Problemer med at få bedøvelsen til at virke

31. august 2009  
Arkiveret i Smerter og Bedøvelse

Spørgsmål:

Nu har jeg de sidste mange gange hos tandlægen, hvor jeg er blevet bedøvet oplevet at min krop begynder at ryste indvendigt, får hjertebanken og føler mig træt og tung.
De kan aldrig rigtig bedøve mig hvor jeg skal, jo måske efter 2 – 3 – 4 forsøg, hvorefter jeg så blir rigtig dårlig. Min tandlæge siger det intet har med bedøvelsen at gøre. De sidste par gange er det så gået rigtig galt (synes jeg selv)
Forrige gang blev hele mit ansigt bedøvet, min læbe og mit øje hang, jeg ku ikke blinke og egentlig bare ikke mærke halvdelen af mit hoved.

Nu her sidste gang, troede jeg ellers lige den var der, men langsomt forsvandt følelsen i min hals og til sidst kunne jeg ikke synke.
Da jeg næsten fløj op af stolen og prøvede at forklare min tandlæge det, grinte han lidt og sagde at det var jo ikk bedøvelsens skyld…. Øhhh nå…
I halvanden time gik jeg og spyttede fordi jeg ikk ku synke (de gange jeg prøvede røg det forkert og måtte hoste og hakke det op igen)

Jeg lyder måske ret pivet, men synes selv jeg kan holde til meget.
Nu står jeg så her snart og skal ha lavet en rodbehandling, men ærligt talt…. Har meget lidt lyst for er bange for hvad der sker næste gang.

Så måske mit spørgsmål er om der er andre muligheder end lokalbedøvelse??
Er det muligt jeg ikke kan tåle det eller hvad er det der sker?

Min tandlæge har et ret godt omdømme, og mange af mine bekendte går til tandlæge der.

Hilsen jeannie.

Svar:

Kære Jeannie,

Tal med din tandlæge om de evt. bruger lattergas. Nogle gange når bedøvelsen ikke virker, kan det have noget med nervøsitet at gøre, tag evt. 2 panodiler inden du skal til tandlægen, det kan hjælpe dig med at falde til ro. Det kan også skyldes infektion i området, hvilket gør det svært at bedøve tanden.
Det er meget almindeligt at man føler sig lidt tung i området hvor man bliver bedøvet, men det er lidt svært at svare helt konkret på dit problem.

Angående hjertebanken, så skyldes det adrenalin der er i bedøvelsen, det er ikke farligt. Spørg tandlægen næste gang om du må få bedøvelse uden adrenalin, det kan være du får mindre ubehag af den.

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Tandlæge Joan Olsen

www.tandpleje.dk/brevkassen

Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder

Vigtigt!
Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar igennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.

Brugerbetingelser:
http://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser

1 kommentar til artiklen

Bruger bideskinne og har smerter i kæbeled

Spørgsmål:

jeg 51 år og er meget plaget af smerter i mine kæbeled, bruger bide skinne om natten, men hjælper ikke. har underbid og skævt bid, der er aldrig nogen tandlæge som har talt om nogen form for behandling, hvad gør jeg for min tandlæge slår det hen med at der kommer altid noget med alderen ????

Cirkeline

Svar:

Kære Cirkeline

Hvis du har brugt bideskinnen i et halvt år eller i længere tid, uden bedring af dine symptomer, synes jeg du skal bede din tandlæge henvise dig til en kæbekirurgisk afdeling.

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Tandlæge Joan Olsen

www.tandpleje.dk/brevkassen

Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder

Vigtigt!
Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar igennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.

Brugerbetingelser:
http://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser

Skriv en kommentar

Århus nedlægger 70 procent af skoletandklinikkerne

28. august 2009  
Arkiveret i Nyheder

Den store mangel på tandlæger, og børnenes forbedrede tandsundhed,  får nu Århus kommune til at ændre den nuværende struktur på tandplejeområdet. Skoletandklinikkerne reduceres med ca. 70 procent og tandlægerne skal samles i storklinikker.

