Sutten på tommefinger kan give tandproblemer

30. oktober 2009  
Arkiveret i Nyheder

Narresutten, også kendt som sutten på tommelfingeren, kan give børn overbid eller åbent bid. Det viser en ny undersøgelse af suttevaner hos børn i førskolealderen dokumenteret i World Journal of Orthodontics.

I undersøgelsen blev en gruppe på 34 førskolebørn inddelt i tre grupper: En gruppe med sutteflaskevaner, en med sutteflaske og narresutvaner og en uden suttevaner. Resultaterne viste at Resultaterne viste, at der var en signifikant sammenhæng imellem suttevaner og børnenes tandstilling.

”Det er velkendt, at narresutten er med til at flytte børns tænder, men mange undersøgelser har dog vist at ophører suttevanen inden ca. fireårsalderen skulle det ikke få betydning for tandstillingen af de primære tænder. I de tilfælde, hvor det alligevel får betydning for tandstillingen, skyldes det, at der i forbindelse med suttevanen også er opstået en tungeuvane, som ved ophør af suttevanen bibeholder ændringen i tandstillingen.” udtaler lektor Lis Almer fra Tandlægeskolen i København.


Læs mere i Tandlægebladet nr. 13 2009 eller på www.tandlaegebladet.dk.

Skriv en kommentar

Billigere at gå til tandlæge

27. oktober 2009  
Arkiveret i Nyheder

Vismændene i Det Økonomiske Råd foreslår nu at det skal være billigere at gå til tandlægen. Til gengæld skal ordningen finansieres med større brugerbetaling når du besøger egen læge og skadestuen.

I de økonomiske vismænds efterårsrapport, der udkom 22. oktober 2009, giver vismændene deres bud på en mere retfærdig statslig støtte til sundhedsydelser.

“Ved at brede brugerbetalingen ud får man en mindre forvridning af den statslige støtte. Det er bedre at støtte to steder med 100 kroner end ét sted med 200 kroner, ” siger medlem af Det Økonomiske Råd Hans Jørgen Whitta-Jacobsen til Newspaq.

Undgår tandlægen på grund af prisen
Hans Jørgen Whitta-Jacobsen mener, at nogle danskere i dag undlader at gå til tandlægen, fordi det er for dyrt, mens der måske er for mange, der henvender sig til skadestuen – selv med små skavanker – fordi det er gratis.

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, der er professor i økonomi ved Københavns Universitet, understreger, at den samlede brugerbetaling ikke skal stige.

“Vores anbefaling er ikke at rokke ved det samlede omfang af brugerbetaling i sundhedsvæsenet. For det er en grundlæggende politisk præmis,” siger han.

Skriv en kommentar

Ældre med demens lider under dårlig mundhygiejne

27. oktober 2009  
Arkiveret i Nyheder

Demens medfører store ændringer – også hvad angår tandsundheden. Forskning viser, at der en klar sammenhæng mellem demenssygdom og dårlig mundhygiejne. Den medicin, de demente tager, medvirker også til, at de får mundtørhed, som giver en langt større risiko for caries og svampeinfektioner. Tandlæger, plejepersonale og pårørende skal i langt højere grad fokusere på de ældre, der ikke selv kan opretholde en normal tilværelse.

Birita Ellefsen, der er tandlæge, adjunkt, ph.d. og forsker på Tandlægeskolen i København, har igennem de seneste år undersøgt sammenhængen mellem demens og tandsundhed, og resultatet er slående. Birita Ellefsens undersøgelse viser bl.a., at de demente havde i gennemsnit 7 huller i tænderne, allerede da de fik demensdiagnosen, hvilket siger noget om de problemer, som de demente har med deres mundhygiejne.

