med deres børns tænder, hvilket er meget positivt. Derfor kan det undre, at mange forældre har mistet interessen for tandbørstningen på deres børn på et tidspunkt, hvor børnene har allermest brug for det,” siger Codans pressechef, Jens Nüchel, og henviser til, at børn får blivende tænder allerede fra 6-årsalderen.

Et barns mælketænder bliver udskiftet når barnet er mellem seks og tolv år. Og barnets finmotorik er ikke udviklet nok, til at det selv kan håndtere tandbørstningen, før barnet er omkring 10 år. Derfor er anbefalingen til alle forældre, at de skal hjælpe barnet med tandbørstningen, indtil barnet er mindst 10 år. I 12-14 års alderen kommer barnets tolvårstænder, som sidder bagved seksårstænderne. Og indtil barnet selv kan holde tænderne ordentlig rene, bør forældrene hjælpe til med tandbørstningen i hvert fald en gang om dagen.

I Tandlægeforeningen er man opmærksomme på problemet og her mener man at forældrene i den såkaldte “nul-huller-generation, har lagt ansvaret for deres børns tandsundhed fra sig, når hele 40 procent af forældrene ikke hjælper børnene med at holde tænderne rene.

“Den såkaldte ‘nul-huller-generation’, som er vokset op med flour-skylninger i skolen, er blevet voksen. I den generation er der en tendens til at lægge ansvaret for deres børns tænder over på tandlægen; at det er tandlægen, der sørger for, at børnene ikke får huller. En del forældre i denne generation ser ikke tandbørstning som noget, de skal varetage for deres børn, fordi så få af dem selv har oplevet at have huller i tænderne. Tandplejen er stadig ofte placeret på skolerne eller kommer på skolerne, men intervallerne mellem børns tandlægebesøg er i de senere år øget. Derfor er det så meget desto vigtigere at forældrene påtager sig deres ansvar for at hjælpe børnene med tandbørstningen, indtil børnene er 10-12 år,” siger odontologisk konsulent i Tandlægeforeningen Birthe Cortsen.

Forældrene ved ikke hvad der truer deres børns tænder
“Over 60 procent af forældrene bekymrer sig over, om børnene falder og slår tænderne, mens den reelle risiko for tandskade ligger i, at forældrene faktisk fylder deres børn med slik. Der er en overdrevet frygt for, at børnene falder og slår sig,” siger pressechef Jens Nüchel, Codan.

Børnene spiser sukkerholdige sager flere gange om ugen
Codan Forsikring er i gang med en større generel undersøgelse om børnesundhed, som blandt andet har fokus på danskernes problemer med stigende fedme og dårlige tandsundhed. En af årsagerne lader til at være, at børnene bliver fodret med slik fra de er helt spæde.

I følge undersøgelsen får tre procent af alle børn mellem 0 og 2 år slik dagligt. Imens 32 procent af denne aldersgruppe bliver fodret med slik, kager eller andre sukkerholdige sager, to til tre gange om ugen.

1 ud af 10 børn mellem 10 og 12 år spiser slik dagligt. Og for de 13 til 15 år gamle børn er tallet 11 procent, imens 12 procent af de 16 til 17 årige spiser slik hver dag. Samlet set spiser 44 procent af alle børn slik to til tre gange om ugen.

Undersøgelsen er foretaget i perioden 16. – 18. juni 2009. Og 1018 respondenter har deltaget i undersøgelsen.

Århus nedlægger 70 procent af skoletandklinikkerne

Den store mangel på tandlæger, og børnenes forbedrede tandsundhed,  får nu Århus kommune til at ændre den nuværende struktur på tandplejeområdet. Skoletandklinikkerne reduceres med ca. 70 procent og tandlægerne skal samles i storklinikker.

Byrådet i Århus kommune besluttede onsdag aften at samle skoletandlægerne på 10-16 storklinikker, i stedet for de nuværende 43 mindre skoleklinikker fordelt på byens 49 folkeskoler, skriver jyllands-posten. På de skoler der i fremtiden vil være uden tandlæge, vil der i stedet for være klinikker med tandplejere og klinikassistenter, som skal sørge for forebyggende tandpleje.

