Tandlægerne ønsker større gebyr for udeblivelser

Nogle af tandlægens priser er fastsatte i de såkaldte tandlægeoverenskomster, som indgås mellem Tandlægeforeningen og de Danske Regioner. Da forhandlingerne mellem Tandlægeforeningen og Danske Regioner begyndte i februar 2010, var det bl.a. med et ønske fra Tandlægeforeningens side om at drøfte et højere udeblivelseshonorar ved aftalte større behandlinger.

I dag er honoraret for udeblivelse fastsat til 229 kr., uanset omfanget af den aftalte behandling. Det mener Tandlægeforeningens forhandlingsleder, Bjørn Haulrig, ikke er rimeligt.

“Udeblivelseshonoraret er måske rimeligt i forhold til honoraret for en undersøgelse, men det står i skærende kontrast til omkostningerne ved en manglende indtjening, hvis udeblivelsen sker i forbindelse med en større planlagt behandling som fx en rodbehandling eller en større pa-behandling”, udtaler Bjørn Haulrig til Tandlægebladet og fortsætter:

“Endnu værre ser det ud, hvis der er planlagt en stor operation, hvor der er reserveret endnu mere tid. Hertil kommer så, at opdækningen med sterilt er spildt – en opdækning, der er både tidskrævende og dyr”, understreger Bjørn Haulrig.

Hvor meget det maksimalt må koste for patienterne ved udeblivelse fra større planlagde behandlinger har Tandlægeforeningen endnu ikke lagt sig fast på, da ordningen også kunne sammensættes på andre måder, end den nuværende model, fx ved at være afhængig af den reserverede tid.

Selv om overenskomstforhandlingerne med Tandlægeforeningen og Danske Regioner startede i februar, vil forhandlingerne efter al sandsynlighed fortsætte resten af året. Og inden da vil der i hvert fald ikke ske nogen ændring i gebyret for udeblivelse fra aftalte behandlinger.

---

Læs mere i Tandlægebladet nr. 3 2010 eller på www.tandlaegebladet.dk

Lavere sukkerafgifter giver dårligere tænder

Det er en bombe under især børns og unges tandsundhed, at sukkerafgifterne er faldet hvert år siden 2001. Det siger Tandlægeforeningens formand Susanne Andersen i en kommentar til nye oplysninger fra Skatteministeriet.

– Vi kan se, at portionerne er blevet større gennem de seneste ti år, og det er vel næppe usandsynligt, at det har noget at gøre med de gradvise afgiftsnedsættelser. Slikposerne er blevet større, og det samme er sodavandsflaskerne. Mens de største sodavandsflasker for ti år siden rummede 1½ liter, er vi nu oppe på 2 liter. Og det er et stort problem for tænderne. De store flasker frister især børn og unge til have en sodavand stående og tage en slurk af den med jævne mellemrum. På den måde kommer tænderne i et konstant syrebad, og syren i sodavand kan i værste fald ætse tandemaljen væk, siger Susanne Andersen.

Undersøgelser har vist, at hver 7. teenager i større eller mindre grad har syreskader på tandemaljen.

Ud over syreskaderne er sukker i sodavand og slik en af de store syndere, når det gælder huller i tænderne. Tendensen har i mange år været, at danskerne får færre og færre huller i tænderne, men Susanne Andersen er bange for, at den positive udvikling vil stoppe, hvis indtaget af sukker bliver ved med at stige.

Nærmere oplysninger kan fås hos Tandlægeforeningen ved henvendelse til kommunikationsmedarbejder Maj Falcon på 70 25 77 11 eller kommunikationschef Claus Jørgensen på 70 25 77 11 eller 21 26 56 98.

Ældre kender ikke til hjemmetandpleje ordningen

Hjemmetandplejen er et tilbud til ældre og svært gangbesværede, som har svært ved selv at aflægge tandplejen et besøg. Men flere hundrede ældre i Aalborg kommune går glip af tilbuddet om tandpleje i hjemmet, fordi de ikke kender til ordningen, skriver tv2/nord.

Udstyret med en lille tandlægekuffert kan tandlægen løse de fleste opgaver i hjemmet, hvilket skåner ældre og svært gangbesværede patienter for en besværlig tur ud af hjemmet. Men ifølge Aalborg Kommunes tandpleje er der for få der gør brug af muligheden for at få tandlægen til at give tænderne et tjek i deres eget hjem.

“Vi formoder at vi kunne have næsten dobbelt så mange brugere i ordningen, hvis alle, som er berettiget, benyttede tilbuddet”, siger tandlæge Birgit Krabsen fra tandplejen i Aalborg kommune.