Byrådet i Århus kommune besluttede onsdag aften at samle skoletandlægerne på 10-16 storklinikker, i stedet for de nuværende 43 mindre skoleklinikker fordelt på byens 49 folkeskoler, skriver jyllands-posten. På de skoler der i fremtiden vil være uden tandlæge, vil der i stedet for være klinikker med tandplejere og klinikassistenter, som skal sørge for forebyggende tandpleje.

Den nye struktur på tandplejeområdet skal gennemføres over de næste 10 år, og begrundelsen er, ud over at det er svært at skaffe tandlæger til kommunen, at, børnene i Århus får færre og færre huller.

Den hidtidige struktur er helt tilbage fra 1970’erne, hvor en tandlæge kun behandlede 400 børn og unge, hvor de i dag må tage sig af omkring 1.500 børn og unge. I 1970’erne fik børn og unge i Århus i gennemsnit boret i fem tænder om året. I dag ligger gennemsnittet på små 0,7 boringer om året. Forventningen er, at der i fremtiden kun bliver brug for 30 tandlæger i den kommunale tandpleje i Århus.

Den nye udviklingen på tandplejeområdet i Århus kommune er også en konsekvens af den stigende tandlægemangel. Og at tendensen går mod færre og større klinikker hvor der er flere tandlæger der arbejder i teams. Mange unge tandlæger foretrækker det fællesskab, de finder på en klinik med flere tandlæger.

Socialdemokraterne og SF er skeptiske over for strukturændringerne
“Vi går ind for indstillingen, men vi vil have en sikkerhed for, at man placerer en del af de fremtidige tandklinikker, hvor der er behov. De skal ikke lægges efter en spredekam, men hvor behovet er størst”, sagde Steen B. Andersen (S), til jyllands-posten. Steen var så bekymret for den nye model, at han også ønskede en evaluering efter det første år.

En af de største udfordringer i den nye model på tandplejeområdet er de såkaldte socialt udsatte grupper, der typisk får flere huller i tænderne end jævnaldrende. De skal have en positiv særbehandling i forhold til hvor de fremtidige storklinikker skal placeres i kommunen.

Claus Thomasbjerg (SF), udtaler til jyllands-posten, at han er bekymret over, at børnene i fremtiden skal bruge tid på transport for at komme til tandlægen.

“Mange forældre er nødt til at tage fri på arbejde for at få deres børn til tandlæge. Det kan betyde, at de trækker tandlægebehandlingen ud, indtil det passer med deres arbejde”, argumenterede Claus Thomasbjerg videre.

SF foreslog at bløde ændringen op, således at de større enheder skal suppleres med fire mobile tandlægeenheder, som kan køre rundt til klinikkerne.

Gert Bjerregaard fra partiet Venstre påpegede, ligesom Socialdemokraten Steen B. Andersen, at klinikkerne skal ligge i de områder hvor der er størst behov, samt at der også skal være let adgang til offentlig transport i områderne.

“Så vi undgår, at børn bruger for meget tid på transport, og det tager tid fra undervisningen”, udtalte Gert Bjerregaard til jyllands-posten, og fremhævede at hovedformålet med den nye struktur er, at tandlæger skal arbejde i større enheder for at lære af hinanden og på den måde opnå erfaring.

Placering og omkostninger af de store klinikker
Der er endnu ikke sat navn på, hvilke skoler som skal huse de nye storklinikker. Men i Århus kommunes rapport om den nye struktur er følgende skoler nævnt som bud på skoler, der i fremtiden skal huse de store klinikker, Møllevangskolen, Vejlby Skole, Lystrup Skole, Tovshøjskolen, Kragelundskolen og Vestergårdskolen.

De store tandklinikker skal have tre til fem tandlægehold, og etableringsomkostningerne af en enkelt storklinik forventes at ligge på omkring 8,5 mio. kr. De samlede omkostninger for den nye tandlægestruktur forventes at løbe op i 100 mio. kr. samt et ukendt beløb i transportomkostninger af særligt udsatte børn.