Den nye struktur på tandplejeområdet skal gennemføres over de næste 10 år, og begrundelsen er, ud over at det er svært at skaffe tandlæger til kommunen, at, børnene i Århus får færre og færre huller.

Den hidtidige struktur er helt tilbage fra 1970’erne, hvor en tandlæge kun behandlede 400 børn og unge, hvor de i dag må tage sig af omkring 1.500 børn og unge. I 1970’erne fik børn og unge i Århus i gennemsnit boret i fem tænder om året. I dag ligger gennemsnittet på små 0,7 boringer om året. Forventningen er, at der i fremtiden kun bliver brug for 30 tandlæger i den kommunale tandpleje i Århus.

Den nye udviklingen på tandplejeområdet i Århus kommune er også en konsekvens af den stigende tandlægemangel. Og at tendensen går mod færre og større klinikker hvor der er flere tandlæger der arbejder i teams. Mange unge tandlæger foretrækker det fællesskab, de finder på en klinik med flere tandlæger.

Socialdemokraterne og SF er skeptiske over for strukturændringerne
“Vi går ind for indstillingen, men vi vil have en sikkerhed for, at man placerer en del af de fremtidige tandklinikker, hvor der er behov. De skal ikke lægges efter en spredekam, men hvor behovet er størst”, sagde Steen B. Andersen (S), til jyllands-posten. Steen var så bekymret for den nye model, at han også ønskede en evaluering efter det første år.

En af de største udfordringer i den nye model på tandplejeområdet er de såkaldte socialt udsatte grupper, der typisk får flere huller i tænderne end jævnaldrende. De skal have en positiv særbehandling i forhold til hvor de fremtidige storklinikker skal placeres i kommunen.

Claus Thomasbjerg (SF), udtaler til jyllands-posten, at han er bekymret over, at børnene i fremtiden skal bruge tid på transport for at komme til tandlægen.

“Mange forældre er nødt til at tage fri på arbejde for at få deres børn til tandlæge. Det kan betyde, at de trækker tandlægebehandlingen ud, indtil det passer med deres arbejde”, argumenterede Claus Thomasbjerg videre.

SF foreslog at bløde ændringen op, således at de større enheder skal suppleres med fire mobile tandlægeenheder, som kan køre rundt til klinikkerne.

Gert Bjerregaard fra partiet Venstre påpegede, ligesom Socialdemokraten Steen B. Andersen, at klinikkerne skal ligge i de områder hvor der er størst behov, samt at der også skal være let adgang til offentlig transport i områderne.

“Så vi undgår, at børn bruger for meget tid på transport, og det tager tid fra undervisningen”, udtalte Gert Bjerregaard til jyllands-posten, og fremhævede at hovedformålet med den nye struktur er, at tandlæger skal arbejde i større enheder for at lære af hinanden og på den måde opnå erfaring.

Placering og omkostninger af de store klinikker
Der er endnu ikke sat navn på, hvilke skoler som skal huse de nye storklinikker. Men i Århus kommunes rapport om den nye struktur er følgende skoler nævnt som bud på skoler, der i fremtiden skal huse de store klinikker, Møllevangskolen, Vejlby Skole, Lystrup Skole, Tovshøjskolen, Kragelundskolen og Vestergårdskolen.

De store tandklinikker skal have tre til fem tandlægehold, og etableringsomkostningerne af en enkelt storklinik forventes at ligge på omkring 8,5 mio. kr. De samlede omkostninger for den nye tandlægestruktur forventes at løbe op i 100 mio. kr. samt et ukendt beløb i transportomkostninger af særligt udsatte børn.

Vi er klar til at bekæmpe fedme

Tandlægeforeningen blander sig i den aktuelle debat om, hvorvidt tandlæger bør måle og veje børn for at forebygge fedme.