Plejecentre kan også benytte sig af ordningen, således at personalet på plejecentrene kan koncentrere sig om at yde pleje og omsorg, i stedet for at skulle afsætte tid til at ledsage beboerne enkeltvis til tandlægen.

Scandefa 2010, Scandinavian Dental Fair

SCANDEFA (Scandinavian Dental Fair) er den årlige skandinaviske fagmesse for tandlægeteamet og dentalbranchen. Messen forbinder ny viden om produkter, forskning og beklædning, og har mere end 10.000 besøgende fra Skandinavien og øvrige lande, samt over 150 udstillere.

Parallelt med messen SCANDEFA, som arrangeres af Bella Center, afholdes Årskursus, arrangeret af Tandlægeforeningen (www.tandlaegeforeningen.dk).

DELTAGERE
SCANDEFA 2010 er en fagmesse for tandlæger, klinikassistenter, tandteknikere, tandplejere og branchefolk.

REGISTRERING
Der er tilgang til online registrering 1 måned før åbning af SCANDEFA 2010.

ÅBNINGSTIDER
15.-17. april 2010
Torsdag 15. april  10.00-18.00
Fredag 16. april    09.00-18.00
Lørdag 17. april    09.00-15.00

KONTAKT VENLIGST
Jo Jaqueline Ogilvie, salgs-og projektleder
T +45 32 47 21 25
jjo@bellacenter.dk

Linda Skytte, udstillingskoordinator
T +45 32 47 21 31
lsk@bellacenter.dk

---

Om Scandefa

SCANDEFA blev afholdt første gang i 1968 i Bella Center på Bellahøj i København som en del af Tandlægeforeningens Kursusnævns største årlige efteruddannelseskursus for medlemmerne. I 1976 flyttede messe og kursus til Bella Center på den nutidige adresse på Amager.

Tandlægeforeningens Kurser
Tandlægeforeningen startede kurset i 1934 på bl.a. Mercur Hotel i København med en meget lille udstillingsdel, og arrangementet flyttede, som nævnt ovenfor, til Bella Center i 1968. Til og med 1982 lå arrangementet altid primo januar og hed Januarkursus – fra 1983 flyttede arrangementet til marts under navnet Årskursus.

Tandpleje til hjemløse og sociale udsatte breder sig

Det er ikke længere kun hos Bisserne i København, at hjemløse kan få ordnet deres tænder. Aalborg, Randers, Odense og Århus har nu også fået bevilget penge til tandplejetilbud til social udsatte. Samtidig kan København se frem til endnu en klinik.

– Det er helt fantastisk, at socialt udsatte flere steder i landet nu kan få ordnet deres tænder. Hjemløshed er jo ikke et særligt fænomen i København. Tværtimod. Der kommer flere og flere hjemløse i andre større danske byer. Og det er utroligt glædeligt, at tandplejen er så flot repræsenteret i bevillingerne til social udsatte, siger tandlæge Peter Østergaard, der er formand for Bisserne, der driver en tandklinik i Mændenes hjem i København.

Selvom glæden også er stor i Randers, Aalborg og Odense, er de tre byer samtidig skuffende over, at de har fået afslag på deres ansøgninger til drift af tandklinikkerne.

– Det er skandaløst, at vi ikke har fået penge til drift af klinikken. Det virker jo tåbeligt at give os penge til at etablere en klinik og samtidig ikke sikre, at vi rent faktisk kan drive klinikken, siger tandlæge Reiff Furdal, der er en af de hovedansvarlige for projektet i Odense. Tandlæge Majbritt Jensen fra projektet i Aalborg kommune bakker op om det.

De engagerede tandlæger arbejder nu videre på at sikre midler til driften, så tandpleje til hjemløse også kan blive en realitet i Randers, Aalborg og Odense.

---

Læs mere i Tandlægebladet nr. 14 2009 eller på www.tandlaegebladet.dk.

Tandlægen skal vide alt om dit medicinforbrug

Tandlægen har brug for at vide besked, hvis du tager medicin eller fejler noget. Mange patienter glemmer at oplyse om deres medicinforbrug, men det kan vise sig at være afgørende for resultatet af en tandbehandling, at tandlægen er informeret. Op mod hver tiende dansker tager blodfortyndende medicin for at forebygge blodpropper. Men mens blodpropperne forhindres kan der opstå et andet problem – nemlig øget tendens til blødning. Blødningen kan fx opstå, når patienten skal have trukket en tand ud eller foretaget en dybdegående tandrensning.