Skriv en kommentar

Vi er klar til at bekæmpe fedme

27. august 2009  
Arkiveret i Nyheder

Tandlægeforeningen blander sig i den aktuelle debat om, hvorvidt tandlæger bør måle og veje børn for at forebygge fedme.

”I Tandlægeforeningens hovedbestyrelse finder vi det naturligt, at tandlæger er med til at forebygge problemer med overvægt blandt børn og unge. Tandlæger er i nogle kommuner allerede involveret i tværfaglig rådgivning om kost og sund levevis. Dette skal dog ske i overensstemmelse med sundhedsplejerske, læger, diætister. Tandlægeforeningen ønsker ikke at påtage sig opgave som andre synes, de har et bedre uddannelsesmæssigt grundlag for at løfte,” siger medlem af Tandlægeforeningens hovedbestyrelse Inge Marie Behrndtz, i bladets leder.

Danske tandlæger gladere end svenske
Offentligt ansatte tandlæger i Danmark har større jobtilfredshed end kollegerne i Sverige. Det peger de foreløbige resultater af det svenske forskningsprojekt ”Det goda arbetet”, som er undervejs, på. Til trods for stress og andre negative faktorer på arbejdet viser de foreløbige tal således, at 69 procent af de svenske og 77 procent af de danske tandlæger oplever arbejdsglæde i høj eller meget høj grad.

Er rødhårede mere tandlægeangste? … og andre forskningsresultater, Tandlægebladet ikke bragte
Hvis man er født med et langt og et kort ben – får man så oftere krydsbid? Er ægte rødhårede mere tandlægeforskrækkede end andre? Udgør urtete en særlig risiko for patienter med bøjle?


Læs mere i Tandlægebladet nr. 10 2009 eller på www.tandlaegebladet.dk

Skriv en kommentar

Er statens tilskud til tandlægeregninger reduceret

21. august 2009  
Arkiveret i Tilskud og Økonomi

Spørgsmål:

Spørgsmål fra Harald

Er statens tilskud til tandlægeregninger blevet reduceret inden for de sidste 25 år?

Svar:

Kære Harald,

Det var et meget interessant spørgsmål.

Sygesikringens tilskud til tandpleje varierer og udgør i gennemsnit 30 % af prisen, som bliver fratrukket patientens regning. Men der er mange faktorer der spiller ind, blandt andet overenskomstforhandlinger, politiske udspil m.v. Så det er jeg desværre ikke i stand til at give dig noget entydigt svar på.

Det er nok mere en statistisk opgave, som Tandlægeforeningen måske kunne være dig behjælpelig med at finde ud af. Du kan komme i kontakt med dem via denne hjemmeside: www.tandlaegeforeningen.dk

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Tandlæge Joan Olsen

www.tandpleje.dk/brevkassen

Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder

Vigtigt!
Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.

Brugerbetingelser:
http://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser

Skriv en kommentar

Tandlægen virker så uforstående overfor min smerte

20. august 2009  
Arkiveret i Smerter og Bedøvelse

Spørgsmål:

Jeg synes egentlig, at min smertetærskel er ok høj – har født 3 børn uden bedøvelse og fået lavet en del hos tandlægen de sidste par mdr. også uden bedøvelse

Men av av av jeg har sådan en tandpine og har haft det i snart halvanden uge nu Prøver at sige til mig selv, at det bare er pjat og nu skal jeg tage mig sammen, men det gør bare så ondt

Jeg fik for halvanden måned siden boret to dybe huller ud og lavet en pulpaoverkapning (dvs. hun prøvede at få nerverne til at trække sig sammen).

I onsdag borede hun dem så helt ud – nerverne havde ikke trukket sig tilbage, som håbet – men det hele så fint ud og derfor plomberede hun dem. Hun kunne ikke give nogen garanti for, at det ville lykkes og at det på sigt kunne ende med en rodbehandling – men hun var MEGET optimistisk.