Det kan betyde en væsentlig forringelse af den ældres livskvalitet. Konsekvensen af dårlig mundhygiejne kan bl.a. være smerter eller ubehag, som kan give besvær med at spise. I værste fald kan det betyde, at de helt holder op med at spise. Det er derfor vigtigt, at de ældre med demens og deres pårørende får den rette vejledning om, hvordan de skal forholde sig til tandpleje, når de bliver diagnosticeret, understreger Birita Ellefsen.

– Demente patienter behøver en særligt tilpasset tandpleje. Og her har tandlægerne mulighed for at gøre en forskel og være med til at sikre, at nydiagnosticerede demente patienter får den forebyggelse, behandling og opfølgning, de har behov for. Vi har et ansvar som sundhedspersoner for at være med til at dække det omsorgs- og behandlingsbehov, der netop er hos ældre med demens, lyder opfordringen fra Birita Ellefsen.

Birita Ellefsen er blandt oplægsholderne på Tandlægeforeningens todages Symposium den 6.-7. november. Lidt over 1.600 tandlæger og 600 klinikassistenter deltager i arrangementet, der har den medicinsk kompromitterede patient som hovedtema og foregår i Århus på Radisson SAS Scandinavia Hotel.

– Det er altid godt at få opdateret – og udvidet – sin faglige viden og kunnen, og det gælder naturligvis også for tandlæger. Både med henblik på den enkelte tandlæges udfordringer og dagligdag, men i høj grad også med sigte på patienterne. At tandlægerne efteruddanner sig og følger med i de nyeste behandlingsmetoder og udviklingen inden for tandpleje, kommer patienterne i stolen til gavn, udtaler Tandlægeforeningens formand Susanne Andersen.

Skriv en kommentar

Bør jeg være på smertestillende medicin i en måned?

21. oktober 2009  
Arkiveret i Behandling, Smerter og Bedøvelse

Spørgsmål:

Kære tandlæge,

Jeg har nu over en længere periode døjet med tandsmerter og jeg frygter at det bliver ved.
Sommeren 2008 skifter jeg tandlæge pga. flytning, her får jeg lavet en del huller. Umiddelbart herefter generes jeg af smerter i de bagerste øvre kindtænder i den ene side, hvorefter min tandlæge smører mine tandhalse og giver mig en blødere tandbørste. Tænderne fortsætter med at være ømme – og da jeg syntes at mine problemer opstod i forbindelse med den nye tandlæge, vælger jeg at skifte.
En dag rammes jeg af kraftige smerter i hele min ene hovedhalvdel, det kommer i ”anfald” af nogle minutter med jævne mellemrum. Jeg tager først til vagtlægen, da jeg tror det er bihulerne, derefter til vagttandlægen, der giver mig noget smertestillende og foreslår en rodbehandling hos min egen tandlæge. Jeg får påbegyndt en rodbehandling en dag før jeg rejser væk til et 5 måneders ophold i Spanien med besked om at jeg skal følge op på det dernede. Dernede lægger en tandlæge noget rensende (kamfer-agtigt) i og det kan ifølge ham få lov at sidde de næste 5 måneder. I den periode er jeg stort set smertefri. Juli 2009 får jeg fulgt op på rodbehandlingen, den bliver renset og skyllet over flere gange (det gør ondt i mellem hver gang) så hun tør ikke lukke den. Da smerterne reduceres lukkes den og herefter har jeg ingen problemer indtil cirka august, hvor det begynder at gøre lidt ondt engang i mellem – nu er det så taget til og jeg tager ibuprofen f
lere gange dagligt for at kunne holde det ud. Jeg var til tandlægen i går og hun tog et billede og kunne ikke se noget. Hun fjernede min visdomstand (ved siden af den rodbehandlede tand) og gav mig en penicillin-kur, som jeg er på nu og besked om at komme tilbage om en måned. Det synes jeg er lang tid at skulle være på smertestillende medicin.
Jeg vil egentlig bare høre dig, om det er normal procedure, og om du jf. hvad jeg har skrevet mener min tandlæge tager hånd om det, som hun skal. Det har jeg jo ingen chancer for selv at vurdere.
Smerterne kan jeg bedst beskrive som en slags ”klemmen”, som om der er overtryk i tanden (og det smerter også i tænderne ved siden af, og lidt i dem forneden i samme side)
På forhånd tak for svar,

Mvh. Mette

Svar:

Kære Mette,

Det er en meget kedelig situation du er havnet i. Det er altid svært at vurdere noget, når der har været flere tandlæger involveret, da man ikke har indgående kendskab til hele sygdomsforløbet. Og det er også svært for mig at kommentere nogen så specifikt.