Det har i årevis været hel almindelig praksis, at patienter på blodfortyndende medicin skulle holde en pause i deres medicinforbrug, inden de skulle have foretaget et indgreb hos tandlægen. Nye undersøgelser viser nu, at der er større risiko ved at stoppe behandlingen end ved de blødninger, der evt. måtte opstå ved selve indgrebene, udtaler overtandlæge og specialtandlæge ved kæbekirurgisk afdeling på Glostrup Hospital Simon Storgård Jensen.

Tandlægerne skal i stedet for tage deres forholdsregler, når de behandler patienter i blodfortyndende behandling. Der er væsentligt og oftest relativt enkelt at få stoppet blødningen, inden patienten forlader klinikken. Talrige lægemidler kan endvidere være med til at øge blødningstendensen, og derfor er det vigtigt at vide besked, så man kan være ekstra påpasselig, især med brugen af smertestillende medicin og antibiotika, fremhæver Simon Storgård Jensen.

Et godt råd er derfor: Fortæl din tandlæge alt. Også selvom du ikke selv kan se, at den medicin du tager, har nogen relevans for din tandbehandling.

Vigtigheden af god kommunikation mellem tandlæge og patient bliver slået fast på Tandlægeforeningens Symposium, hvor Simon Storgård Jensen er blandt de mange oplægsholdere. Tandlægeforeningens Symposium finder sted den 6.-7. november i Århus på Radisson SAS Scandinavia Hotel. Lidt over 1.600 tandlæger og 600 klinikassistenter deltager i arrangementet, der har den medicinsk kompromitterede patient som hovedtema.

Sutten på tommefinger kan give tandproblemer

Narresutten, også kendt som sutten på tommelfingeren, kan give børn overbid eller åbent bid. Det viser en ny undersøgelse af suttevaner hos børn i førskolealderen dokumenteret i World Journal of Orthodontics.

I undersøgelsen blev en gruppe på 34 førskolebørn inddelt i tre grupper: En gruppe med sutteflaskevaner, en med sutteflaske og narresutvaner og en uden suttevaner. Resultaterne viste at Resultaterne viste, at der var en signifikant sammenhæng imellem suttevaner og børnenes tandstilling.

”Det er velkendt, at narresutten er med til at flytte børns tænder, men mange undersøgelser har dog vist at ophører suttevanen inden ca. fireårsalderen skulle det ikke få betydning for tandstillingen af de primære tænder. I de tilfælde, hvor det alligevel får betydning for tandstillingen, skyldes det, at der i forbindelse med suttevanen også er opstået en tungeuvane, som ved ophør af suttevanen bibeholder ændringen i tandstillingen.” udtaler lektor Lis Almer fra Tandlægeskolen i København.

---

Læs mere i Tandlægebladet nr. 13 2009 eller på www.tandlaegebladet.dk.

Billigere at gå til tandlæge

Vismændene i Det Økonomiske Råd foreslår nu at det skal være billigere at gå til tandlægen. Til gengæld skal ordningen finansieres med større brugerbetaling når du besøger egen læge og skadestuen.

I de økonomiske vismænds efterårsrapport, der udkom 22. oktober 2009, giver vismændene deres bud på en mere retfærdig statslig støtte til sundhedsydelser.

“Ved at brede brugerbetalingen ud får man en mindre forvridning af den statslige støtte. Det er bedre at støtte to steder med 100 kroner end ét sted med 200 kroner, ” siger medlem af Det Økonomiske Råd Hans Jørgen Whitta-Jacobsen til Newspaq.

Undgår tandlægen på grund af prisen
Hans Jørgen Whitta-Jacobsen mener, at nogle danskere i dag undlader at gå til tandlægen, fordi det er for dyrt, mens der måske er for mange, der henvender sig til skadestuen – selv med små skavanker – fordi det er gratis.

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, der er professor i økonomi ved Københavns Universitet, understreger, at den samlede brugerbetaling ikke skal stige.

“Vores anbefaling er ikke at rokke ved det samlede omfang af brugerbetaling i sundhedsvæsenet. For det er en grundlæggende politisk præmis,” siger han.

Ældre med demens lider under dårlig mundhygiejne

Demens medfører store ændringer – også hvad angår tandsundheden. Forskning viser, at der en klar sammenhæng mellem demenssygdom og dårlig mundhygiejne. Den medicin, de demente tager, medvirker også til, at de får mundtørhed, som giver en langt større risiko for caries og svampeinfektioner. Tandlæger, plejepersonale og pårørende skal i langt højere grad fokusere på de ældre, der ikke selv kan opretholde en normal tilværelse.