Men siden da har jeg bare haft ondt ondt ondt Jeg var dernede i fredags igen og der gav hun mig noget penicillin og så mente hun ellers bare, at det skulle have noget ro Det hele så fint ud og det gør ikke ondt, når hun slår på tænderne – det ville det åbenbart gøre, hvis nerven har taget skade.

Dog prøvede hun at lakere den ene af tænderne, da min tandhals var meget blottet

Jeg vil også sige, det er blevet en smule bedre – men ikke voldsom meget.

De første par dage tog jeg 2 * 600 mg. ibumetin – men tandlægen mente, at hvis der var noget galt, havde jeg haft brug for smertestillende 4 gange om dagen.

Nu nøjes jeg med at tage en om morgenen – men har stadig ondt om aftenen, kan dog godt falde i søvn for det

Hvis jeg ikke tager pillerne, dvs. når jeg vågner om morgenen spænder det i tanden og jeg kan IKKE drikke/spise noget koldt overhovedet – det jager SÅ meget i den, så tårerne triller Og selvom jeg tager en pille om morgenen, “glemmer” jeg desværre at drikke i løbet af dagen, for er så bange for smerten  (tror sku jeg ender med at tabe mig af det her)

Føler mig så pylret, for tandlægen virker så uforstående (er virkelig virkelig sød, så ikke på den måde) overfor denne smerte

Skal derned imorgen igen – men det er for at få lavet et andet hul

Mvh

Henriette

Svar:

Kære Henriette

Kan godt forstå at du er frustreret. Du må tage forbehold for mit svar, fordi det er lidt svært at kommentere et så specifikt spørgsmål.

Tanden skal rodbehandles. Når tandlægen banker på tanden, tjekker hun om betændelsen er ude i knoglen. Og som dine symptomer er, så vurderer jeg at det kun er et spørgsmål om tid. Når tanden er så hypersensitiv, har nerven allerede taget skade. Det er ikke meningen at du skal have så ondt, men som sagt er det lidt svært at give et konkret svar, når jeg ikke har set røntgen billede eller tanden.

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Tandlæge Joan Olsen

www.tandpleje.dk/brevkassen

Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder

Vigtigt!
Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.

Brugerbetingelser:
http://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser

Skriv en kommentar

Afdragsordning på store behandlinger

20. august 2009  
Arkiveret i Tilskud og Økonomi

Spørgsmål:

hej..
jeg har flere tænder,som er halve..og tænker på at få protesser..da det ik kan betale sig andet..det er ret dyrt et indgreb..så vil jeg høre om man kan betale af flere gange el muligvis afdrage på protesser..

m.v.h bibbi..

Svar:

Kære Bibbi,

De fleste tandlæger tilbyder afdragsordninger, således at du får opdelt betalingen over flere gange. Tal med din egen tandlæge om dit tilfælde og spørg om deres betalingsordninger. Din egen tandlæge bør også være i stand til at informere om evt. tilskudsordninger i kommunen.

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Tandlæge Joan Olsen

www.tandpleje.dk/brevkassen

Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder

Vigtigt!
Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.

Brugerbetingelser:
http://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser

Skriv en kommentar

Regionsrådsmedlem undskylder rod i den Nordjyske tandlægevagt

18. august 2009  
Arkiveret i Nyheder

Formanden for Tandlægenævnet i Nordjylland, Regionsrådsmedlem Marian Geller (V), melder sig personligt klar med en undskyldning til en tysk turist, som i weekenden forgæves forsøgte at få behandling for en voldsom og akut tandpine.

Den tyske turist som opholdt sig i et sommerhus ved Grønhøj Strand i Nordjylland, blev ramt af en voldsom tandpine natten mellem lørdag og søndag, skriver Nordjyske. Turisten kontaktede sommerhusudlejeren, som straks forsøgte at kontakte Tandlægevagten i Nordjylland, som havde telefontid mellem kl. 9 og 10. Men på trods af uafbrudt opringning i næsten en time, kom hun aldrig længere end til vagttandlægens telefonsvarer.