”I Tandlægeforeningens hovedbestyrelse finder vi det naturligt, at tandlæger er med til at forebygge problemer med overvægt blandt børn og unge. Tandlæger er i nogle kommuner allerede involveret i tværfaglig rådgivning om kost og sund levevis. Dette skal dog ske i overensstemmelse med sundhedsplejerske, læger, diætister. Tandlægeforeningen ønsker ikke at påtage sig opgave som andre synes, de har et bedre uddannelsesmæssigt grundlag for at løfte,” siger medlem af Tandlægeforeningens hovedbestyrelse Inge Marie Behrndtz, i bladets leder.

Danske tandlæger gladere end svenske
Offentligt ansatte tandlæger i Danmark har større jobtilfredshed end kollegerne i Sverige. Det peger de foreløbige resultater af det svenske forskningsprojekt ”Det goda arbetet”, som er undervejs, på. Til trods for stress og andre negative faktorer på arbejdet viser de foreløbige tal således, at 69 procent af de svenske og 77 procent af de danske tandlæger oplever arbejdsglæde i høj eller meget høj grad.

Er rødhårede mere tandlægeangste? … og andre forskningsresultater, Tandlægebladet ikke bragte
Hvis man er født med et langt og et kort ben – får man så oftere krydsbid? Er ægte rødhårede mere tandlægeforskrækkede end andre? Udgør urtete en særlig risiko for patienter med bøjle?

---

Læs mere i Tandlægebladet nr. 10 2009 eller på www.tandlaegebladet.dk

Regionsrådsmedlem undskylder rod i den Nordjyske tandlægevagt

Formanden for Tandlægenævnet i Nordjylland, Regionsrådsmedlem Marian Geller (V), melder sig personligt klar med en undskyldning til en tysk turist, som i weekenden forgæves forsøgte at få behandling for en voldsom og akut tandpine.

Den tyske turist som opholdt sig i et sommerhus ved Grønhøj Strand i Nordjylland, blev ramt af en voldsom tandpine natten mellem lørdag og søndag, skriver Nordjyske. Turisten kontaktede sommerhusudlejeren, som straks forsøgte at kontakte Tandlægevagten i Nordjylland, som havde telefontid mellem kl. 9 og 10. Men på trods af uafbrudt opringning i næsten en time, kom hun aldrig længere end til vagttandlægens telefonsvarer.

Undskyldning fra Tandlægenævnets formand
Den uheldige episode har nu fået formanden for tandlægenævnet i Nordjylland, regionsrådsmedlem Marian Geller, der har ansvaret for tandlægevagten i Region Nordjylland, til at gå ind i sagen. “Under normale omstændigheder er det altså ikke sådan, det fungerer i Nordjylland”, udtaler Marian Geller til Nordjyske.dk. Og meddeler at hun er personligt klar med en undskyldning til den tyske turist, som i weekenden forgæves forsøgte at få fat i tandlægevagten.

Tandlægen, der havde weekendens tandlægevagt i Nordjylland, er, ifølge Marian Geller, selv ulykkelig over episoden.

Teknisk fejl
Carsten Rabe Kvist, kontorchef i Region Nordjylland, siger til Nordjyske, at der var tale om en teknisk fejl. Tandlægen fra Hanstholm der havde vagten i weekenden, havde fået koblet vagttelefonen over på sit eget anlæg, når han var optaget af samtaler med folk, der har fået tandpine og gerne vil have det ordnet straks.

Region Nordjylland vil nu indskærpe de tekniske procedurer over for tandlægerne, der er med i vagtordningen, for at undgå at historien gentager sig.

Klage over tandlæge eller tandbehandling

Privatpraktiserende tandlæger i Danmark har ca. 8 mio. patientkontakter årligt. Og langt de fleste tandbehandlinger gennemføres uden problemer. I nogle tilfælde opstår der dog problemer, som patienten så efterfølgende måtte have et ønske at klage over.

Forsøg at løse problemet med tandlægen først
Det er en meget god idé at prøve at tale med tandlægen om problemet, inden man beslutter sig for at klage. Mange af problemerne kan nemlig løses på mindelig vis i fællesskab, og den løsning er for det meste at foretrække for begge parter. Det er på ingen måde et krav, at man først skal forsøge at løse problemet med tandlægen. Men det er en god mulighed, som man bør afprøve i første omgang.

