Tandpleje til hjemløse og sociale udsatte breder sig

24. november 2009  (Nyheder)  

Send til en ven     Send til Facebook Send til Facebook

Udskriv Udskriv Del med venner

Det er ikke længere kun hos Bisserne i København, at hjemløse kan få ordnet deres tænder. Aalborg, Randers, Odense og Århus har nu også fået bevilget penge til tandplejetilbud til social udsatte. Samtidig kan København se frem til endnu en klinik.

– Det er helt fantastisk, at socialt udsatte flere steder i landet nu kan få ordnet deres tænder. Hjemløshed er jo ikke et særligt fænomen i København. Tværtimod. Der kommer flere og flere hjemløse i andre større danske byer. Og det er utroligt glædeligt, at tandplejen er så flot repræsenteret i bevillingerne til social udsatte, siger tandlæge Peter Østergaard, der er formand for Bisserne, der driver en tandklinik i Mændenes hjem i København.

Selvom glæden også er stor i Randers, Aalborg og Odense, er de tre byer samtidig skuffende over, at de har fået afslag på deres ansøgninger til drift af tandklinikkerne.

– Det er skandaløst, at vi ikke har fået penge til drift af klinikken. Det virker jo tåbeligt at give os penge til at etablere en klinik og samtidig ikke sikre, at vi rent faktisk kan drive klinikken, siger tandlæge Reiff Furdal, der er en af de hovedansvarlige for projektet i Odense. Tandlæge Majbritt Jensen fra projektet i Aalborg kommune bakker op om det.

De engagerede tandlæger arbejder nu videre på at sikre midler til driften, så tandpleje til hjemløse også kan blive en realitet i Randers, Aalborg og Odense.


Læs mere i Tandlægebladet nr. 14 2009 eller på www.tandlaegebladet.dk.

Vi modtager gerne forslag til Artikler, Nyheder, Pressemeddelelser o.l. Klik på linket ovenfor og indsend via vores formular og en redaktør vil snarest muligt gennemse jeres forslag.

Sig din mening

Diskutér denne artikel med andre brugere.
(Hvis du ønsker at tilknytte et billede til dine indlæg. Så få dig en gravatar!)