Undskyldning fra Tandlægenævnets formand
Den uheldige episode har nu fået formanden for tandlægenævnet i Nordjylland, regionsrådsmedlem Marian Geller, der har ansvaret for tandlægevagten i Region Nordjylland, til at gå ind i sagen. “Under normale omstændigheder er det altså ikke sådan, det fungerer i Nordjylland”, udtaler Marian Geller til Nordjyske.dk. Og meddeler at hun er personligt klar med en undskyldning til den tyske turist, som i weekenden forgæves forsøgte at få fat i tandlægevagten.

Tandlægen, der havde weekendens tandlægevagt i Nordjylland, er, ifølge Marian Geller, selv ulykkelig over episoden.

Teknisk fejl
Carsten Rabe Kvist, kontorchef i Region Nordjylland, siger til Nordjyske, at der var tale om en teknisk fejl. Tandlægen fra Hanstholm der havde vagten i weekenden, havde fået koblet vagttelefonen over på sit eget anlæg, når han var optaget af samtaler med folk, der har fået tandpine og gerne vil have det ordnet straks.

Region Nordjylland vil nu indskærpe de tekniske procedurer over for tandlægerne, der er med i vagtordningen, for at undgå at historien gentager sig.

1 kommentar til artiklen

Brug af sut efter 3 års alderen

13. august 2009  
Arkiveret i Børn

Spørgsmål:

Vores datter er stadigvæk meget afhængig af sin sut. Og vi har som forældre meget svært ved at tage denne trøst og behov fra hende. Vi var hos tandlægen for 4 måneder siden. Da var hendes tandstilling fin. Men tandlægen anbefalede at hun ikke skulle bruge sut efter sin 3 års fødselsdag. Det er nu to måneder siden og vi mener at hendes suttebehov stadigvæk er meget stort.

Hvor vigtigt er det at vi tager sutten fra hende. Og hvad er konsekvenserne ved ikke at gøre det ved 3 års alderen som anbefalet af tandlægen?

Mor til Fie

Svar:

Kære mor til Fie

Vi anbefaler altid at barnet holder op med at bruge sut ved 2-3 års alder og helst inden det fylder 4 år. Jo ældre barnet bliver , jo sværere er det at vænne det fra sutten. Hvis barnet bruger sut over 3 års alder, kan det udvikle åbent bid (fortænderne når ikke hinanden, der er luft imellem), overbid (undermundstænderne står længere tilbage end normalt) eller krydsbid (undermundstænderne når ud over overmundstænderne i siderne). Der ses især tendens til overbid ved børn der bruger sut udover der 3 år, hvis barnet udvikler en tungeuvane, kan dette overbid forværres.
I må tage kampen op. Her er nogle gode råd til hvordan. I kan evt. aflevere sutterne til tandlægen, indimellem har de et “Suttetræ” eller gren de hænger dem op, evt. kan i “sende” sutten til julemanden eller en anden baby der har brug for dem:) Man kan også lade være med at tage sutten fra barnet og i stedet gøre den mindre attraktiv, ved at klippe spidsen af den sammen med barnet. Dette kan i så fortsætte med, engang om ugen, indtil der kun er skaftet tilbage. Prøv evt. at smøre go negl på.

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Tandlæge Joan Olsen

www.tandpleje.dk/brevkassen

Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder

Vigtigt!
Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.

Brugerbetingelser:
http://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser

Skriv en kommentar

Klage over tandlæge eller tandbehandling

Privatpraktiserende tandlæger i Danmark har ca. 8 mio. patientkontakter årligt. Og langt de fleste tandbehandlinger gennemføres uden problemer. I nogle tilfælde opstår der dog problemer, som patienten så efterfølgende måtte have et ønske at klage over.

Forsøg at løse problemet med tandlægen først
Det er en meget god idé at prøve at tale med tandlægen om problemet, inden man beslutter sig for at klage. Mange af problemerne kan nemlig løses på mindelig vis i fællesskab, og den løsning er for det meste at foretrække for begge parter. Det er på ingen måde et krav, at man først skal forsøge at løse problemet med tandlægen. Men det er en god mulighed, som man bør afprøve i første omgang.