Jeg synes din nuværende tandlæge handler rigtigt, ud fra den problemstilling hun står overfor på nuværende tidspunkt. Det er ikke ualmindeligt at patienter får besked på at tage smertestillende i en periode med henblik på at se om smerten aftager eller helt forsvinder. Min anbefaling er at du følger din tandlæges anvisninger, også mht. til den smertestillende medicin. Men hvis du selv mener at smerterne ikke aftager eller er til at holde ud, bør du opsøge din tandlæge igen.

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Tandlæge Joan Olsen

www.tandpleje.dk/brevkassen

Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder

Vigtigt!
Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.

Brugerbetingelser:
http://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser

Skriv en kommentar

Hvor finder jeg en tandlæge der kan give narkose behandling?

Spørgsmål:

Hvor finder jeg en tandlæge der kan give narkose behandling, da almindelig bedøvelse ikke virker på mig.
Jeg bor i Langå, ved Randers.
Kan det virkelig passe at der kan være tre måneders ventetid? Jeg vil gerne have lavet mine huller inden år 2010.

Christina

Svar:

Kære Christina,

Din egen tandlæge kan henvise dig til en tandlæge i nærheden af dig som tilbyder narkose. Ventetiden kan jeg ikke udtale mig om. Det må du aftale nærmere med den tandlæge du bliver henvist til.

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Tandlæge Joan Olsen

www.tandpleje.dk/brevkassen

Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder

Vigtigt!
Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.

Brugerbetingelser:
http://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser

Skriv en kommentar

Tandlægen har slebet for meget i en krone

21. oktober 2009  
Arkiveret i Behandling, Klager

Spørgsmål:

Hej

Jeg har fået en ny krone, sat på en tand som hun slev til! Og da den nye krone var, sat i og jeg skulle trygge sammen var den lidt for stor / høj!! hun slev den lidt, og den kom til at passe. Men da jeg så kom hjem og kikket i spejlet kunne jeg se at hun har slebet for meget i den nye krone for der er slebet ned til noget sort!!! igennem det hvide!!!

( nu forstår jeg bedre at hun ikke gav mig spejlet så jeg kunne se det der nede!!)

Det syntes er for dårligt, hvad kan jeg forlange?
For jeg skal betale mange penge for den, mener de snakket om 7,318,-
Kan jeg forlange. En ny tand?
Og er den ikke mere skrøbelig der hvor hun har slebet for meget af?

Vil blive glad for din mening / hjælp

Med venlig hilsen John

Svar:

Kære John,

Ud fra din beskrivelse af forløbet, mener jeg at du burde være berettiget til en ny krone på tandlægens regning eller i det mindste et nedslag i prisen. Men det er noget du bør snakke med din tandlæge om. Hvis I ikke kan blive enige om en mindelig løsning for begge parter, har du mulighed for at klage over tandbehandlingen. Det er ofte en lang proces, og du slipper ikke for tandlægens regning i første omgang.

Læs mere om det at klage over en tandbehandling

Kronen er ikke nødvendigvis mere skrøbelig, der hvor tandlægen har slebet for meget af. Så det er måske mere et spørgsmål om hvordan det ser ud. Men det afhænger naturligvis af hvor meget hun har slebet af, hvilket jeg af gode grunde ikke kan sige noget om.

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Tandlæge Joan Olsen

www.tandpleje.dk/brevkassen

Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder

Vigtigt!
Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.