Forskel på faglig og ikke-faglig
I stedet for en faglig fejlbehandling, kan der også være tale om uenighed mellem tandlægen og patienten, om det nu var den aftalte behandling der blev gennemført, opstå uenighed om prisen for behandlingen, eller på anden måde opstå en tvist mellem tandlæge og patient, som ikke har noget med den faglige behandling at gøre.

Denne vejledning omhandler primært de forhold, hvor en patient ønsker at klage over den faglige del af behandlingen fra en tandlæge.

Forskel på offentlig ansat og privat praktiserende tandlæge
Det kan i værste fald være en meget pinefuld affære, hvis en tandlæge har behandlet dig forkert. Ikke mindst for pengepungen, da der som udgangspunkt ikke er nogen garanti for det arbejde du har fået gjort hos tandlægen.
Men hvor skal du gå hen, hvis du er af den opfattelse, at tandlægen har fejlbehandlet dig? Det afhænger i første omgang af, om du har fået behandling af en privat praktiserende tandlæge, eller om tandlægen er offentlig ansat.

Klage over offentlige tandlæger
Hvis du føler dig fejlbehandlet af en tandlæge på en offentlig klinik, eller på et sygehus, så skal du inden der er gået to år sende en skriftlig klage til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.
Det gælder for alle klager over offentligt ansatte tandlæger, tandplejere, tandteknikere, samt tandlæger der ikke har indgået overenskomst med Regionernes Lønnings- og Takstnævn (tidl. Sygesikringen).

Hos Patientklagenævnet får du et klageskema, som du skal udfylde. Det kan du læse mere om på Patientklagenævnets hjemmeside.

På denne side finder du alle nødvendige kontaktoplysninger, hvis du vil klage over en tandbehandling.

Hvis du er under 18 år
Er du under 18 år, skal du altid klage til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Her får du et klageskema udleveret, som du skal udfylde. Du kan læse mere på Patientklagenævnets hjemmeside.

Her finder du relevante kontaktoplysninger i forbindelse med klager over tandlæger, tandplejere eller tandteknikere.

Klage over privatpraktiserende tandlæge
Hvis du vil klage over en privatpraktiserende tandlæge, tandplejer, eller tandtekniker, der har en overenskomst med Regionernes Lønnings- og Takstnævn (tidl. Sygesikringen), kan du følge denne vejledning, som orienterer om klageforløbet.

Klagen skal sendes til regionen
Ønsker du at klage over en privatpraktiserende tandlæge, bør du indsende din klage til den region du bor i. Du kan også sende din klage til Sundhedsforvaltningen i din kommune, eller din tandlæges kredsforening. Men uanset hvilken af de nævnte muligheder du anvender, vil din klage blive sendt videre til den region du bor i, da klagesagerne administreres af regionerne.

Det er gratis at klage over tandlægen
Det koster ingenting at klage over en privatpraktiserende tandlæge. Og der er heller ingen nedre grænse for det beløb, klagen skal gælde.

Du skal betale for behandlingen, selvom du klager
En klagesag har ingen indflydelse på din betalingspligt for behandlingen. Betalingen kan dog kræves deponeret i regionen, før klagen behandles.

Klagefrister
Der er forskel på klagefrister ved klager over den faglige behandling, og klager over andre forhold. Hvis der er tale om andre forhold, end den faglige del af behandlingen. Det kan fx. være, hvis du mener, at du har fået en behandling eller ydelse du ikke har bedt om, eller at prisen for behandlingen er forskellig fra den aftalte pris med tandlægen. Så har du en klagefrist på seks uger efter, at du er blevet bekendt med forholdet.

For den faglige del af behandlingen, som gælder såvel undersøgelsen som behandlingen, har du en klagefrist på to år efter, at du er – eller burde være blevet – opmærksom på problemet. Klagen skal endvidere indleveres senest fem år efter den dag, hvor klageforholdet fandt sted.