Forskel på faglig og ikke-faglig
I stedet for en faglig fejlbehandling, kan der også være tale om uenighed mellem tandlægen og patienten, om det nu var den aftalte behandling der blev gennemført, opstå uenighed om prisen for behandlingen, eller på anden måde opstå en tvist mellem tandlæge og patient, som ikke har noget med den faglige behandling at gøre.

Denne vejledning omhandler primært de forhold, hvor en patient ønsker at klage over den faglige del af behandlingen fra en tandlæge.

Forskel på offentlig ansat og privat praktiserende tandlæge
Det kan i værste fald være en meget pinefuld affære, hvis en tandlæge har behandlet dig forkert. Ikke mindst for pengepungen, da der som udgangspunkt ikke er nogen garanti for det arbejde du har fået gjort hos tandlægen.
Men hvor skal du gå hen, hvis du er af den opfattelse, at tandlægen har fejlbehandlet dig? Det afhænger i første omgang af, om du har fået behandling af en privat praktiserende tandlæge, eller om tandlægen er offentlig ansat.

Klage over offentlige tandlæger
Hvis du føler dig fejlbehandlet af en tandlæge på en offentlig klinik, eller på et sygehus, så skal du inden der er gået to år sende en skriftlig klage til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.
Det gælder for alle klager over offentligt ansatte tandlæger, tandplejere, tandteknikere, samt tandlæger der ikke har indgået overenskomst med Regionernes Lønnings- og Takstnævn (tidl. Sygesikringen).

Hos Patientklagenævnet får du et klageskema, som du skal udfylde. Det kan du læse mere om på Patientklagenævnets hjemmeside.

På denne side finder du alle nødvendige kontaktoplysninger, hvis du vil klage over en tandbehandling.

Hvis du er under 18 år
Er du under 18 år, skal du altid klage til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Her får du et klageskema udleveret, som du skal udfylde. Du kan læse mere på Patientklagenævnets hjemmeside.

Her finder du relevante kontaktoplysninger i forbindelse med klager over tandlæger, tandplejere eller tandteknikere.

Klage over privatpraktiserende tandlæge
Hvis du vil klage over en privatpraktiserende tandlæge, tandplejer, eller tandtekniker, der har en overenskomst med Regionernes Lønnings- og Takstnævn (tidl. Sygesikringen), kan du følge denne vejledning, som orienterer om klageforløbet.

Klagen skal sendes til regionen
Ønsker du at klage over en privatpraktiserende tandlæge, bør du indsende din klage til den region du bor i. Du kan også sende din klage til Sundhedsforvaltningen i din kommune, eller din tandlæges kredsforening. Men uanset hvilken af de nævnte muligheder du anvender, vil din klage blive sendt videre til den region du bor i, da klagesagerne administreres af regionerne.

Det er gratis at klage over tandlægen
Det koster ingenting at klage over en privatpraktiserende tandlæge. Og der er heller ingen nedre grænse for det beløb, klagen skal gælde.

Du skal betale for behandlingen, selvom du klager
En klagesag har ingen indflydelse på din betalingspligt for behandlingen. Betalingen kan dog kræves deponeret i regionen, før klagen behandles.

Klagefrister
Der er forskel på klagefrister ved klager over den faglige behandling, og klager over andre forhold. Hvis der er tale om andre forhold, end den faglige del af behandlingen. Det kan fx. være, hvis du mener, at du har fået en behandling eller ydelse du ikke har bedt om, eller at prisen for behandlingen er forskellig fra den aftalte pris med tandlægen. Så har du en klagefrist på seks uger efter, at du er blevet bekendt med forholdet.

For den faglige del af behandlingen, som gælder såvel undersøgelsen som behandlingen, har du en klagefrist på to år efter, at du er – eller burde være blevet – opmærksom på problemet. Klagen skal endvidere indleveres senest fem år efter den dag, hvor klageforholdet fandt sted.