Brugerbetingelser:
http://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser

Skriv en kommentar

Følsom tand efter ny fyldning

21. oktober 2009  
Arkiveret i Smerter og Bedøvelse, Tænder

Spørgsmål:

Jeg har for 2 uger siden fået lavet en fyldning i min 5. tand i højre over mund (talt fra midten). Med det samme bedøvelse stoppede med at virke kunne jeg mærke en betydelig følsomhed når jeg tygger på den. Derudover kan jeg mærke en kraftig spænding i ganen og til tider også i tanden. Disse Symptomer kom med det samme bedøvelsen stoppede med at virke og deres intensitet har ikke ændret sig i de 2 uger der er gået siden da. I øvrigt kan jeg nævne at tanden ikke er overfølsom for koldt eller varmt. Samt at tandlægen efter at han havde lavet fyldningen tog sig god tid til at justere fyldningen til mit bid. Hvad kan mon være årsagen ?

Martin

Svar:

Kære Martin,

Det kan ske at tænder bliver følsomme efter de får en ny fyldning, især plast, men hvis denne følsomhed ikke forsvinder, eller ikke er til at holde ud, skal du opsøge din tandlæge igen.

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Tandlæge Joan Olsen

www.tandpleje.dk/brevkassen

Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder

Vigtigt!
Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.

Brugerbetingelser:
http://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser

Skriv en kommentar

Hvad skyldes hævelse i tandkødet?

16. oktober 2009  
Arkiveret i Mund, Smerter og Bedøvelse

Spørgsmål:

jeg har fået en krone på -6 og flere gange oplevet lateralt en hævelse i tandkødet og prøvet med penecillin og flere gange klorheksidin pasta men det kommer tilbage, det er meget øm når jeg trykker på hævelsen,hvad kan det skyldes??

Brian

Svar:

Kære Brian,

Det tyder på at tanden skal rodbehandles. Der er højst sandsynligt en betændelse i nerven på -6 eller måske en af nabotænderne. At tanden skal rodbehandles, betyder ikke at du også skal have en ny krone på den, med mindre det er nødvendigt. Tandlægen kan rodbehandle igennem kronen.

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Tandlæge Joan Olsen

www.tandpleje.dk/brevkassen

Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder

Vigtigt!
Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.

Brugerbetingelser:
http://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser

Skriv en kommentar

Huller i tænderne smitter fra voksne til børn

14. oktober 2009  
Arkiveret i Nyheder

Det er nok de færreste nybagte mødre, der kender bakteriesammensætningen i deres eget spyt og sikkert endnu færre, der ved at dette har betydning for deres barns tandsundhed resten af livet. Kys og kram er fint, men kontakt, hvor der udveksles spyt kan overføre ”cariesbakterier” fra mor til barn. Forældrene bør informeres bedre, lyder vurderingen fra Professor på Tandlægeskolen i København Svante Twetman.

Mødre videregiver bakterier til deres børn
Folk, der har meget caries, har ofte en særlig bakteriesammensætning. Og disse ”cariesbakterier” kan altså smitte. Studier viser, at bakterierne hos spædbørn i mere end 70 procent af tilfældene stammer fra moderen, dog kan smitten også finde sted fra andre slægtninge eller fx i vuggestuemiljøet.

Mødre med mange ”cariesbakterier” er i høj risiko for at overføre disse til deres børn ved fx at dele ske med deres børn eller smage på barnet sutteflaske. Jo tidligere et barn eksponeres for cariesbakterier, jo større risiko er der for, at bakterierne etableres permanent og i et stort omfang. Dermed er der øget risiko for, at barnet udvikler caries i førskolealderen, skriver Tandlægebladet.