Birita Ellefsen, der er tandlæge, adjunkt, ph.d. og forsker på Tandlægeskolen i København, har igennem de seneste år undersøgt sammenhængen mellem demens og tandsundhed, og resultatet er slående. Birita Ellefsens undersøgelse viser bl.a., at de demente havde i gennemsnit 7 huller i tænderne, allerede da de fik demensdiagnosen, hvilket siger noget om de problemer, som de demente har med deres mundhygiejne.

Det kan betyde en væsentlig forringelse af den ældres livskvalitet. Konsekvensen af dårlig mundhygiejne kan bl.a. være smerter eller ubehag, som kan give besvær med at spise. I værste fald kan det betyde, at de helt holder op med at spise. Det er derfor vigtigt, at de ældre med demens og deres pårørende får den rette vejledning om, hvordan de skal forholde sig til tandpleje, når de bliver diagnosticeret, understreger Birita Ellefsen.

– Demente patienter behøver en særligt tilpasset tandpleje. Og her har tandlægerne mulighed for at gøre en forskel og være med til at sikre, at nydiagnosticerede demente patienter får den forebyggelse, behandling og opfølgning, de har behov for. Vi har et ansvar som sundhedspersoner for at være med til at dække det omsorgs- og behandlingsbehov, der netop er hos ældre med demens, lyder opfordringen fra Birita Ellefsen.

Birita Ellefsen er blandt oplægsholderne på Tandlægeforeningens todages Symposium den 6.-7. november. Lidt over 1.600 tandlæger og 600 klinikassistenter deltager i arrangementet, der har den medicinsk kompromitterede patient som hovedtema og foregår i Århus på Radisson SAS Scandinavia Hotel.

– Det er altid godt at få opdateret – og udvidet – sin faglige viden og kunnen, og det gælder naturligvis også for tandlæger. Både med henblik på den enkelte tandlæges udfordringer og dagligdag, men i høj grad også med sigte på patienterne. At tandlægerne efteruddanner sig og følger med i de nyeste behandlingsmetoder og udviklingen inden for tandpleje, kommer patienterne i stolen til gavn, udtaler Tandlægeforeningens formand Susanne Andersen.

Huller i tænderne smitter fra voksne til børn

Det er nok de færreste nybagte mødre, der kender bakteriesammensætningen i deres eget spyt og sikkert endnu færre, der ved at dette har betydning for deres barns tandsundhed resten af livet. Kys og kram er fint, men kontakt, hvor der udveksles spyt kan overføre ”cariesbakterier” fra mor til barn. Forældrene bør informeres bedre, lyder vurderingen fra Professor på Tandlægeskolen i København Svante Twetman.

Mødre videregiver bakterier til deres børn
Folk, der har meget caries, har ofte en særlig bakteriesammensætning. Og disse ”cariesbakterier” kan altså smitte. Studier viser, at bakterierne hos spædbørn i mere end 70 procent af tilfældene stammer fra moderen, dog kan smitten også finde sted fra andre slægtninge eller fx i vuggestuemiljøet.

Mødre med mange ”cariesbakterier” er i høj risiko for at overføre disse til deres børn ved fx at dele ske med deres børn eller smage på barnet sutteflaske. Jo tidligere et barn eksponeres for cariesbakterier, jo større risiko er der for, at bakterierne etableres permanent og i et stort omfang. Dermed er der øget risiko for, at barnet udvikler caries i førskolealderen, skriver Tandlægebladet.

Ifølge professor Svante Twetman drejer det sig først og fremmest om at undgå direkte spytkontakt. Man bør som forældre undgå at tage barnets sut eller andre ting, som skal ind i barnet mund, ind i sin egen mund. Man bør fx ikke afprøve barnemadens temperatur i sin egen mund. Og man bør ikke væde sutten eller ”gøre den ren” ved at tage den i munden.

En anden forholdsregel, som moderen kan tage, er at prøve at mindske sit eget niveau af cariesbakterier. Med baggrund i flere uafhængige studier fremhæver Svante Twetman at, ”moderen kan behandle sig selv antibakterielt ved at skylle munden med klorhexidinopløsning, eller hun kan vælge at tygge xylitoltyggegummi i perioden frem til barnets første tandfrembrud.”

Han understreger, at der findes en vis evidens for, at tandsundheden hos børn kan forbedres, hvis tandplejepersonalet giver kommende og nybagte forældre information og gode råd om, hvordan man undgå overførelsen af cariesbakterier til sit barn.

---

Læs mere i Tandlægebladet nr. 12 2009 eller på www.tandlaegebladet.dk.

« Forrige side — Næste side »