Hvad klagen bør indeholde
Klagen skal være skriftlig og dateret. Således at der ikke er nogen tvivl om, hvad du klager over, og hvornår du klager. Derudover bør din klage indeholde oplysninger om:

Hvilken tandlæge, der klages over;
hvad der klages over;
hvornår det er foregået;
hvad der efter din mening er aftalt (hvis der er tale om aftalebrud);
hvad du ønsker at opnå med klagen

For at opnå en hurtigere sagsbehandling, bør du også medsende en kopi af regninger og andre relevante oplysninger om den tandbehandling, du klager over.

Mange af regionerne har et skema til benyttelse i klagesager. Så du bør som det første kontakte din region for nærmere information, eller hvis du ønsker hjælp og vejledning til at formulere klagen.

Klagen bliver behandlet i regionen
Klagen vil blive behandlet i regionen, hvor den tandlæge, som din klage omfatter, har klinik. Som det første vil din klage blive behandlet af et Visitationsudvalg, som vurderer hvilken type klage der er tale om. Udvalget kan vælge at afvise klagen med det samme som grundløs, men normalt vil udvalget blot forbehandle klagen og videresende den til Tandlægenævnet eller Samarbejdsudvalget i den region du tilhører. Det afhænger af, hvad du klager over:

1) Hvis din klage udelukkende omhandler andre forhold end den faglige del af behandlingen, er det samarbejdsudvalget i din region, der behandler sagen videre.

2) Omhandler din klage tandbehandlingen alene eller både tandbehandlingen og andre forhold, er det Regionstandlægenævnet, der behandler klagen videre.
Regionstandlægenævnet nedsætter så et udvalg, der skal foretage syn og skøn af det faglige i tandlægens arbejde. I forbindelse med dette syn og skøn kan tandlægen, du klager over, blive indkaldt for at identificere sit arbejde. Tandlægen har ikke ret til at deltage i selve vurderingen af arbejdet.

Ankemuligheder
Afviser Visitationsudvalget din klage, kan du anke denne afgørelse direkte til Samarbejdsudvalget i din region. Det skal du gøre inden der er gået seks uger efter, at afgørelsen er truffet.

Du kan også anke en afgørelse fra både Regionstandlægenævnet og Samarbejdsudvalget i din region indenfor denne seks ugers frist. Det skal ske til Landstandlægenævnet eller Landssamarbejdsudvalget, afhængigt af hvor din klage blev behandlet i første omgang.

Samtlige nævn og udvalg, der får med din klage at gøre, er sammensat af lige mange tandlægekonsulenter fra regionen og repræsentanter fra regionsrådet. Ankeinstansen Landstandlægenævnet har desuden en landsdommer som formand.

Erstatning for fejlbehandling
Tandlægenævnet i din region og Landstandlægenævnet kan træffe afgørelse om, at en tandlæge skal betale et beløb til dækning af, at en tandbehandling bliver lavet på ny. Nævnene kan imidlertid ikke idømme tandlægen erstatningspligt for følgende:

– Merudgifter som følge af en skade
– Tabt arbejdsfortjeneste
– Varigt mén, svie eller smerte
– Andre udgifter som følge af en skade

Hvis du ønsker erstatning for et eller flere af disse tilfælde, skal du kontakte Tandlægeforeningens Patientforsikring, som dækker behandlingsskader efter samme retningslinjer som for sygehusene.

Læs evt. mere om erstatning for tandbehandling

Du har naturligvis også mulighed for at anlægge et civilretsligt søgsmål mod tandlægen ved retten. I så fald bør der søges vejledning og hjælp fra en advokat.

Klager over udenlandske tandlæger og tandbehandlinger
Bliver du fejlbehandlet hos en tandlæge i Danmark, er du dækket af det danske klagesystem, og har mulighed for at få erstatning fra den danske patientforsikring. Det er du ikke, hvis du vælger at modtage tandbehandling i udlandet. Så hører du i stedet under det pågældende lands regler på det område. Her bør du være opmærksom på, at klagereglerne og mulighederne for at opnå erstatning kan variere meget fra land til land. I værste fald risikerer du at stå fuldstændig uden nogen som helst form for dækning, hvis der sker fejl eller skader i forbindelse med en behandling, eller hvis du er utilfreds med kvaliteten af behandlingen.