Ifølge professor Svante Twetman drejer det sig først og fremmest om at undgå direkte spytkontakt. Man bør som forældre undgå at tage barnets sut eller andre ting, som skal ind i barnet mund, ind i sin egen mund. Man bør fx ikke afprøve barnemadens temperatur i sin egen mund. Og man bør ikke væde sutten eller ”gøre den ren” ved at tage den i munden.

En anden forholdsregel, som moderen kan tage, er at prøve at mindske sit eget niveau af cariesbakterier. Med baggrund i flere uafhængige studier fremhæver Svante Twetman at, ”moderen kan behandle sig selv antibakterielt ved at skylle munden med klorhexidinopløsning, eller hun kan vælge at tygge xylitoltyggegummi i perioden frem til barnets første tandfrembrud.”

Han understreger, at der findes en vis evidens for, at tandsundheden hos børn kan forbedres, hvis tandplejepersonalet giver kommende og nybagte forældre information og gode råd om, hvordan man undgå overførelsen af cariesbakterier til sit barn.


Læs mere i Tandlægebladet nr. 12 2009 eller på www.tandlaegebladet.dk.

Skriv en kommentar

Er mundslimhinden god til at rekonstruere sig?

14. oktober 2009  
Arkiveret i Mund

Spørgsmål:

Hej!

jeg fik fjernet et mucosele for omkring 3 måneder siden. Da tandlægen havde mistanke om at der stadig var noget af mucoselet tilbage fik jeg fjernet lidt mere 2 måneder senere, som viste sig at være arvæv der lå tilbage (var ganske få  millimeter). Nu er det en måned siden og det er helet fint men der er et hak ned i det øverste hudlag som giver en rynke hele vejen på ydersiden af læben. det er jeg selvfølgelig meget ked af.
Derfor vil jeg spørge om det nogensinde løsner sig eller “vokser op” så hakket/rynken forsvinder? er mundslimhinden normalt god til at “rekonstruere” sig?
Mange tak for jeres hjælp!

hilsen Anne

Svar:

Kære Anne,

Normalt er mundslimhinden god til at rekonstruere sig, men når der er tale om arvæv, så tyder det på at den ikke vil gøre det. Jeg synes at hvis du har gener ved dette, så skal du tale med din tandlæge. Find ud af om han/hun kan hjælpe dig, eller vil henvise dig til en specialist.

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Tandlæge Joan Olsen

www.tandpleje.dk/brevkassen

Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder

Vigtigt!
Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.

Brugerbetingelser:
http://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser

Skriv en kommentar

Klage over tandblegning

8. oktober 2009  
Arkiveret i Klager, Kosmetisk tandpleje

Spørgsmål:

Hej

Jeg har for et par dage siden fået mine øverste 6 fortænder bleget hos min tandlæge. Min ene fortand er en anelse mørkere end de andre, da den for at bruge min tandlæges ord, er “sandet til” efter et slag fra mælketanden som røg ud da jeg var ca. 3 år gl. Under blegningen fik den først for sig selv, med et produkt som blev smurt på i 1 – 1½ mm lags tykkelse og så skulle det røres rundt i med en form for spatel (gjorde tandlægen) i 10 min, derefter fik alle 6 fortænder den omgang i 10 min. Lige efter behandlingen kunne jeg se en smule forskel, men allerede efter 4 -5 timer synes jeg at jeg var tilbage ved udgangspunktet og kunne/kan ingen forskel se. Min tandlæge har endnu ikke fået betaling, da hun ville skifte plastfyldninger. Men det er jo ikke nødvendigt at få skiftet plastfyldninger når jeg ikke kan se farveforskellen længere. Mit spørgsmål er om det kan være rigtigt at jeg skal betale et par tusinde kr for ingen forskel eller om jeg kan klage eller lign?

Vh Mette

Svar:

Kære Mette,

Jeg synes du skal tale med din tandlæge om hvad du synes. Det er svært for mig at kommentere et så specifikt spørgsmål, når jeg ikke ved hvordan udgangspunktet var og hvordan det ser ud i dag. Jeg tror ikke at du vil få noget ud af at klage, da din tandlæge umiddelbart ikke har foretaget en forkert behandling.