Hvad klagen bør indeholde
Klagen skal være skriftlig og dateret. Således at der ikke er nogen tvivl om, hvad du klager over, og hvornår du klager. Derudover bør din klage indeholde oplysninger om:

Hvilken tandlæge, der klages over;
hvad der klages over;
hvornår det er foregået;
hvad der efter din mening er aftalt (hvis der er tale om aftalebrud);
hvad du ønsker at opnå med klagen

For at opnå en hurtigere sagsbehandling, bør du også medsende en kopi af regninger og andre relevante oplysninger om den tandbehandling, du klager over.

Mange af regionerne har et skema til benyttelse i klagesager. Så du bør som det første kontakte din region for nærmere information, eller hvis du ønsker hjælp og vejledning til at formulere klagen.

Klagen bliver behandlet i regionen
Klagen vil blive behandlet i regionen, hvor den tandlæge, som din klage omfatter, har klinik. Som det første vil din klage blive behandlet af et Visitationsudvalg, som vurderer hvilken type klage der er tale om. Udvalget kan vælge at afvise klagen med det samme som grundløs, men normalt vil udvalget blot forbehandle klagen og videresende den til Tandlægenævnet eller Samarbejdsudvalget i den region du tilhører. Det afhænger af, hvad du klager over:

1) Hvis din klage udelukkende omhandler andre forhold end den faglige del af behandlingen, er det samarbejdsudvalget i din region, der behandler sagen videre.

2) Omhandler din klage tandbehandlingen alene eller både tandbehandlingen og andre forhold, er det Regionstandlægenævnet, der behandler klagen videre.
Regionstandlægenævnet nedsætter så et udvalg, der skal foretage syn og skøn af det faglige i tandlægens arbejde. I forbindelse med dette syn og skøn kan tandlægen, du klager over, blive indkaldt for at identificere sit arbejde. Tandlægen har ikke ret til at deltage i selve vurderingen af arbejdet.

Ankemuligheder
Afviser Visitationsudvalget din klage, kan du anke denne afgørelse direkte til Samarbejdsudvalget i din region. Det skal du gøre inden der er gået seks uger efter, at afgørelsen er truffet.

Du kan også anke en afgørelse fra både Regionstandlægenævnet og Samarbejdsudvalget i din region indenfor denne seks ugers frist. Det skal ske til Landstandlægenævnet eller Landssamarbejdsudvalget, afhængigt af hvor din klage blev behandlet i første omgang.

Samtlige nævn og udvalg, der får med din klage at gøre, er sammensat af lige mange tandlægekonsulenter fra regionen og repræsentanter fra regionsrådet. Ankeinstansen Landstandlægenævnet har desuden en landsdommer som formand.

Erstatning for fejlbehandling
Tandlægenævnet i din region og Landstandlægenævnet kan træffe afgørelse om, at en tandlæge skal betale et beløb til dækning af, at en tandbehandling bliver lavet på ny. Nævnene kan imidlertid ikke idømme tandlægen erstatningspligt for følgende:

– Merudgifter som følge af en skade
– Tabt arbejdsfortjeneste
– Varigt mén, svie eller smerte
– Andre udgifter som følge af en skade

Hvis du ønsker erstatning for et eller flere af disse tilfælde, skal du kontakte Tandlægeforeningens Patientforsikring, som dækker behandlingsskader efter samme retningslinjer som for sygehusene.

Læs evt. mere om erstatning for tandbehandling

Du har naturligvis også mulighed for at anlægge et civilretsligt søgsmål mod tandlægen ved retten. I så fald bør der søges vejledning og hjælp fra en advokat.

Klager over udenlandske tandlæger og tandbehandlinger
Bliver du fejlbehandlet hos en tandlæge i Danmark, er du dækket af det danske klagesystem, og har mulighed for at få erstatning fra den danske patientforsikring. Det er du ikke, hvis du vælger at modtage tandbehandling i udlandet. Så hører du i stedet under det pågældende lands regler på det område. Her bør du være opmærksom på, at klagereglerne og mulighederne for at opnå erstatning kan variere meget fra land til land. I værste fald risikerer du at stå fuldstændig uden nogen som helst form for dækning, hvis der sker fejl eller skader i forbindelse med en behandling, eller hvis du er utilfreds med kvaliteten af behandlingen.

Læs evt. mere om Behandling i udlandet

« Forrige side — Næste side »