Læs evt. mere om Behandling i udlandet

Skriv en kommentar

Fuld narkose mod tandlægeskræk

10. august 2009  
Arkiveret i Valg af tandlæge

Spørgsmål:

Jeg lider af tandlægeskræk. Men kan ikke udskyde tandlægebesøget længere. Kan jeg komme i behandling under fuld narkose?

Mille

Svar:

Kære Mille

Det er absolut sidste udvej når man vælger at lægge en patient i fuld narkose. Der findes andre former for behandling af tandlægeskræk, bla. hypnose, akupunktur eller præmedicinering med noget beroligende inden hver behandling. Der er visse tandlægeklinikker rundt omkring i landet der tilbyder fuld narkose. Det ville selvfølgelig være bedst for dig i fremtiden at blive behandlet af egen tandlæge uden fuld narkose, så prøv og tal med din tandlæge om hvad det er du er så bange for.
Jeg sender enkelte eksempler og telefon nr. til tandlæger der tilbyder narkose. Da jeg ikke ved hvor i landet du befinder dig, sender jeg dig et par stykker du kan henvende dig til:

Fyn:
Faaborgklinikkerne, Fyns Implantatcenter
Tlf: 62613402- 64731390
www.clinics.dk
team@clinics.dk

Jylland:
Birthe og Peder Kold
Bryggersgade 10
7400 Herning
Tlf: 97120399

Sjælland:
Københavns Implantat Center
Vester Voldgade 86
1552 Kbh V
Tlf: 33123030
www.kic.nu

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Tandlæge Joan Olsen

www.tandpleje.dk/brevkassen

Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder

Vigtigt!
Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.

Brugerbetingelser:
http://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser

3 kommentarer til artiklen

Syreskader især udbredt blandt teenagedrenge

6. august 2009  
Arkiveret i Nyheder

Hver tredje 16-årige dreng i Frederiksberg Kommune har syreskader på tænderne, der betyder ætsning af tandemaljen. Cola, sodavand og andre læskedrikke formodes at være hovedårsag til syreskaderne – i fagsprog kaldet erosioner. Resultatet stammer fra en undersøgelse, der er foretaget af Frederiksberg Kommunes Tandpleje, og som præsenteres i Tandlægebladet.

Generelt har mere end hver syvende af de 12-17-årige i Frederiksberg Kommune syreskader på tænderne. Problemet ses hyppigst blandt drenge, og skaderne bliver værre, jo ældre man bliver.

I Tandlægebladet præsenterer overtandlæge Lene Esmark fra Frederiksberg Kommunes Tandpleje resultaterne af en undersøgelse af omfanget og sværhedsgraden af erosioner blandt 2.151 af kommunens børn og unge i 12-17-års alderen.

Ifølge undersøgelsen har 313 af de unge svarende til 14,6 pct. mindst én tand med syreskader. Fem har så voldsomme skader, at store områder på minimum én tand er helt uden emalje.

I alle aldersgrupperne er forekomsten af syreskader højest hos drengene, især i 15-16-års alderen. Blandt de 16-årige eksempelvis har 7,6 pct. af pigerne syreskader, mens det samme gælder for hele 32,8 pct. af drengene. Den store kønsforskel udlignes en smule efter 16-års alderen, men problemet er fortsat mest udbredt blandt drengene. De fem personer med den alvorligste type af erosioner er også alle drenge.

Generelt ses det, at problemet med syreskader stiger med alderen. Jo ældre de unge bliver, des hyppigere er forekomsten af syreskader, ligesom sværhedsgraden af skaderne også øges.

Frederiksberg Kommunes Tandpleje vil nu arbejde videre på at udvikle målrettede forebyggelsesprogrammer i form af vejledning og oplysning. Indsatsen skal især rettes mod drenge og bør iværksættes allerede fra 12-års alderen.


Læs mere i Tandlægebladet nr. 9 2009 eller på www.tandlaegebladet.dk

Skriv en kommentar