Selv om du klager over behandlingen, bør du være opmærksom på, at du ikke slipper for at betale regningen. Så umiddelbart vil jeg foreslå at du finder frem til en løsning sammen med din tandlæge.

Du kan læse mere om klager over tandlæger her

Nyttige kontaktoplysninger i forbindelse med en evt. klage finder du her

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Tandlæge Joan Olsen

www.tandpleje.dk/brevkassen

Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder

Vigtigt!
Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.

Brugerbetingelser:
http://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser

Kære Jane,

Det tyder på at det er kæbeleddet i højre side der generer dig. Tal med din tandlæge om det. Han kan også udelukke om det kommer fra tænderne eller musklerne.

Skriv en kommentar

Smerter i kæben engang imellem

Spørgsmål:

Hej Tandpleje,
Siden mit sidste tandlægebesøg, har jeg haft ondt i min kæbe engang imellem. Det var værst lige efter mit sidste tandlægebesøg. Så havde jeg ikke så store problemer i 2-3 måneder. Men nu begynder det at blive værre igen. Det varierer, hvor længe der gå imellem. Der kan gå 1 dag eller 3 uger, imellem jeg har ondt i kæben. Det går normalt væk igen efter 1 dage. Det er mest i højre side.
Hvis jeg skal have gjort noget ved det, skal jeg så henvende mig til min tandlæge eller min praktiserende læge?
Med venlig hilsen

Jane

Svar:

Kære Jane,

Det tyder på at det er kæbeleddet i højre side der generer dig. Tal med din tandlæge om det. Han kan også udelukke om det kommer fra tænderne eller musklerne.

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Tandlæge Joan Olsen

www.tandpleje.dk/brevkassen

Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder

Vigtigt!
Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.

Brugerbetingelser:
http://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser

Skriv en kommentar

Er der ingen garanti for dårligt håndværk?

2. oktober 2009  
Arkiveret i Klager

Spørgsmål:

Hejsa,
Jeg har et spørgsmål vedrørende en knækket tand pga. en rodbehandling. Nu kan jeg se i et af jeres svar, at der er ingen garanti er ved rodbehandling??
Jeg fik i marts måned lavet en rodbehandling, og den så fin ud, sagde tandlægen, men nu er der knækket et stykke af tanden og behandlingen er vist også gået itu, da jeg kan rokke med den anden side af tanden. Dette må være dårligt håndværk, og må kunne dækkes af en form for garanti??
Jeg ser frem til at høre fra jer.

Laurids

Svar:

Kære Laurids,

Først vil jeg sige, at din tand ikke nødvendigvis er knækket kun fordi den er blevet rodbehandlet. Der er flere årsager til at en tand bliver rodbehandlet, og tit er der ikke meget tilbage af en tand når der er rodbehandlet. Det lyder som om at din tand er flækket, og det er noget der kan ske. Når tandlægen ser på kvaliteten af en rodbehandling, kigger han på rodfyldningen, dvs. det han erstatter tandnerven med, om den er tæt. Og det er det han mener med at den ser fin ud. At tanden flækker har ikke nødvendigvis noget med dårligt håndværk at gøre, men er en ganske almindelig komplikation, der i nogle tilfælde kan ske.

Man er ikke dækket af nogen form for garanti hos tandlægen. Men mener man at man er blevet fejlbehandlet af en dansk tandlæge, har man mulighed for at klage over behandlingen. Du kan læse mere om hvordan du klager over tandlægen her.

Du kan også søge om at få erstatning fra Tandlægeforeningens Patientforsikring. Du kan læse mere om erstatning for fejlbehandling her.

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Tandlæge Joan Olsen

www.tandpleje.dk/brevkassen

Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder

Vigtigt!
Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.

Brugerbetingelser:
http://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser

3 kommentarer til artiklen

Næste side »